Ferieglimt om mad

Altså, det er måske mere fraklip fra den sidste uge. Men om mad. For er der noget mine unger og jeg går op i, så er det god mad. 

Maden på hotellet hvor vi bor i Norge, er ikke helt fantastisk. Det er godt - især i betragtning af, hvordan det kunne være i Norge. Det er bare meget kartofler, sovs og kød. Selv om jeg vil give dem, at både morgen og frokost buffet er virkelig lækker.

På selve hotellet tog jeg ikke billeder af maden. (Faktisk tog jeg forbavsende lidt billeder på denne ferie). På færgeturen hjem besluttede yngstesøn dog, at vi skulle drille hans storebror lidt med det mad, som han gik glip af (han var på skiferie i Frankrig med kammeraterne).

Så i omvendt rækkefølge er her lidt glimt:

English breakfast lørdag morgen på færgen. 

Både ungerne og jeg er vilde med bønner, æg, tomat og pølser.

Fredag aften fik vi steak på den ene restaurant. 

En stor lækkert bøf fik yngste, mens jeg fik spareribs.

Til forret fik de andre tatar, men i år valgte jeg en rejecocktail. 

Trods vi havde fået masser af fisk og skaldyr på ferien.

Alle måltider var lækre og på sådan en ferie kan man altså godt opbygge noget af en appetit.

Hjemme igen til hverdag

Lørdag kom jeg hjem fra endnu en dejlig skiferie. 

Og nu har jeg været på arbejde et par dage. Plus bilen har været til service. Der er vasket 10 maskiner tøj. Og jeg har fået ryddet næsten helt op og lagt ting væk i kælderen til næste års skiferie. 

Hverdagen er på sporet igen og det er heller ikke så tosset.

Solnedgang lørdag fra min stue

Hjemkomst fejret med sushi

En gåtur i det dejlige solskin

Vinterferie, vol. 2

Jeg nåede aldrig at få skrevet flere indlæg på skiferien end dette. Og det var fint nok, for vi hyggede os, fik stået på ski, spist god mad og slappet af. 

Så I må nøjes med lidt billeder af det smukke Norge...

Bog nr. 4 - it’s always the husband

Denne bog er en fin lille sag. Fyldt med overraskelser helt til slutningen. Jeg kunne godt lide den. Begyndelsen var lidt lang og der er mange detaljer, men historien udvikler sig rigtig fint. Der er lidt løse ender her og der og den er meget amerikansk. Ser man bort fra det, så er det et fint eksemplar i genren 'domestic noir'. En rigtig feriebog, som er lidt svær at slippe om aftenen inden man skal sove. Jeg ved ikke, om den er oversat til dansk, men den er ikke svær at læse på engelsk.

Hvordan jeg finder på...

I uge 7 var dette indlæg i Lokalavisen - og det kommer så her også - lettere forsinket pga. en dejlig skiferie.

Det sker, at jeg ude i den virkelige verden bliver spurgt om mine indlæg her i avisen. Det spørgsmål jeg oftest bliver mødt med er: »Er det ikke svært at finde på noget at skrive om hver gang?«.

Svaret på det er altid »både ja og nej«. For nogle indlæg kommer helt af sig selv. Det er der, hvor jeg skal skrive virkelig hurtigt for at få alle de ord, jeg har i hovedet ned på computeren. Og så er der de indlæg, som godt nok begynder med en fin idé, men hvor ordene ikke rigtig hænger sammen. I de tilfælde er der kun at lukke ned og se på det efter nogle timer eller dage.

På grund af deadlines kan jeg jo ikke vente i al evighed med at færdiggøre mine indlæg. Og det lykkes da stort set også 9 ud af 10 gange at blive færdig i ordentlig tid. Lige pludselig så har jeg nået de 400 ord, som jeg skal - og nogle gange mange flere. Det betyder, at jeg nogle gange må dele indlæggene op i flere eller jeg må slette.

Jeg betegner de indlæg, jeg skriver her til Vestegnen som et job. For det kræver, at jeg holder mig opdateret med, hvad der sker lige nu. Plus hvad der skal ske i fremtiden for Vestegnen. Det er ikke et uoverkommeligt job, for jeg læser generelt altid lokalaviserne og følger med i nyhederne på diverse kommuners hjemmesider.

Og så er indlæggene alligevel ikke som et job. For jeg har ingen restriktioner på emner. Jeg bestemmer nemlig helt selv, hvad jeg vil skrive om. Og jeg kan jo sådan set skrive, lige når det passer mig. Ofte tager jeg hul på mit indlæg over 14 dage før afleverings-datoen. For så har jeg mulighed for at lægge pauser ind.

Efterhånden har jeg mødt flere, som har rost mig for mine indlæg. Jeg indrømmer gerne, at jeg har lidt svært ved at tage imod den ros. Det er heller ikke altid, at mine indlæg handler sådan direkte om noget på Vestegnen. Jeg prøver dog at tviste emnerne, så de berører lokalområdet og kan interessere en bred vifte af læsere.


Det er aldrig et surt job at skrive indlæg til lokalavisen Vestegnen. Den dag, hvor jeg oplever det, er det vist på tide at sige farvel. Indtil videre går det dog super fint. Så man kan nok regne med at møde mig i avisen også i fremtiden.

Vinterferie, vol. 1

Det er, som det plejer med det ferie. Helt skønt og aldeles afslappende. Og en del uden wifi og net. Og med lange ture på ski. Krydret med svømmehal og Uno. 

Det jeg ikke forstår, er det helt rigtige for min søn

Min ældste søn og jeg ligner hinanden en del. Både af udseende og sind.

Men hvor jeg er meget interesseret i samfundsfag og sprog, så har han som sine gymnasiefag valgt alle de fag, som jeg har svært ved/interesserer mig knap så meget. Det er fag som matematik, fysik, biologi osv. 

Forleden sagde han endda, at han gerne sprang første modul over dagen efter. For der skulle han have engelsk. Sagt i en tone tillagt “dødsyg”. 

Modsat min søn så elskede jeg engelsk. Både på handelsskolen og da jeg læste det på universitetet. Det var det fag i både folkeskolen og handelsskolen, som jeg glædede mig til at møde frem til. Det og så dansk - og senere samfundsfag. 

Heldigvis er vi alle forskellige og min søn har lært, at han skal vælge de fag, som interesserer ham. Uden så meget skelen til, hvad han kan blive bagefter. For det ved jeg af bitter erfaring, at der kommer det bedste resultat ud af.

Hasta la vista, baby

Så tager jeg på ferie, sgu! Selv om jeg havde feber hele eftermiddag og aften i går. I dag går det bedre dog. Jeg er mere frisk og ingen hovedpine (endnu).

Jeg håber, at det hele bliver blæst væk af den norske klare luft. Og skiløbet får den snert af stress til at falde helt til ro.

Det skal nok gå!

I morgen skal jeg på ferie

Og jeg håber, at jeg er blevet frisk der. For jeg har brugt de sidst to-tre dage på at være småsløj. Sådan godt utilpas uden at det har været noget influenza eller halsbetændelse eller andet. 

Jeg har fri i morgen til at pakke. Og der kan heldigvis også klemmes en lur ind, hvis det bliver nødvendigt. Det tror jeg desværre, det bliver. For kroppen er ikke helt frisk.

Ka' De li' østers?

Nogle gange dukker der underlige sætninger op i mit hoved. Som nu overskriften på dette indlæg. Det er titlen på en tv-serie fra 1967. 

Jeg tror aldrig, jeg har set den. Måske har jeg hørt min mormor og morfar tale om den? 

Titlen fandt vej ind i mig via en meget snørklet gang. Det begyndte med det kinesiske nytår og endte med et foto på min kamerarulle, hvor jeg spiser østers. Som jeg er begyndt at kunne lide mere end før. Måske jeg bare aldrig før i tiden har fået gode nok østers? 

Igår. Det var meningen, at dette indlæg skulle udgives i går. Jeg glemte at sætte det i gang. Ligesom jeg glemmer en del andre ting, hvis jeg ikke skriver det op. 

Til gengæld husker jeg en masse andet. I de timer, hvor jeg er gået i seng, men ikke kan sove... Trænger så meget til ferie!

Udsigt fra bunden af trappen i Axelborg.

Eller som indersiden af mit hoved sikkert ser ud til tider.

Gå i stå...

Jeg har to... nej tre opgaver, som jeg helst skal have lukket, inden jeg på fredag drager afsted til Norge. 

Problemet er lidt, at jeg virkelig ikke gider lave de opgaver. Jeg overspringhandler, lige indtil jeg virkelig har ryggen mod muren og deadline er overskredet.

Jeg prøver. Meget. At få det på plads. Især fordi det fylder i tankerne. Det er jo lidt dumt, ikke bare at få taget nælden ved roden og blive færdig. 

Selv opvask kan blive en overspringshandling. Det er lidt ligesom at være gået i stå...

(Forsinkede) Fraklip fra januar

Januar har været lang, men jeg har egentlig ikke taget ret mange fotos. Jeg ved ikke helt hvorfor. Måske det hænger sammen med at nedbringe mobilforbruget, at jeg ikke tager mobilen frem så ofte. 

Anyways, her er de bedste fraklip fra januar måned: 

Den sidste weekend i januar tog hele familien ud og smovsede sushi. 

Det var tåge og dårligt vejr meget af januar.

Jeg prøvede at spise sundt. 

Bla. med en hjemmelavet reje-salat til frokost i weekenden.

Jeg fik denne lille søde tiger til at passe på, at min ledning ikke knækker.

Jeg har gået en del flere ture end normalt for januar.

Jeg fik klemt et café-besøg ind, hvor jeg fik en lækker salat.

Og januar var præget af mange aftaler, bla. at være gæst og have gæster. 

Tirsdag

I dag kommer min debut med blogindlæg fra min nye mobil app. Så hvis dette indlæg ser underligt ud, så er det derfor. 

Det er også i dag, at jeg havde første skoledag i det nye semester. Det næste halve år skal jeg have skrevet mit afgangsprojekt. Jeg skal derfor ikke til undervisning på regelmæssig basis, som jeg ellers har gjort. Det bliver helt sikkert hårdt og stressende, men også lærerigt. 

Bog nr. 3 - Vi kunne alt

Faktisk vil jeg indlede med at linke til et indlæg hos FiftyFabulous. Hun beskriver så fint, hvad denne bog er - og dens handlingen.

Jeg var lang tid om at komme ind i denne bog. Den fangede ikke rigtig. Den nåede aldrig at komme helt ind under huden på mig, selv om den sidste del af bogen var god.

Hvis jeg skal sammenligne med forfatterens anden bog, som jeg har læst, så er denne faktisk lidt skuffende. 

Prøv med venlighed

Denne uges indlæg i Lokalavisen er klar her - eller du kan læse det nedenfor i indlægget. Faktisk er det stærkt inspireret af et link (til et dameblad), jeg så på en beauty-blog. Så kom ikke og sig, at Blogland ikke er alsidigt. 

Jeg har i begyndelse af januar læst en artikel, som har inspireret mig. Det var endda en artikel i et dameblad. Noget som jeg ikke særlig tit bliver fanget af. Men teksten og budskabet krøb alligevel under huden på mig. Både sådan generelt i min dagligdag, men også til dette indlæg.

Artiklen handlede om en ny »tendens«, som vinder frem: venlighed. Jeg skriver »tendens«, fordi det er et underligt fænomen, at noget som venlighed skal være en moderne ting. Nå, men venlighed er åbenbart »det nye sort« lige nu. Hypermoderne. Noget som vi alle burde gøre - både for os selv og for andre.

For der er det med venlighed, at der også skabes fysisk (gode) reaktioner inde i kroppen, når vi er venlige mod andre. Venlighed sænker blodtrykket og gør os gladere. Man får energi og livsglæde. Kort sagt, så får man det bedre af at være venlig. Og venlighed er jo i familie med næstekærlighed. Med venlighed hjælper vi alle til, at de negative ringe ikke spreder sig.

»Kill them with kindness« lyder et fint ordsprog på engelsk. Oversættelsen »Elsk dem til døde« lyder måske lidt voldsom, men det er alligevel værd at huske. Vi møder alle, på et eller andet tidspunkt, folk som vi ikke er så glade for. Og her er det ekstra vigtigt at huske venligheden. Det er ikke mange konflikter, der begynder med høflig og venlig kommunikation.

Faktisk så kender jeg godt følelsen at være overfor et menneske, som virkelig får nakkehårene til at stritte. Mennesker, hvor kemien bare er helt skæv lige fra begyndelsen. De situationer tror jeg ikke, nogen vil kunne frasige sig. Men det er så her at venlighed kommer ind i billedet. For at takle andre (besværlige) mennesker i dit liv med venlighed vil helt sikkert gøre noget godt. Og der ville helt sikkert også være mange positive oplevelser, hvis vi alle var lidt mere venlige mod hinanden.

Altså at favne dem, som man ikke nødvendigvis holder særlig meget af og vise venlighed og høflighed, er én ting. Men det kan jo også bruges overfor dem, man ikke kender. Og det vil jeg varmt anbefale. »En fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt« som et andet ordsprog siger.

Så: Vær moderne, vær venlig. Kan man ikke andet, så kan man i det mindste være høflig og venlig. Der er nok ikke andet for end at prøve det ude i den virkelige verden. Er du med?!!

En begivenhedsrig uge

Denne uge har været rig på oplevelser og gode stunder. 

Altså ud over at jeg fik krydset et par ting af 'to-do listen', som jo altid er dejligt. 

Vi havde en rigtig hyggelig aften med hverdags-gæsterne. Jeg lavede en ny gryderet, som var virkelig god. 

Desuden var det ugen, hvor jeg fik min (længe ventede) karakter for sidste prøve. Det blev til et 10-tal og jeg er virkelig stolt af mig selv. Jeg er ikke kommet sovende til det. Forude venter så afgangs-projektet, som bliver et langt og sejt træk. 

Det var også i denne uge, at min ældste søn fik sit kørekort. Han kan derfor glæde sig til de næste 5 måneder, hvor han kan køre med 'os voksne' ved sin side. Han var selvfølgelig meget lettet over at bestå prøven, men han var virkelig også klar til det.

Jeg har også formået at holde liv i en julestjerne i to måneder. Det er ret store sager hjemme hos mig.

Sidst men ikke mindst, så fik jeg købt en app til bloggen og jeg glæder mig til at prøve den af. 

I næste uge får vi nye PC’ere på job og jeg skal til møder og workshops. Der er fart over feltet, samtidig med at nedtællingen til skiferien er begyndt. Inden da er det endelig blevet weekend og jeg nyder en stille aften på sofaen. God fredag aften derude...