Bog nr. 7 - En dag vil vi grine af det

Dette er en uafhængig forsættelse til 'Hvis der skulle komme et menneske forbi'. 

De to bøger minder dog meget om hinanden. Skrive- og fortællestil er meget ens. Genren det samme. Personerne de samme. 

Handlingen er en forsættelse af Tue liv og de problemer, som kommer fra hans familie - og generelt i et ungdomsliv. 

Det er en fin bog og jeg kan godt anbefale, at man læser begge bøger fra forfatteren.

En god fredag

Jeg har afleveret det skriv, som jeg skulle til min vejleder. Så nu kan jeg holde weekend med god samvittighed. Altså bortset fra at jeg skal nå at læse en masse inden mandag. Og der skal nok også skrives lidt på min opgave.  

Men i dag er det fredag. Og den er nærmest hellig for tiden. Som i helt uden aftaler. Eneste faste ting er, at jeg skal ramme sofaen om eftermiddagen, have et glas vin til aftensmaden og se tv, indtil jeg falder i søvn (hvilket ofte er ret tidligt). Hovedsagen er, at jeg kan komme hjem - og at jeg skal ikke lave arbejde eller lektier eller have gæster. Sådan er en god fredag. 

Status på bevægelse

Efter vinterferien har det stået skidt til med løftet om at gå ture. Regn, blæst og generel travlhed har en del af skylden. Jeg håber, at det vender snart. 

For egentlig savner jeg de gåture. Jeg gik en fin tur i søndags. Og søndagen før det. Og jeg fik også knebet en lille tur ind i løbet af sidste uge (jeg kan ikke engang huske, hvilken dag). Og i denne uge så kommer jeg lidt ud og gå i dag. 

Og selv om det regner og er gråt, så er der håb forude - foråret er på vej...

Små ting, der gør mig glad (på arbejdet)

Det er ikke fordi, at der skal så meget til at gøre mig glad. Og de små ting har jeg lært virkelig at sætte pris på. 

Så jeg bliver virkelig glad: 

• når min kollega henter vand til mig (vores køkken ligger ret langt væk fra kontoret).
• når jeg kommer ned på toilettet og rengøringen lige har været der.
• når der er god mad i kantinen (og det er der ofte - dagens højdepunkt). 
• når jeg finder en chokolade-bar i min skuffe, som jeg havde glemt alt om.
• når jeg får afsluttet en masse sager.

God mandag!

Nyt i skabet (på badeværelset)

Jeg har fået en ny deodorant. Efter at jeg et stykke tid har været glad for Rudolph Care deo roll-on, så har jeg skiftet til en fast deo. Grunden til det er faktisk, at jeg er begyndt at svede mere. Det er underligt, for jeg har aldrig været sådan én, der svedte meget. 

Det sidste års tid har jeg dog bemærket, at jeg til tider sveder ret meget. Jeg mistænker en igangsættelse af overgangsalderen. Så nu skal der lidt skrappere midler til, så jeg ikke lugter. 

Ud over lugt så hjælper en god deo jo også til, at mit tøj kan bruges flere gange, før det skal vaskes (altså ikke undertøj og strømper, men kjoler, bukser og bluser). Jeg bruger meget at lufte tøjet efter brug og så bruge det igen. Dermed sparer jeg også miljøet for hyppig tøjvask. 

Så jeg har købt en Aurelia Botanical Cream Deo og har brugt den i over én måned nu. Den er god! Den minder lidt om en salve og jeg bruger en størrelse på ca. en fingerspids. Jeg fordeler det mellem begge armhuler, så der er virkelig til mange måneders brug i denne. 

De første gange er det lidt underligt at skulle putte fingre ned i salven og smøre det ud. Men det er en hurtig tilvænning og nu tænker jeg faktisk ikke over det mere. Jeg er glad for deodoranten, selv om der vist er delte meninger om produktet og dets effektivitet. Jeg oplever i hvert fald, at jeg sjældnere lugter af sved og det er jo ligesom hele pointen med produktet.

   

Miljøsparende æg

Det er ikke påskeæg, det handler om. Det er vaske-æg. Jeg har læst flere steder om det, bla. her. Og lige pludselig en dag i Netto, så stod der et på en spot-hylde. Til ikke ret mange penge. Så kom det med mig hjem. 

Nu har jeg prøvet det flere gange og tøjet bliver rent. Jeg havde endda en blodplet på en trøje, som ikke blev forbehandlet - og den var væk efter vask med ægget. 

Den eneste ulempe er, at vores vaskemaskiner er nogle store industrimaskiner, som tager op til 9 kg. tøj. Ægget tager kun op til 5 kg. tøj. Så jeg bruger det primært til mine 'klat'-vaske og mit 'sensitive' tøj. Jeg har altså kun brugt det til 40 og 30 gr. vask. 

Jeg kan godt lide idéen om, at jeg både sparer penge og sparer miljøet. Jeg vasker jo hverken mere eller mindre pga. ægget. Jeg bruger bare mindre flydende sæbe, fordi jeg har ægget. For mig er det et hit!

Bog nr. 6 - The woman in the window

Jeg kører lidt rundt i en genre for tiden. Fordi det er let.Og det kan fastholde min læsning bedre end andre genrer.

Nå, men denne bog er en ret god én af slagsen. Den handler om Anna, som ikke tør gå udenfor. Hun drikker for meget og tager mange piller og misligholder i det hele taget sig selv. Og så spionerer hun naboerne. En dag ser hun noget, som hun ikke skulle have set. Ingen tror på hende - og måske er det bare noget, hun har opfundet?

Handlingen ligner meget 'Girl on a Train', så hvis du var fan af den bog, så læs også denne. Jeg gættede en del af plottet hurtigt, men den fik lige et sidste hak i overraskelser i den sidste trediedel.  

Bogen findes også på dansk. Og jeg har lige set, at den bliver til en film. 

Find det rigtige

Sidste uge var dette indlæg i Lokalavisen. Det handler om, at lande på den rigtige hylde - at finde den rigtige uddannelses-institution. 

Det er i slutningen af vinteren, at de unge mennesker skal vælge deres videre uddannelse. Altså, så skal de unge allerede i januar eller februar måned være låst fast på, hvilken uddannelse de vil søge ind på efter folkeskolen slutter.

I den forbindelse læste jeg for nogle uger siden et rigtig fint interview med tre unge, som alle havde søgt ind på de såkaldte »prestige« gymnasier i København. De havde også fået deres valg opfyldt. Enten ved et direkte optag eller ved at stå på venteliste og så skifte i deres første halvår af uddannelsen. Egentlig burde alt være godt, men det viste sig ret hurtigt, at de faktisk ikke følte, at de passede ind på skolerne i København.

Deres oplevelse var, at der ikke var så stort fællesskab og sammenhold blandt eleverne på »prestige« gymnasier. Nogle af de unge flyttede jo fra deres eksisterende pladser på Vestegnens gymnasier - og det kunne i princippet havde været fra hvilken som helst anden uddannelsesinstitution på Vestegnen. Selv på den korte tid de unge gik på gymnasierne på Vestegnen, havde de oplevet et godt sammenhold og fællesskab blandt de studerende.

De unge oplevede også problemer med fordomme omkring dem selv på »prestige« gymnasierne. Af den simple grunde, at de kom fra Vestegnen. Det synes jeg var det mest skræmmende. At blive dømt på baggrund af, hvor man er opvokset eller bor, uden at man ser det hele billede. De unge oplevede det samme, som jeg til tider oplever som voksen. At blive sat i en bås, fordi man er fra Vestegnen. De mange fordomme flyder frit og de kommer op til overfladen flere gange.

De unge fra artiklen skiftede tilbage til Vestegnens uddannelsesinstitutioner og fandt deres plads i systemet. Noget af det, de har været mest glade for, er den åbenhed og tolerance, der er på Vestegnen. For det er vel noget af det fineste, som netop karakteriserer uddannelsesinstitutionerne på Vestegnen: at her er plads til alle. Og at fællesskabet prioriteres. Sammenhold er ikke noget, der kommer af sig selv, men absolut noget, der arbejdes på.
Måske er det noget af det ovenstående, som man kan kalde for Vestegnens DNA. Derfor bliver jeg altid glad, når jeg læser sådan nogle artikler, som den med de unge. For det bekræfter mig netop i min tro på, at vi alligevel kan noget herude på Vestegnen. Noget som er virkelig unikt og som kan være svært at finde andre steder.

9 års fødselsdag

Halløj, bloggen fylder 9 år i dag. Det er langt flere år, end jeg havde forestillet mig. 

Også når jeg tænker på, hvordan udviklingen for blogland har været gennem de sidste 9 år. 

Jeg er stadig glad for min blog. Selv om den faktisk fylder mindre i mit liv end tidligere.

Så jeg holder nok også et år mere...

Sådan nogle dage...

Der er jo dage, hvor det regner (næsten) hele tiden. 

Hvor jeg træder ud af sengen, bare for at tænke på, hvornår jeg kan sove igen. 

De dage, hvor min tå gør ondt, fordi jeg har fået klippet en negl forkert. 

Og hvor jeg spilder ned af min kjole. 

Heldigvis er det jo ikke dage, som varer ved. 

Men alligevel vil jeg gerne indrømme, at jeg er træt for tiden. 

Jeg håber, det bliver bedre, når det bliver lysere - og måske stopper med at regne. 

Og jeg længes efter at pakke mit uldtøj væk og hoppe i gummisko. 

Jeg elsker kunst

Selvfølgelig er der noget kunst, jeg elsker mere end andet. Men jeg elsker, at kunst kan begejstre, provokere, forarge eller igangsætte tanker og samtaler mellem mennesker. 

I sidste uge var jeg på Arken i Ishøj (jeg har årskort) for at se den seneste udstilling. Den var meget fascinerende. Og underlig. Og tankevækkende. Jeg tror, jeg skal se den igen...

Søndag med kanelbrød og lektier

I går var jo søndag. En afslappende, men også produktiv søndag. Jeg lavede English breakfast. Jeg lavede lektier. Jeg vandt tre gange over ungerne i Uno. Så lavede jeg kanelbrød med yngstesøn. Og jeg lavede 'meal-prep' med min ældste. Jeg fik sendt mine forældre godt afsted på ferie. Jeg spiste McDonald's til aftensmad. Jeg gik tidligt i seng.

I morges stod jeg op og tømte opvaskemaskinen til den fineste solopgang. Og jeg tænkte, at jeg egentlig hellere ville have frostvejr end konstant regnvejr. Selv om det tog næsten 15 minutter at befri bilen for tommetyk frost.

Weekend - endelig

Åh altså. Det har været en lang uge, synes jeg. Fyldt med regnvejr.

Men nu er det weekend. Og jeg har en fin (afslappende) én af slagsen i vente. God fredag!

Billede fra onsdag aften på Arken

Februar fraklip

Der er ikke meget, som slår ferie. Og derfor er der ikke mange fraklip fra februar (og underligt nok, så handler de om mad). Den måned er altså bare for hurtig gået nogle gange.

Til gengæld har der været super dejlige stunder i februar. Bla. da vi tog børnene med på café og spiste frokost. For bagefter at shoppe grøntsager, krydderier og specialiteter.

Pink pomelo er en ting. Den er ikke så sød som den gule og det kunne jeg godt lide. Resten af familien - not so much.

Jeg var (helt) alene hjemme en fredag aften plus lørdag. Så jeg hentede en lækker take-away hos vores lokale wok-sted (og nød stilheden).

Lige i dag er det svært at forestille sig, at det billede kun er én uge siden. Men den er god nok. Sidste uge var jo flot og jeg var på skole og alt var godt. Klip til i dag, hvor det monster-regner. Ja, sådan er foråret jo også...

Heldigvis velsignede februar mig med rigtig mange flotte solnedgange. Her fra sidste mandag - og så er marts velkommen til at give lidt af dem også. 

Marts betyder heldigvis forår. Selv om det kun er små tegn, som kigger forbi. Men jeg elsker at finde disse små bebudere allerede i februar. 

Fastelavn er mit navn...

I går var det fastelavn og sidste uges indlæg fra Lokalavisen handlede netop om det. Og om det fastelavn også betyder. Læs det online eller her:

I år falder fastelavn lige om lidt. Det er egentlig lidt sent på året i forhold til andre år, men det er fordi fastelavn ikke er en datofast dag. Det er sådan, at fastelavn udregnes efter den kristne kalender. Fastelavns søndag falder derfor syv uger før påskedag. Fastelavn var tidligere også indledningen til 40 dages faste, som begynder onsdag efter fastelavnssøndag - og som så slutter til påske. Fastelavns søndag var traditionelt én af de sidste dag, hvor man måtte spise kød.

Tidligere var fastelavn de tre dage, før fasten begyndte. Man indledte festen søndag og åd og drak de to første dage. Derefter kom hvide tirsdag, hvor man kun spiste og drak hvide ting (som boller og mælk). Askeonsdag begyndte fasten og fasten blev betragtet som en bods-, anger- og forberedelsestid, hvor man afstod fra forskellige former for nydelse - traditionelt visse former for mad.

Meget har ændret sig til den fastelavn, vi kender i dag. Det er ikke engang en fastelavn, som da jeg var barn. I dag er der ikke mange børn, der er klædt ud og går ud og rasler. I hvert fald ikke i mit kvarter. Jeg tror dog, det med at rasle er lidt på vej tilbage - og det samme med traditionen om, at børnene klæder sig ud. I min familie har vi en tradition til fastelavn med både udklædning, slå katten af tønden og hjemmelavede fastelavnsboller. Det er en fin anledning til at samle familien og lave noget på tværs af generationer.

Fastelavnsarrangementerne har bestemt overlevet på Vestegnen, både som en del af det kristne liv og som en del af familietraditionerne. Mange af kirkerne holder fastelavn med børnegudstjeneste og tøndeslagning og boller bagefter. Ud over det så holder flere boligforeninger og grundejerforeninger traditionen i hævd og arrangerer forskellige fastelavnsarrangementer for familier. Sidste år blev fastelavnsarrangementet i min boligforening aflyst. Og det synes jeg er ret ærgerligt. Det handler nemlig ikke kun om at møde op, men også om at møde andre i boligforeningen. Det åbner for at mødes med andre i en social sammenhæng. Det er ikke kun børnefamilier som har mulighed for at deltage, men alle aldre kan være med. Der er ofte både tønder til børn og voksne, så alle kan få glæde af at slå katten af tønden.

Vinteren kan jo være lang og mørk - og derfor er fastelavn en god mulighed for at komme ud og mødes med andre. Hvad enten det er i familiens skød, i kirken eller til arrangement i den lokale boligforening.

Helle-malerier

Én af dagene på skiferien blev brugt på at traske på snesko ude på den lokale sø. 

Det er nemlig sådan, at langt ude på søen på et lille klippefremspring har man i sommer fundet et mellem 4.000-6.000 år gammelt helle-maleri. Det er første gang, at man har fundet helle-malerier inde i landet. Resten er fundet langs kysten.

Ude på søen

Se godt efter og find en elg oppe til venstre

Og en fin tændstik-mand

På grund af nattens frost så var der lidt rim på stenens overflade, som gjorde det en smule svært at se malerierne. Alligevel var det muligt at komme tæt på og få kigget på dem. Fantastisk at de bare har siddet der i så mange tusind år. 

Bog nr. 5 - I dine øjne

Jeg læste denne bog på skiferien og den er virkelig fantastisk god. 

Den er hjerteskærende og fyldt med skyld og skam. Men også af kærlighed og de små glæder i livet. Den fortjener fuldt ud al ros, der er givet.

Sproget er meget flot og selve handlingen så fin en beskrivelse af mennesker på godt og ondt igennem tiderne.