Forårets første tegn er, når den hvide mirabelle nede ved busstoppestedet springer ud. Den er så flot og stor og skinner nærmest med de mange hvide blomster.
I april har min yngste fødselsdag. Vi fejrede dagen med familien. Menuen stod på flæskestegsburger og hotdogs. 14 år blev 'ham den lille'. Heldigvis er han ikke for stor til at klatre til tops i et edderkoppespind i Barcelona.
Helligdagene i påsken var fyldt med god mad. Trods vi ikke holdt eller skulle til påskefrokost.
Rosévin og burger med en veninde på den lokale kro i skoven. Og 3 x fisk med hjemmelavet rugbrød til på Arkens restaurant.
Botanisk Have og Tivoli Food Hall - som for en gangs skyld ikke var overrendt af folk. Mit selskab fik smørrebrød og jeg fik Bao. Jeg er vild med de bløde boller og det spicy fyld.
Fine Rododendron i Botanisk Have. Hjemme er tulipanerne rigtig sprunget ud og står som små farveklatter rundt i nabolaget.
Indgangen til min arbejdsplads er til gengæld helt lyserød for tiden. Der er absolut ingen grund til at tage til Bispebjerg, når man kan møde ind til dette syn.
Det sidste fraklip er disse fine muffins, som er en slags kanelsnegl i en muffin. Det lyder tosset, men det smagte godt. De blev bagt til yngste søns kagedag i skolen.
Og nu er maj her med en ordentlig omgang kulde. Men mon ikke det vender igen snart og vi kan se frem til flere lyse solskinsdage. Det tror jeg på... Rigtig god weekend derude.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv mig dine tanker...