søndag den 11. august 2019

Juli som gik med ferie

3 ugers ferie holdt jeg i juli. I streg. Så måneden er egentlig gået ret hurtigt. Den har i hvert fald været fyldt med mange gode oplevelser

Bagfra ser mine sommerferie nogenlunde så ud:
To dage i Malmø - traditionen tro. I år havde jeg kun 2½ uges ferie med børnene (faktisk mindre, eftersom den store var på Roskilde Festival i min ferie). Så Malmø blev i de allersidste hverdage af ferien og det var ret rart. Vi bliver aldrig sådan helt trætte af Malmø.
Jeg har ikke spist mange jordbær denne sommer. Måske fordi jeg ikke har været i sommerhus med pluk-selv rundt om hjørnet. Jeg synes nemlig ikke jordbær fra supermarkedet er så fantastiske. Jeg er mest til selv-pluk. Men disse var fine. En god dessert efter en middag hos mine forældre.
Så var der en uges ferie i sol og varme - plus lidt gråvejr, regn om natten og et par torden/lyn aftener. Korfu var ikke så tørt, som f.eks. Kreta. Ufattelig grønt og virkelig dejligt.
Vi har nogle dage hjemme i ferien sådan hist og pist, som vi brugte ude i lokalområdet - når det ikke var dage med heldagsregn.
Jeg er glad for vores lokalområder - og vi bruger dem også flittigt, når muligheden er der. 
Berlin var første feriestop - og faldt på de første dage i juli måned. Det var en fin tur og efterfølgende tror jeg, at min næste tur til Berlin skal være med andre voksne. 
Så alt i alt en dejlig juli - og vejret har været ganske fint efter min smag. August er allerede en travlt måned, men jeg prøver at holde næsen oven vande...



4 kommentarer:

  1. Det ser ud til at have været en dejlig ferie og uden noget stress ;D

    SvarSlet
    Svar
    1. @Rijah - det var en dejlig ferie, men næste år tror jeg ikke, vi skal så mange steder hen. Det blev lidt meget frem og tilbage. Kh. Birgitte

      Slet
  2. Det er sjovt som mine tænder altid løber i vand, når jeg ser jordbær. Yum.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det gør mine egentlig også ;-) kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...