Bog nr. 25 - Urmagerens datter

Øj, jeg kæmpede med at fastholde mig selv i begyndelsen af denne bog. Trods den virkelig smukke forside. Helt ulige andre bøger fra Kate Morton, så fangede denne mig nemlig slet ikke. 

De næsten 500 sider føltes lange og jeg var temmelig langt inde i handlingen, før den blev bare nogenlunde interessant. Der er mange personer og steder (både fysisk og i tid) at holde styr på. Flere af personerne når kun lige at blive interessante, før de er ude af handlingen igen eller ikke følges til dørs i slutningen. 

Jeg var faktisk ret skuffet, da jeg blev færdig. Jeg har ellers læst mange gode anmeldelser af bogen, men jeg er altså ret enig med denne anmeldelse. Jeg holder normalt meget af Morton og havde forventet noget helt andet. 

Netflix anbefaling

Efter eksamen er overstået er mit forbrug af Netflix steget markant. Jeg er tilbøjelig til at se alt for meget tv for tiden, men jeg tror selv på, at det er en meget naturlig reaktion. Jeg har brug for at slappe af, når jeg kommer hjem. Jeg har brug for ikke at udfordre mit hoved for meget. Så jeg ser Netflix.

I den forbindelse er her en anbefaling - det er de to serier, som jeg ser mest for tiden. Og som jeg egentlig har set de sidste par måneder on/off: 

Grace and Frankie
Serien Grace and Frankie har jeg først opdaget for nylig og selv om det er hovedpersonerne er 70 år (i serien), så giver den alligevel både smil, grin og stof til eftertanke.

Og så er deres fordel klart de korte afsnit (30 min. eller under). Og der er gode grin i dem. 

The Good Wife

Jeg er desuden blevet bidt af serien The Good Wife. Jeg ved seriøst ikke, hvorfor jeg ikke har set den noget før. (Jeg har nok begravet mig for meget i de andre gode serier, såsom Suits og Designated Survivor). Den er virkelig god! Stærke kvinder og masser af drama. 

Jeg skal holde en FEST - for mig!

Jeg har taget ved lære af Julias fine bog - og holder en fest på lørdag!

Ja, jeg har simpelthen valgt at holde en fest for mig selv. Altså, jeg har inviteret en masse mennesker til at komme. Fordi jeg synes, vi har en masse ting at fejre. Men egentlig behøver man jo ikke en grund til at holde en fest.

Det er hverken en fest med tema, udklædning eller 3-retters mad. Det er bare en FEST. Med god mad, venner og familie, hygge, drinks og dans. Jeg glæder mig!

Hvad jeg har alt for meget af...

I mit hjem er der visse ting, som der er (rigtig) meget af. 

Primært har jeg store svagheder for:

• Tasker - Ikke så meget som før i tiden. Faktisk har jeg barberet det ned til to små, to mellem og to store. Og de er alle af god kvalitet. Men altså, stadig ret mange...
• Sko - faktisk primært klip-klappere og sandaler. Da jeg virkelig har det bedst i mine fødder om sommeren, så går jeg oftest med åbne sko i en lang periode. Lige nu er jeg trukket i gummisko. Før havde jeg ret mange (halv-slidte) Nike Free. Dog har jeg ryddet ud og smidt ud. Så nu er jeg nede på knap så mange gummisko. 
• Krus/kopper og glas - Jeg elsker pæne ting i form af porcelæn. Og glas. Det hjælper ikke, at min svigerinde gave mig en Royal Copenhagen kop i julegave (suk).
• Bøger - Faktisk er der forbavsende lidt bøger i min stue. De gemmer sig dog i andre rum og skabe. Jeg har ryddet rigtig meget op og givet væk. Samtidig er jeg stort set holdt op med at købe bøger. Alligevel så har jeg en del.
• Make-up og cremer - Velkendt for alle der læser fast med på bloggen.
• Chips - Kender I de der 'slik-skabe' i køkkener? I mit køkken er det primært et chips-skab. En virkelig stor last af den usunde slags.
• Silkebånd - Ligesom ens mormor, der gemte knapper. Så gemmer jeg pænt bånd. Som jeg genbruger. Jep, kald mig bare mormor.
• Kuglepenne - Ja, jeg er sådan en, der sætter pris på en virkelig god kuglepen. Og som falder i staver i boghandlerens afdeling for penne. 
• Plaider - Pænt, varme og bløde. What's not to like?!!

Min fine julegave

Større udvalg af vegetarmad?

Sidste uge var dette indlæg i Lokalavisen - online her. Det handler om udbud af vegetar-mad på Vestegnen...

Jeg er ikke vegetar eller veganer. Jeg er en helt almindelig kød-spiser. Jeg er nok meget gennemsnitlig. Jeg har ikke brug for at få kød hver dag. Jeg vælger gerne bøffen fra til fordel for fisk eller kylling. Og jeg holder gerne kødfrie dage.

Jeg tror aldrig, at jeg kan blive sådan fuldblods-vegetar. Jeg er simpelthen for kræsen med bønner, quinoa, perlebyg, kikærter og tofu. Måske er det, fordi jeg ikke er vokset op med de alternativer. Da jeg var barn kom grøntsager ud af en frostpose eller bestod af agurk, tomat og kinakål. Nu svømmer markedet over med både gryn, linser og grøntsager. Der er rigeligt at vælge imellem.

Men jeg har alligevel svært ved at vænne mig til alle de nye grønne alternativer. Jeg er ikke så grøntsags-forskrækket, men der er alligevel også en del grønt, som jeg ikke spiser. Sådan noget som fennikel, glaskål og artiskok. Slet og ret fordi jeg ikke bryder mig om det.
Jeg er heldig at have adgang til en kantine, som er virkelig god til at lave forskellige vegetar tilbud og skønne salater. Jeg spiser dem også - det er herigennem, jeg har fundet ud af, hvad jeg godt kan lide - og hvad jeg virkelig ikke er fan af.

Jeg kan godt finde på at vælge vegetar alternativ, når jeg skal spise ude. Vegetar pizza kan ofte være virkelig lækkert. Desuden er de fleste salater super smagfulde - også uden fisk eller kød i. En god pastaret kan sagtens være uden kød. Og det indiske køkken, som jeg jo er stor fan af, byder på flere dejlige vegetariske alternativer.

Jeg har for nyligt læst, at der på Vestegnen ikke var mange vegetariske eller veganske alternativer, når man skulle ud og spise. Både udvalget på menukortet hos eksisterende restauranter, men også nye 100% vegetariske restauranter er åbenbart ret lille på Vestegnen. Der er selvfølgelig et stort udbud af alle slags køkkener i København, men jeg tror nu også, at det store udbud vil sprede sig til Vestegnen. Det er helt sikker svært for »rene« vegetar-restauranter at finde fodfæste, men jeg tror, at tiden efterhånden er moden til det.

Der skal jo være noget for alle - og derfor håber jeg også, at eksisterende restauranter og caféer på Vestegnen vil inkludere flere vegetariske og veganske retter i deres menukort. For det kunne jo også være en inspiration for os kødspisere til en gang imellem at droppe kødet og vælge et grønt alternativ.

The Great American Novel(s)

Dengang jeg gik på universitetet, læste jeg et grundfag i amerikansk litteratur. Her stiftede jeg bla. bekendtskab med 'The Great American Novel'. Jeg har derfor læst rigtig mange 'Great American Novels'. Det var helt obligatorisk læsning på faget (samt efterfølgende analyse af dem).

Siden da har jeg haft amerikansk litteratur lidt på stand-by. I forbindelse med at jeg læste 'Little Fires Everywhere', så søgte jeg dog lidt på 'The Great American Novel' og fandt en meget fin liste med anbefalinger her. 

Mange af bøgerne har jeg som sagt allerede læst. Flere af dem er også blevet til (gode) film og jeg har derfor ikke nødvendigvis brug for at læse dem (selv om jeg ved, at bøger ofte er bedre end film).

Jeg vil alligevel anbefale disse (meget forskellige) titler, hvis man ikke har læst dem:

• The Color Purple
• The Scarlet Letter
• The Outsiders
• To Kill a Mockingbird

Der er dog mange andre (fristende) titler på listen og jeg vil ikke afvise, at jeg genopdager/genoptager Mark Twain eller John Irving. Eller nogle af de andre spændende titler på listen...

Bog nr. 24 - I let you go

Denne bog var meget lang tid om at tage fart. Jeg synes i hvert fald, at det tog en del sider, før den fangede mig. 

Plottet var til gengæld fint, da den kom i gang - og ikke så gennemskueligt som andre i samme genre. Langsomt optrevles alle begivenhederne omkring ulykken. Samtidig kommer man under huden på hovedpersonen.

Bogen er oversat til dansk. 

De travle dage i det stille liv...

Der er travlhed i det lille virkelige liv. Faktisk ret meget. Det er både privat og arbejdsmæssigt. 

Ikke sådan "blogger-travlt", hvor jeg lige om lidt sender "teasere" afsted og skal afsløre noget særligt. 

Bare sådan helt almindeligt levet liv, som tager over en gang imellem. I kender det sikkert. 

I kombinationen med de der ord, som er lidt langt væk - ja, så har bloggen bare ikke min fulde koncentration med hensyn til nyt og spændende indhold. 

Done!

Finito. Færdig. The End! 

Jeg har i dag afsluttet min uddannelse. Jeg er glad og lettet. 

Jeg begyndte min Diplomuddannelse i august 2015. Min første skoledag skrev jeg om her. Dengang var jeg ikke sikker på, om jeg skulle have en hel Diplom. Men sådan blev det. 

Jeg har holdt et semester fri - altså hvor jeg ikke tog et fag, i efteråret 2016. Resten af perioden har været fyldt med lektielæsning, opgaveskrivning og deltagelse i undervisning. 

Og mens jeg har studeret, er der sket en masse i det virkelig liv:

• Min mormor blev syg, kom på plejehjem og døde.
• Jeg blev gift.
• Jeg fik kræft og blev rask igen.
• Jeg var med til at udvikle og lancere et landsdækkende it-system.
• Min arbejdsplads skiftede direktør. 
• Jeg fik ny bil.

Der er helt sikkert endnu flere begivenheder, som jeg har glemt i årenes løb. Nogle af dem har været på bloggen, andre er blevet i 'det virkelige liv'.

Så nu skal det lige bundfalde, at jeg rent faktisk er færdig med studie for denne gang - og kan smykke mig med titlen Adm.d.

Bog nr. 23 - Alle veje fører til MOR

Denne bog er en typisk Maise Njor bog. En ping-pong korrespondance, som resulterer i gode tekster. Denne gang mellem hende og den ældste datter, som flytter hjemmefra til Rom.

Som mor til en dreng på 18 år, så er der rigtig mange ting i bogen, som jeg kan relatere til. Der er også en del (god) korrespondance omkring feminisme og kulturforskelle, som jeg synes fungerer fint. 

Kan du lide de andre bøger i Maises forfatterskab, f.eks. "Michael Laudrups tænder", så vil du sikkert også synes om denne bog.

Kulturuge på Vestegnen

Sidste uges Lokalavis var med mit indlæg om Kulturuge. Det kom online ret sent, men derfor skal I ikke snydes for det. 

Det er blevet tid til Vestegnens Kulturuge endnu engang. Den årlige begivenhed i Albertslund, Hvidovre, Ishøj, Vallensbæk og Høje-Taastrup Kommuner. Det er fra den 6. september til den 15. september i år. En festlig og fornøjelig uge og måske er temaet i år ret velkendt.

Temaet for Vestegnens Kulturuge 2019 tager nemlig udgangspunkt i ”De seks glemte kæmper” – skulpturerne som Thomas Dambo opførte i anledning af Vestegnens Kulturuge i 2016. Kæmperne har været en virkelig stor attraktion både for os lokale på Vestegnen, men også for folk udefra og endda også for turister.

Jeg har skrevet mange gange i mine indlæg om de glemte kæmper. For de er super fascinerende. Bygget i genbrugstræ og primært af frivillige. Og fordi man ser noget nyt, hver gang man ”besøger” dem. Vejen dertil er ofte ret smuk, for de er placeret ude i den dejlige natur, som Vestegnen byder så meget på. Ydermere er det ofte at man møder andre mennesker ved kæmperne og kan få en lille snak.

Temaet for Kulturuge 2019 giver mulighed for at lave aktiviteter med de konkrete skulpturer, men temaet rummer også det mytologiske fænomen om kæmpemæssige overnaturlige væsner og også ”kæmper” i overført betydning. Der er rigtig mange gode ting på programmet. Det kan du se på denne side: www.vkir.dk/program. I programmet er der både vandreture og cykelture, men også lancier dans, jazz-koncert og live-musik banko. Desuden er der et par kommuner, som holder deres ”egen” kæmpes fødselsdag med fest og kage. Der er fællesspisning i Vallensbæk og igen i år er der lysshow i Taastrup. Der er mildt sagt noget for enhver smag i den kommende kulturuge.

Vestegnens Kulturuge er også en god lejlighed til at trække familie og venner ud og opleve noget helt anderledes. Det er en fantastisk chance for at møde andre fra ens lokalområde. Eller man kan få set noget, som man ikke vidste noget om – eller måske prøvet ting, som man aldrig havde troet, man skulle kaste sig ud i.

Kæmperne kalder – og du kan lære mere om Bakketop Trine, Thomas På Bjerget, Lille Tilde, Oskar Under Broen, Sovende Louis og Teddy Venlig - på www.vkir.dk. På hjemmesiden finder du også et kort over alle de glemte kæmper – selv om jeg kan afsløre, at det ikke er dem alle, som er lige nemme at finde. Og hvis du ikke har lyst til at lede efter kæmper i naturen, så er jeg sikker på, at der er noget andet på programmet i Kulturugen, som kan friste.

Stilstand...

Jeg har det svært med ord for tiden. Jeg er løbet tør for ting, som jeg synes skal på bloggen. 

Jeg håber, at jeg snart finder alle mine ord igen... 

Til gengæld går det stadig nogenlunde med mit løb. Jeg har ikke super motivation, men jeg gør det - også de tunge dage. 

Men det er der ikke mange sjove indlæg i. Trods alt.

Sådan var august på bloggen

Der er vist ingen fraklip... eller jo, disse er der - fra gåturen denne lørdag:

Ellers gik august mest med studieopgave, varme og lørdagsture til København. En måned præget af "tilbage til hverdagen". Jeg har lavet et overblik over ugerne i august her:

• Uge 31
• Uge 32
• Uge 33
• Uge 34

Uge 35 gik med arbejde, børn og en frisøraftale. Når jeg har travlt, så "glemmer" jeg at fotografere. Så den sidste uge er slet ikke dokumenteret. Sådan er det levende liv jo nogle gange. 

Og så er det ellers bare at byde efteråret velkommen. Som jo også er en virkelig smuk årstid i Danmark. 

Bog nr. 22 - I en mørk mørk skov

Jeg har fuld fart på læsningen for tiden. Så fremover tror jeg, at søndagen bliver dedikeret til bog-anmeldelse. Jeg har dog sådan en følelse af, at jeg endnu har årets bedste bøger til gode. Så har du nogle anbefalinger til mig, så smid dem gerne i kommentarfeltet.

Nu til den aktuelle bog "I en mørk mørk skov" af Ruth Ware. En bog som jeg rigtig gerne ville have læst på engelsk. Her tror jeg netop, at den dystre og mørke stemning i bogen ville komme helt fantastisk igennem. Nuvel - den danske oversættelse er også god.

Jeg har et stykke tid gerne ville læse flere bøger af Ruth Ware. Det er den let tilgængelige thriller, som ikke nødvendigvis kan regnes ud lige med det samme. Jeg synes godt om Kvinden i kahyt 10, selv om den klart er i den lette ende af denne genre. 

Handlingen er god og spændende. Personerne er lidt ufærdige i deres karakteristik og slutningen måske lidt mere formstøbt end "Kvinden i kahyt 10" (selv om den er knap så "suspence"-agtig). Dog er bogen alt i alt en fin oplevelse og helt sikkert værd at læse.