De lyse morgener er tilbage

Jeg ved godt, at det er for en kort tid. Men det er nu alligevel lidt rart, at lyset er fremme om morgenen, når jeg går på job (og at det ikke regner for tiden).

Mørke og hygge

I sidste uges lokalavis havde jeg dette indlæg med. Egentlig er jeg ok med vintertid, men det er også kun mandag! 

For ikke så mange dage siden vågnede jeg til lyden af naboer, der skrabede bilruderne fri for nattens frost. Og siden da har jeg fundet cykellygterne frem fra skabet efter en lang pause. Vanter, hue og tykke trøjer er flyttet ind i min garderobe igen. Det samme gælder mit uldtøj. Min yngste er begyndt at gå med skiundertøj under bukserne. De store støvler og tykke sokker skal på og af i en uendelighed.

Det lader sig ikke nægte, at vi nu er trådt dybt ind i efteråret og vinteren er på vej. Lige om lidt så skal vi igen sætte urerne tilbage. Sommertiden er uigenkaldelig slut. Vi skal igen vænne os til, at de mørke timer overtager og bliver flere end de lyse på et døgn.

Jeg har det ikke ubetinget godt med skiftet fra sommertid til vintertid. Jeg bliver forbløffet hver gang over det tidlige mørke. Det er et meget bestemt farvel til den lyse tid. En påmindelse om at vi træder hen mod vinter.

Ud over det så bliver min indre rytme virkelig forstyrret af vintertid. Jeg har absolut intet imod at få en ekstra times søvn, men i ugerne efter ved jeg, at jeg vil have svært ved at komme i seng til ordentlig tid. Eller sagt på en anden måde, så vil jeg være træt endnu tidligere end jeg plejer. Sådan går der næsten en uge. Heldigvis så ved jeg det fra tidligere år og kan tage mine forholdsregler.

I de kommende mange uger vil mørket fylde. Og ofte så fylder de dage med blæst og regn meget mere i bevidstheden, end de dage med blå himmel og (sparsom) sol i ansigtet. Der er dog ikke kun dårlige ting ved det dybe efterår. Mørket og kulden betyder nemlig også et goddag til de hyggestunder, der ufravigeligt er forbundet med efteråret.

Jeg har skudt det mørke efterår i gang med en solskinsdag, hvor vi samlede kastanjer. Desuden er det blandt favoritterne hos mig at sidde i sofaen med en god bog. Gerne kombineret med en kop varm kaffe eller te. Mine børn sværger dog nok mest til varm kakao. Det bliver tid til hjemlig hygge i form af strikke- eller hækletøj. Hjemme hos mig laver vi (store) puslespil igennem efteråret. Der er heller ikke noget så skønt som at tænde stearinlys og krybe sammen under et tæppe og se en god film.

Jeg håber, at I alle får det bedste ud af det mørke efterår på Vestegnen.

Bog nr. 28 - Hvad er et menneske?

Jeg kan begynde med at sige, at jeg er fan af Svend Brinkmann. Altså, jeg har "kun" læst én af hans bøger (ud over denne). Til gengæld har jeg hørt et virkelig spændende oplæg med ham. Jeg synes absolut, at han er en dygtig formidler af hans tanker om forskellige emner.

Denne bog er primært rettet mod unge mennesker. Og det skal man holde sig for øje, når man læser den som en 'voksen'. Noget er rigtig godt og andet er sådan lidt ungdomslitteratur-agtigt. Det er svært at forklare.

Men jeg var nu ganske underholdt, da jeg læste den - selv om romandelen tydeligt er rettet mod unge. Jeg fik repeteret nogle emner fra mine studieår (både Handelsskolen, Universitetet, Kommunom- og Diplomuddannelsen) og genopfrisket nogle filosoffer. Samtidig lærte jeg også lidt nyt og fik en fin gennemgang af de forskellige former for mennesker.

Jeg tænker, det er en nem intro til filosofi - især for unge mennesker. Selv om den absolut også kan læses af alle andre, der har lyst til en introduktion til emnet.

Efterår for fuld skrue

Efteråret er en skøn årstid. Altså mest når det ikke regner. Og selv der kan jeg ikke lade være med at beundre alle de flotte farver, som vælter frem for tiden. 

Fredag uden ferie

Jeg havde ikke fri i fredags, men jeg havde til gengæld mulighed for at smutte fra jobbet tidligt. Så manden og jeg kunne køre på Arken og spise frokost og bagefter se den nyåbnede Picasso udstilling.

Den var god! Meget informativ og forklarende både omkring Picasso's liv og hans maleriers betydning.  

Der er også andre værker end Picasso for tiden. Blandt andet denne fine vandmand og banan. Meget surrealistisk, men også tankevækkende og provokerende - lige præcis som kunst kan være.  

Bog nr. 27 - En overspisers bekendelser: hvad chokolade lærte mig om livet

Denne bog tager et lille udspring i Morten Elsøe's bog Slut med forbudt, som jeg var meget begejstret for.  Jeg har også tidligere læst et indlæg på Elsøe's blog fra hendes hånd. 

Forfatteren tager dog udgangspunkt i sin egen spise-forstyrrelse (overspisning) og bogen er inddelt i små kapitler omhandlende mange af de regler, som hun har sat op omkring hendes ønskede vægttab. 

Uh, der var mange genkendelige steder i bogen. Og mange finde reflekterende punkter. Selv om jeg ikke har en spiseforstyrrelse og generelt er tilfreds med min vægt, så var der mange gode pointer i bogen og jeg blev både underholdt (spejl!) og informeret.

Tivoli Halloween

Jeg har været i Tivoli i tirsdags. I ved, den ene dag, hvor solen var lidt fremme og det var lidt lunt i vejret. Ja, det skal man ikke kimse af, nu hvor regnen vælter ned i varierende mængder. 

Nå, men Tivoli var pæn som altid. Der var mange mennesker og endnu flere græskar. Og lidt blomster, som stadig lyste op.

Genbrug på dagsordenen

Her er sidste uges indlæg til Lokalavisen. Det handler om genbrug, affald og sortering.

Der er knappe ressourcer på jorden og klimaforandringer fylder meget i medielandskabet. Samtidig er Danmark det land i EU, som producerer mest affald pr. indbygger. Ikke en særlig nævneværdig rekord.

Faktisk er det ret skræmmende med alt det affald. Her tænker jeg også på, hvor meget affald, der ligger og flyder rundt omkring på gader og i vores natur. Affald som »nogen« har smidt eller »glemt« at tage med til en skraldespand.

Jeg bliver så forarget over, at folk kan finde på at smide affald ud af bilen. Eller når de cykler eller er ude at gå en tur. Jeg forstår slet ikke, at nogle mennesker kan finde på det. For tænker de mon, at der kommer nogle andre og samler op efter dem? Alle ved vel efterhånden, at affaldet ikke forsvinder? Eller at det er ofte er over 30 år om at blive nedbrudt i naturen.

Det er især vores strande og skove, som er hårdt ramt af massive mængder affald. Der er så meget skrald i vores fine natur. For noget uger siden var der World Cleanup Day og her var der virkelig mange ude at samle affald. I år var indsatsen koncentreret omkring plastikaffaldet. Jeg så indtil flere, der samlede store poser på bare én times runde - og det var her på Vestegnen.

Heldigvis er der flere og flere familier, som bruger tid på at gå skralde-ture sammen i fritiden. Skraldeture, hvor de samler det skrald, som andre har efterladt i naturen. Det burde ikke være nødvendigt. For når vi sørger for at smide vores affald ud i skraldespande eller tage det med hjem, så hjælpes vi jo ad med at holde Vestegnen ren og pæn.

Meget af vores affald kan desuden bruges igen og igen. Der er utrolig meget affaldssortering i gang i husstandene. Og jo mere vi hjælpes ad med at sortere, jo mere gavner det vores miljø. Faktisk er meget af det, som vi betragter som affald, genanvendeligt - eller det kan bruges i andre produkter. Både ting som papir, glas og træ bliver til nyt papir, glas og træprodukter, hvis det bliver lagt til genbrug.

Det er faktisk ikke så meget, der skal til. Få affald og genbrug på dagsordenen i hele familien. Tal om, hvad vi hver især kan gøre - og bør gøre - for at få en ren natur. Og gør det til en fast vane at sortere. Der er jo sund fornuft i, at vi alle hjælpes ad med at passe på miljø og klima på Vestegnen.

Gode tanker, aftaler og tiden der flyver...

Jeg har forsømt bloggen. For jeg er ærlig talt blevet væltet lidt omkuld af hverdagen. Sidste uge var crazy med aftaler, ting der skulle huskes, kørsel og koordinering. Og jeg var ude med en veninde torsdag. Og søndag. Jamen, jeg er også en anelse træt på sådan en mandag i skolernes efterårsferie. Jeg har ikke selv ferie, men mange kollegaer har. Så arbejdet er på én gang fredeligt, men også den tid, hvor der skal indhentes lidt fra forrige uger - samt passer opgaver for de ferie-ramte. 

Nå, men så tiden ik'?! Hvor bliver den af? Denne weekend f.eks. Den er bare fløjet afsted. Jeg har haft brug for at sove og jeg har fået løbet. Der blev købt nye løbetights, så jeg er klar til vinter-løb. Søndag var jeg på Amager Bakke med en veninde. Man kan gå hele vejen op og ned. Det var noget af en tur. God stigning og sved på panden. Vi gik derfra og helt til Tivoli Food Hall, hvor vi spiste frokost. En hyggelig dag, selv om vejret ikke viser sig fra den bedste side i øjeblikket.

Jeg har i øvrigt gang i to bøger på samme tid. Noget jeg ellers aldrig gør. Men de er meget forskellige og begge stimulerende på hver deres måde. De sætter gang i mange gode tanker. Jeg skal nok vende tilbage til dem begge senere. Jeg har nemlig ikke tid lige nu. For selv om nogle holder ferie, så holder mine vaskekurv aldrig fri. 

  

Kastanje-dagen

I mandags tog yngste-søn, manden og jeg en lille udflugt efter arbejde. Solen skinnede og trods kulden, så var det en rigtig fin tur. Vi fik samlet kastanjer og grankogler. Vi fik nydt det gode vejr og snakket.

I nogle år har jeg ellers tænkt, at nu var det sidste gang. Men min yngste overrasker (positivt) igen og var med på idéen. Han pyntede et stort fad til spisebordet med alle vores fund, for det med at lave kastanjedyr, det er trods alt et overstået kapitel. Jeg elsker, når der er tid til spontane udflugter, også selv om de kun varer en times tid.

Bog nr. 26 - The Silent Patient

Jeg troede, at jeg kunne nå at blive færdig med dette indlæg i går. Så jeg kunne holde bog-indlæg til søndage. Det blev bare alt for sent og jeg skulle også i seng jo. 

Så i dag vil jeg lige komme med en varm anbefaling af denne bog. The Silent Patient er en god bog. Den er mystisk og plottet er godt skruet sammen. Den er meget typisk domestic noir / spændingsroman genre, men alligevel kan man godt blive lidt overrasket undervejs. 

Der var nogle enkelte karakterer, som jeg gerne havde set udfoldet noget mere. Ellers kan jeg ikke finde nogle kritikpunkter til bogen. Handlingen er i sin enkelthed: Alicia skyder sin mand og nægter derefter at tale. Theo er psykolog og sætter sig for at hjælpe hende - og finde sandheden. 

Jeg kan kun anbefale, at man læser den. Bogen er på vej på dansk med titlen den tavse patient.

Vild med kirker

Jeg holder meget af by-ferier (i det hele taget af al slags ferie). Og når jeg besøger forskellige byer, så er jeg næsten altid også inde og se forskellige lokale kirker.

Det er især kirker i syd-Europa, som fascinerer mig meget. Al den overvældende byggestil, overdådighed og voldsomme guld-udsmykning. Samtidig med en ro, som står i skærende kontrast til livet i den pågældende by lige udenfor døren. 

Forleden fandt jeg en masse billeder fra påskeferien i Barcelona. Der var også en masse fra én af mine favorit kirker - La Sagrada Família. Jeg har været heldig at besøge kirken to gange nu. Den holder vist aldrig op med at imponere.

Drøn på arbejdet

Idet jeg har haft fri til at skrive eksamensopgave og gå til mundtligt forsvar, så er jeg lidt bagud med mine arbejdsopgaver. 

Dertil kommer et par store projekter, som sørger for, at efteråret (som altid) er fyldt godt op. 

Og i går brugte jeg hele dagen på Digitaliseringsmessen i Odense. 

Jeg skal ikke holde efterårsferie, så jeg håber at få lidt ro på arbejdet - og at få nogle ting fra hånden. 

Når en indsats virkelig gør en forskel

Sidste uges indlæg fra Lokalavisen er online her - og handler om ghettoen. Det frygtede ord, som ingen kommuner helst vil have hængende på nogle af deres boligområder. Men kan man gøre noget ved det?

Ghetto. Selve ordet lyder ikke rart. Og alle de tanker og associationer der følger med ordet ghetto, er heller ikke ultimativt rare.

Definitionen på en ghetto er en (ofte fattig og isoleret) bydel med en ensartet befolkning, typisk med en bestemt etnisk baggrund eller fra en bestemt samfundsklasse. Det bruges generelt om særlige områder i moderne storbyer, der er præget af særlige etniske grupper og/eller fattigdom og sociale problemer. I Danmark er der officielt udpeget særligt udsatte almene boligområder (»ghettolisten«), der er præget af lav beskæftigelse, indkomst og uddannelse, høj kriminalitet og/eller mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Der er ikke mange ghetto områder på Vestegnen, hvis man kigger på den liste. Kun i Høje-Taastrup Kommune er der boligområder på listen. Det betyder dog ikke, at vi på Vestegnen er fri for de såkaldte »belastede« områder. Der er bestemt flere områder, hvor beboerne dominerende er etniske grupper og de sociale problemer er høje. Det er dog ikke mit indtryk, at de mennesker, som bor i ghettoen, tænker deres område som noget, der ikke er rart.

Spørgsmålet er, om det virkelig kan lade sig gøre at vende tingene i et belastet boligområde? Jeg ved det ikke med sikkerhed. Men jeg ved, at hvis ikke man prøver at gøre en indsats fra centralt hold - sammen med de involverede beboere - så sker der ikke noget ud over fastholdelse det dårlige.

I boligområdet Askerød i Greve har man faktisk gjort en rigtig stor indsats for at vende tingene. Området har gennemgået en positiv udvikling over de senere år og er på den måde blevet mere attraktivt at bo og færdes i. Dette er blandt andet resultatet af et intensivt arbejde med at blande beboer-sammensætningen og få flere beboere i beskæftigelse. Og den aktive indsats har også betydet, at der nu er venteliste til ledige boliger - hvor det før var svært at få fyldt boligerne. Samtidig er der målt en stigning i de beboere, der ønsker at blive boende i området. Der er desuden skabt tryghed ved at bo i boligområdet, som bl.a. kan måles i et fald i kriminaliteten.


En boligsocial indsats kan hjælpe med at styrke frivillige initiativer og derved knytte beboerne sammen. Det er vildt at se resultater af en så koordineret og centreret indsats. Og det er en indsats, som vi alle kan deltage i mere eller mindre. For vi er vel alle interesseret i, at Vestegnen skal blive et bedre sted at bo og leve.

Fest og våde dage

Så blev det oktober. Efter en temmelig regnfuld og grå september satser jeg på en mild oktober med solskin og blå himmel. Det er vel ikke for meget forlangt.

Festen i lørdags var fantastisk. Intet mindre. God mad, god stemning og en masse glade mennesker. Det var lige, som jeg havde drømt om. 

Og dagen efter var der oprydning og burger-snask. Og hverdag - med fuld fart over feltet, masser af vasketøj, oprydning og en konference i Odense senere på ugen.