onsdag den 9. oktober 2019

Kastanje-dagen

I mandags tog yngste-søn, manden og jeg en lille udflugt efter arbejde. Solen skinnede og trods kulden, så var det en rigtig fin tur. Vi fik samlet kastanjer og grankogler. Vi fik nydt det gode vejr og snakket.
I nogle år har jeg ellers tænkt, at nu var det sidste gang. Men min yngste overrasker (positivt) igen og var med på idéen. Han pyntede et stort fad til spisebordet med alle vores fund, for det med at lave kastanjedyr, det er trods alt et overstået kapitel. Jeg elsker, når der er tid til spontane udflugter, også selv om de kun varer en times tid.



2 kommentarer:

  1. Hvor hyggeligt! :D Kunne være jeg skulle tage det op med Magnus...

    Så dig og sønnen i øvrigt på genbrugspladsen til kulturnatten, jeg vinkede også til dig men du så mig nok ikke :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Er der ikke et stort kastanje-træ på hjørnet ved hans skole (over mod Brugsen)? Der kan I måske finde nogle gode kastanjer. Ellers ved Gildhøjhjemmet eller Østbroen ;-)
      Jo, vi var på genbrugspladsen. Øv, jeg så dig ikke. Jeg er virkelig så dårlig til at 'opdage' andre i det offentlige rum, hahaha. Plus at al personale dernede jo er mine kollegaer, så fokus var selvfølgelig der.
      Kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...