For ikke så mange dage siden vågnede jeg til lyden af naboer, der skrabede bilruderne fri for nattens frost. Og siden da har jeg fundet cykellygterne frem fra skabet efter en lang pause. Vanter, hue og tykke trøjer er flyttet ind i min garderobe igen. Det samme gælder mit uldtøj. Min yngste er begyndt at gå med skiundertøj under bukserne. De store støvler og tykke sokker skal på og af i en uendelighed.
Det lader sig ikke nægte, at vi nu er trådt dybt ind i efteråret og vinteren er på vej. Lige om lidt så skal vi igen sætte urerne tilbage. Sommertiden er uigenkaldelig slut. Vi skal igen vænne os til, at de mørke timer overtager og bliver flere end de lyse på et døgn.
Jeg har det ikke ubetinget godt med skiftet fra sommertid til vintertid. Jeg bliver forbløffet hver gang over det tidlige mørke. Det er et meget bestemt farvel til den lyse tid. En påmindelse om at vi træder hen mod vinter.
Ud over det så bliver min indre rytme virkelig forstyrret af vintertid. Jeg har absolut intet imod at få en ekstra times søvn, men i ugerne efter ved jeg, at jeg vil have svært ved at komme i seng til ordentlig tid. Eller sagt på en anden måde, så vil jeg være træt endnu tidligere end jeg plejer. Sådan går der næsten en uge. Heldigvis så ved jeg det fra tidligere år og kan tage mine forholdsregler.
I de kommende mange uger vil mørket fylde. Og ofte så fylder de dage med blæst og regn meget mere i bevidstheden, end de dage med blå himmel og (sparsom) sol i ansigtet. Der er dog ikke kun dårlige ting ved det dybe efterår. Mørket og kulden betyder nemlig også et goddag til de hyggestunder, der ufravigeligt er forbundet med efteråret.
Jeg har skudt det mørke efterår i gang med en solskinsdag, hvor vi samlede kastanjer. Desuden er det blandt favoritterne hos mig at sidde i sofaen med en god bog. Gerne kombineret med en kop varm kaffe eller te. Mine børn sværger dog nok mest til varm kakao. Det bliver tid til hjemlig hygge i form af strikke- eller hækletøj. Hjemme hos mig laver vi (store) puslespil igennem efteråret. Der er heller ikke noget så skønt som at tænde stearinlys og krybe sammen under et tæppe og se en god film.
Jeg håber, at I alle får det bedste ud af det mørke efterår på Vestegnen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv mig dine tanker...