torsdag den 16. januar 2020

Når man mister sin (elektroniske) hukommelse

I dag opdaterede min Iphone min Påmindelses-app. Eller den gjorde i hvert fald et eller andet. Som betød at alle mine påmindelser forsvandt. Ud i den blå luft. Og ikke op i skyen. For jeg havde ikke sat den til at synkronisere. 

Det var dumt og virkelig ærgerligt. For jeg bruger mine påmindelser meget. Som i næsten hver dag. Og nogle påmindelser er ikke med deadline, men ting som jeg skal huske eller tjekke.

Der stod omkring 6-7 ting på min liste. Og nu er de væk. Jeg kan ikke engang genskabe dem, for jeg kan ikke huske dem alle. Min hjerne er helt blank. Det var jo ligesom derfor, de stod i mine påmindelser!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Giv mig dine tanker...