Hvad jeg virkelig ikke er fan af...

Jeg siger pænt "Nej tak" til:  

• Kokos-duft og smag. Creme, shampoo mv. eller smag. Sjovt nok kan jeg godt lide en Bounty i ny og næ og har intet imod kokosmælk i wok-retter.
• Glimmer-øjenskygge. Jeg er blevet for gammel - eller har for mange rynker.
• Vækkeur i weekenden.
• Høj sø og forsinkelse af færgen på vej hjem fra ferie. Storm og regnvejr betød lige en to timer længere overfart mellem Oslo og København.
• Regnvejr. Bare nej! Send mere sol. 

Nogle lange dage efter ferie

Det har været en lidt hård opstart efter ferien. Mandag morgen kørte jeg med min kollega til Odense og var på kursus indtil i går sen eftermiddag. Det var svært at gå fra en aktiv ferie til at sidde stille på en stol i 8 timer.

I dag har kalenderen været booket op med møder. Samtidig har jeg skulle samle op på (mange) opgaver efter ferien. 

Så nu sidder jeg hjemme i sofaen og puster ud - og håber, at det ikke bliver alt for hårdt med en lang torsdag i morgen.

Forplejningen på kursus fejlede absolut ingenting.

Tjek dine vaner!

Mit indlæg i Lokalavisen i forrige uge er online her. Det handler om vaner og rutiner og om at prøve noget nyt.

De daglige rutiner. Det du gør hver dag. Stå op samme tidspunkt. Du tager til og fra arbejde eller skole. Du handler i de samme butikker. Du laver og spiser den samme mad. Det er måske ikke en gentagelse hver dag, men så alligevel.

De fleste af os har nemlig en masse daglige rutiner og vaner. Ting som vi gør hver dag om og om igen. Vi tager den samme vej på arbejde og møder ofte de samme mennesker. Vi handler i de samme butikker og centre, hvor vi også møder mennesker, som vi kender mere eller mindre perifært.

Det kan derfor være godt nogle gange at bryde vanen og gøre noget andet, end man plejer. Tag ud og se et andet shoppingcenter. Gå i en butik, som man ikke plejer at bruge. Eller tage en anden vej på arbejde. Selv om det er trygt med rutinerne, så kan det også være godt at komme lidt ud af dem.

Det kan jo være af man fandt en helt ny og bedre vej til arbejde eller skole. At man kunne tage cyklen nogle dage i stedet for bussen. Eller at man så helt andre mennesker på sin vej. Måske er det nogle helt andre typer eller ting, som man ser i det nye.

Pendlere møder ofte de samme personer hver dag. Ved bussen eller i toget er der mange af de samme ansigter. Og ofte bruger folk de samme pladser og sæder. Og det kan næsten udløse onde blikke, hvis man sætter sig på en andens "stam-plads" i toget.

Rutinerne gør også, at når man møder de samme personer uden for den sædvanlige kontekst, så er det svært at sætte i relation. Hvis man er vant til at se folk i uniform, så kan det være et stort hovedbrud at finde ud af, hvem de er, hvis man pludselig møder dem i civil.

Og når folk "forsvinder" fra ens daglige færden, så skaber det nysgerrighed og måske omsorg. Mon der er sket noget med vedkommende? Har personen fået nyt arbejde eller er de på ferie?

Ligesom tingene ændrer sig nogle gange i lokalområdet, så ændrer tingene sig også her i avisen for mig. Jeg er efter eget ønske fremover kun at finde her hver tredje uge, mod tidligere hver 14. dag. Jeg er her stadig, blot i en anden kontekst og i en anden rutine.

Bog nr. 7 - Where the crawdads sing

Denne bog var ikke mindre end fantastisk. Den var hjerteskærende. Og da jeg var færdig, ville jeg ønske, at jeg kunne læse den igen. Det gør jeg måske en dag. 

Handlingen er flot og sproget er endnu flottere. Jamen, hele opbygningen af bogen og slutningen er virkelig flydende og man føler sig som læser 'taget i hånden'. 

Det er en historie om kærlighed, 'coming of age', samfundets mange regler og fordomme og ikke mindst om natur og overlevelse. 

Jeg sprang den lange kø over på biblioteket og lånte bogen på engelsk. Der blev jeg udfordret på sproget. Hvilket også er sundt for mig, for det sætter læsehastigheden ned. 

På dansk hedder bogen 'hvor Flodkrebsene synger'. Jeg kan kun anbefale, at man får den læst - på dansk eller engelsk...

Hjemme fra Norge og afsted igen...

Jep, alting har en ende og det har denne ferie også. Det er dog som om, at vasketøjet ikke har nogen ende! 

I går kom jeg hjem og i morgen drager jeg til Odense på kursus og hjem igen tirsdag. Jeg har derfor pakket ud og pakket ned og lagt på plads i en uendelig strøm indtil videre. 

Her på en søndag fik jeg dog igen trukket i løbeskoene og fandt lidt glæde over det - og i at være hjemme for en stund.

Hej fra Norge

Jeg mangler at svare på kommentarer. Det kommer nok først, når jeg komme hjem. For det driller lidt her i det sløve internet. Og egentlig så bruger jeg mest tid på at sove, spise og løbe på ski. På repeat. Det er ganske dejligt. Især når solen skinner og sneen rigtig glimter. 

Hip hip hurra!

I dag har jeg fødselsdag. Jeg bliver 45 år. Jeg fejrer dagen i Norge med yngstesøn, mine forældre, bror, svigerinde og deres børn, samt min udvidede familie, som er min svigerindes mor og stedfar.

Det er altid en hyggelig dag. Uden for meget stor storhej. Sådan vil jeg efterhånden helst have det. 

Bog nr. 6 - The Nickel Boys

Denne bog er god. Rigtig god. Den er også rigtig barsk og ikke spor rar. Den er inspireret af virkelige hændelser i USA og handler om raceadskillelse, overgreb på børn og alle de uretfærdigheder, som samfundet dengang kunne gribe til. Den er oversat til dansk. Læs mere om bogen her. 


Det er en kort bog på lige over 200 sider og den hopper lidt frem og tilbage i tid. Det kan være lidt ustruktureret og forvirrende. Men den vinder på sproget, på den usentimentale tone og på det hjerteknusende portræt af Elwood. Jeg var ret vild med den.

Forfatteren har også skrevet 'Den underjordiske jernbane', som var den bedste bog jeg læste i 2017. 

Min fødselsdagsgave

Jeg har fået min fødselsdagsgave på forskud. Jeg har selv lagt halvdelen af pengene og så har mand og børn givet resten.

Jeg har fået et Apple Watch. Jeg har kigget og overvejet det siden november. Jeg har undersøgt fordele og ulemper og set på mine egne behov. Jeg har tænkt meget på, om det var et nødvendigt køb. Jeg har talt med en veninde, som har haft uret i snart ét år.

Nu har jeg haft mit ur i over en uge og kan kun sige: Jeg elsker det! 

Jeg er super glad for rigtig mange af de funktioner, som uret har. Funktioner som skridttæller og opmåling af løbeture og cykelture vidste jeg godt ville være fedt. Men jeg har også haft god brug af opkald, beskeder og åndedrags meditation. Det er super, at jeg kan tænde vores Hue lampe med uret. Jeg har også fået bekræftet, at jeg går og står ret meget i løbet af en dag. Faktisk er jeg ofte i nærheden af de 10.000 skridt, som anbefales pr. dag. Nu bliver det sjovt at måle min aktivitet på ski. For det kan uret også. 

Den eneste 'ulempe' ved uret er, at jeg bruger det så meget, at det skal oplade hver dag. Jeg sover meget sjældent med ur/smykker, så det er ikke så stort et problem. Det er kun, hvis jeg vil måle min søvn, at jeg skal have det på. Det har jeg endnu til gode at prøve.

Lyset slukkede...

I dag og i går slukkede gade-lyset, da jeg var på vej til arbejde. Og det var ikke fordi, jeg var senere på vej. Men fordi lyset om morgenen for alvor er tilbage. 

Det er rart. Jeg kan høre fugle pippe om morgenen, når jeg lufter ud i lejligheden. Og selv om der var lidt is på bilruden i går, så er det alligevel skønt. For foråret er på vej.

Lørdags-cykeltur

Det har været en rigtig fin weekend. Især lørdag, hvor solen kiggede frem og vi var ude og cykle. Jeg er vild med at cykle for tiden. Det er en dejlig måde at røre sig lidt på og jeg håber, at jeg kan få familien med ud flere gange i foråret.

Vores strandcafé er åbnet igen og det var perfekt til et lille kaffe/kakao-stop på turen. Modvind ud og medvind hjem gjorde turen virkelig skøn. 

Test af opvaskebørste

Reklame - indlæg i samarbejde med Tchibo.

Jeg er Buzzador og denne gang har jeg testet noget så eksotisk som en opvaskebørste - en Dish Buddy fra Tchibo.

Jeg er ikke den, der vasker mest op derhjemme, da jeg primært står for maden. Men nogle gange skal der jo vaskes op - også af mig. Så derfor sagde jeg ja tak til at teste.

Denne 'terning' fra Tchibo er lidt spøjs. Først tænkte jeg, at den ikke var noget særligt. Jeg bruger helst en børste med skaft for ikke at stå med fingrene for meget i blød. Dog er denne terning tilpas stor, så man ikke er dyppet i vand (som med en svamp). En almindelig børstes problem er nogen gange, at den ikke har skrubbe grundigt nok. Jeg synes, denne tager godt fat. 

Man kan desuden påfylde opvaskesæbe i terningen og når man så vasker, trykker man sæben ud i børsten. Det er smart!

Her nedenfor kan I se, hvor stor terningen er og hvordan jeg brugte den. De andre sider kan bruges til at skrabe snavs væk og til mere genstridigt (brændte) madrester. Jeg er faktisk positivt overrasket over børsten...

Tchibo har desuden medsendt en rabatkode, som I kan bruge på deres side, som giver 10% rabat. De har super mange forskellige produkter! Brug koden BUZZ10. Den er gyldig indtil 29. februar 2020, men gælder ikke for kaffeprodukter. (Personligt lurer jeg lidt på en pastakoger til mikro-ovnen).

Der er dog intet rengørings-apparat, som slår min nye opvaskemaskine (ikke reklame). Det er så dejligt med en lydsvag og hurtig opvaskemaskine, som ovenikøbet tørrer super godt.

Om en uge!

... så smutter jeg på ferie. Jeg glæder mig rigtig meget. 

Kun én uge tilbage og så skal jeg på skiferie. Det bliver skønt at komme op i kulden og sneen og få rørt kroppen på en helt anden måde hver dag. 

Og efter ferien vil de lyse timer være endnu flere - og så kan jeg måske komme ud og gå nogle flere ture i lokalområdet. 

Vinsmagning på en søndag

I søndags var jeg til vinsmagning i vores lokale vinlager/forretning. Og selv om søndagen måske ikke er den mest oplagte dag at gøre sådan noget på, så var det faktisk mægtig hyggeligt (og det var ikke, fordi jeg blev beruset). 

Jeg fik smagt en virkelig fin (og dyr) champagne, som var helt fantastisk (den på billedet). Dog var prisen lidt for høj, så manden og jeg nøjes med at supplerende vinreolen med forskellige rødvin og en enkelt rosévin.

Vinter i Tivoli

Egentlig var det en fejl at gå i Vinter Tivoli om eftermiddagen. Men der var kun tid sidste fredag eftermiddag for manden og jeg. Vi kunne ikke blive til det blev mørkt, så jeg håber at få chancen senere på måneden. Og det er lidt synd for selve opsætningen, at det ikke er rigtig sne og frost. Det er dog stadig rigtig pænt og hyggeligt.

Alle de valg...

Sidste uge var dette indlæg i Lokalavisen:

Det er stadig vinter og energien er måske ikke den højeste her i den grå januar. Der er dog en del unge mennesker, som i disse tider knokler. De har travlt med terminsprøver og tanker omkring deres fremtid. For det er nemlig den tid på året, hvor mange unge skal til at træffe et valg omkring deres videre liv og uddannelse. For når folkeskolen slutter til sommer for disse unge mennesker, så venter et nyt liv med ungdomsuddannelse.

Det er så heldigt, at vi på Vestegnen har et helt enestående udvalg af alle former for ungdomsuddannelse. Det vil sige, at de unge ikke skal rejse ind til København eller rundt på resten af Sjælland for at gå i skole. Heldigvis så viser søgningerne de seneste år også, at vi har mange unge, som godt kan se fordelen i at blive på Vestegnen - også når det gælder uddannelsesvalget. De fleste vil nemlig gerne blive på et sted "lige rundt om hjørnet".

For det hjælper gevaldigt på motivationen, at der ikke skal bruges meget tid på transport. Det er desuden trygt ikke at skulle forlade det lokale område - eller i det mindste bevæge sig inden for det samme slags område. Lige præcis den tryghed betyder trods alt noget i det store spring, som de skal til at foretage i deres liv.

Vi har som sagt et virkelig stort udbud af uddannelsesinstitutioner på Vestegnen. Stort set alle gymnasiale- og erhvervsrettede uddannelser er repræsenteret. En vækst i optagelsen af lokale unge er med til at sikre det store og varierede udbud af uddannelser. Og det er godt for de unge mennesker. For det er mere vigtigt end nogensinde, at vi får vores unge i gang med en uddannelse. En uddannelse som passer til dem og hvor de føler sig hjemme. Og særligt en uddannelse, som de gennemfører.

Vi har gode skoler og gode undervisere og gode muligheder for hjælp undervejs i uddannelsen, så vi kan få de unge til at fuldføre en ungdomsuddannelse. Lige gyldigt hvilken én de vælger. Det allervigtigste er, at de får en eller anden form for ungdomsuddannelse. Så de har et fundament at stå på senere i livet. Det er noget, som der mangler lidt blandt de unge på Vestegnen. Dermed ikke sagt, at det ikke kan tages senere i livet. For man skal huske, at det aldrig er for sent at tage en uddannelse.

Bog nr. 5 - Miracle Creek

I går aftes blev jeg færdig med denne bog, men af en eller anden grund, så blev indlægget ikke udgivet - så her kommer søndagens boganmeldelse:

Jeg har med denne taget hul på de engelske bøger i år. Jeg kan rigtig godt lide at læse bøger på original sproget - og da jeg kun er flydende i dansk og engelsk skriftsprog, så bliver det engelsk bøger. Det gode ved engelske bøger er, at der ikke går noget tabt i oversættelsen. Det knap så gode er, at det kan tage lidt længere tid at læse en engelsk bog, modsat en dansk bog.

Miracle Creek er en fin bog om flere emner. Det at være forældre til et anderledes barn, båndet mellem mor og barn og alle de ting, som de relationer kan medføre. Så er den også en bog om skyld og om at tage ansvar. Den er ikke en bog med en lykkelig slutning, men handlingerne i bogen sidder i én længe efter. 

Den mindede mig en del om Celeste Ng's bog Little Fires Everywhere, som også var en fin bog. Handlingen i Miracle Creek er som udgangspunkt en krimi. To personer er døde i en eksperimental/alternativ behandling og en mor sidder på anklagebænken. Bogen følger flere af de involverede i og omkring selve episoden og foregår både i nutid og tilbageblik. Den kan være lidt træg i begyndelsen og der er visse personer, som ikke helt kommer under huden. Men alt i alt en stor anbefaling herfra. Jeg tror i øvrigt, at den kommer på dansk i år.