Jeg har længe gået og kigget på 'de nye produkter', som Vølve har fået. Det er 'shower steamers', som jeg valgte at købe. De er virkelig lækre og enkle at bruge. Jeg fortryder, at jeg ikke købte flere (og forskellige) pakker. Et andet nyt produkt er ansigtsmasker. Som jeg ikke har købt eller prøvet. Jeg tør dog godt anbefale dem alligevel. Har fulgt med i test og deres vej til endeligt produkt. Personligt er jeg bare ikke så stor fan af masker. Hellere en god scrub. Så det har jeg købt (igen, igen). Sammen med en lille nuttet udgave af Vidundersalven. Den bruger jeg på læber og neglebånd. Sidstnævnte er helt krakelerede af al den håndvask og afspritning. Denne kan jeg tage med på ferie (når vi kommer så langt).
Og en ansigts-olie faldt der også i kurven. Selv om jeg ikke lider af tør hud, så kan jeg godt lide at bruge en olie på kinderne, inden jeg smører natcreme i ansigtet. Denne kan selvfølgelig også bruges i stedet for creme, både morgen og aften.
Anbefalingen her er lavet på mit eget initiativ uden forudgående aftale og er ikke reklame. Ovenstående produkter er købt for mine egne penge, for at støtte det lille iværksætter-firma.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv mig dine tanker...