mandag den 16. marts 2020

Gær?

Jeg har bagt boller her til morgen. Jeg brugte mit sidste gær (1/4 pakke) i går aftes. Jeg har ikke kunne få nyt gær siden onsdag aften. Jeg har ikke været ude efter det, men blot kikket når jeg var nede og handle fredag aften og søndag aften. Mit gær er fra forrige fredag. Og nu er jeg løbet tør. Samtidig er gær udsolgt. Helt væk. Det undrer mig virkelig. Jeg forstår det ikke helt. 

Alle der følger med her på bloggen eller på min Instagram ved, at jeg elsker at bage. Derfor er det lidt irriterende, når jeg så ikke kan få gær. Eller... Jeg overlever jo nok. Jeg kan jo bare købe brød/boller/snegle mv. i stedet for. Eller lade være med at bage. De boller fra i dag er delt op, så vi har lidt i fryseren til senere på denne måned.

Alle jer med meget gær. Jeg er nysgerrig - jeg fordømmer ikke nogen. Men - hvad gør I med det gær, I har købt? Bager I hjemme, fordi I nu har tid/er mere hjemme? Bruger I mon meget gær i jeres opskrifter? Bager I for andre? Bager I hver dag? Jamen, det giver ikke meget mening, at alle lige pludselig får brug for så meget gær. Det kan jo heller ikke holde sig evigt. 

Nu vil jeg prøve at få en pakke gær i denne uge. Måske det lykkes. Så kan vi få frisk brød igen, når vi har spist de boller fra i dag op.



8 kommentarer:

  1. Vi bager med surdej - stor fordel i disse dage! Haha.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fedt! Men hvad med søde gærdeje? Duer surdej også der? Kh. Birgitte

      Slet
    2. Jada - vi bruger så lidt mindre surdej (og længere hævetid) og søder dejen. Vi bager ikke så tit sødt brød, men vi har både lavet brunsviger og kanelboller på surdej. Det bliver selvfølgelig lidt anderledes, men det er vist mest noget med tilvænning :)

      Slet
    3. Jeg tror, at det er bedst at begynde med surdej til almindeligt brød... Så måske skulle jeg finde en god opskrift. Kh. Birgitte

      Slet
  2. Her kører vi surdej - men det var før Coronatider, vi startede det op :D Skægaben har længe vil ha’ en, så nu bor Luffe i køleskabet. Valdemars ro og Grødgrisen har nogle gode og nemme guides.
    Dog har jeg set gær i Netto i Aalleren, så skulle dejen sove ind, har vi vist stadig noget at få her i byen 😄

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder jo nemt, men min kusine har lige berettet, at hun har mistet to surdeje ;-) så jeg tænker, at en dag så får jeg nok mod på det. Kh. Birgitte

      Slet
  3. Altså, der hvor jeg handler, er der gær nok. Jeg køber fast 2-3 pakker hver fredag, når jeg handler, og det gjorde jeg også i fredags.
    Sig endelig til, jeg sender gerne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh det var sødt af dig. Mine forældre var i den lokale Rema i dag og tog en pakke med hjem til mig :-) kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...