fredag den 30. oktober 2020

Lange bukser og uldtrøjer

Jeg har for første gang, lige i denne uge, iført mig lange løbetights og to lag bluser til min løbetur. Det føles lidt underligt, men det er jo den vej, vejret (kulden) går. 

Og jeg har taget mit uldtøj i brug. Jeg har efterhånden en del uld (tro det eller ej) og flere tynde sweaters, som egner sig rigtig fint til den nuværende årstid.

Varmen er tændt hjemme i lejligheden og jeg elsker mine fluffy sutter, som jeg købte her i sommer. Nu kommer de endelig til deres ret! 

I dag regner det, men jeg håber på efterårssol i weekenden - det ville være dejligt at kunne komme lidt udenfor og lufte både uldtrøjen og de lange løbetights.

onsdag den 28. oktober 2020

Bog nr. 35 - Som natten kender stjernerne

Ikke helt samme genre som de øvrige Elsebeth Egholm bøger, jeg har læst. Dette er nemlig ikke en krimi. I begyndelsen af hendes forfatterskab er der et par bøger, som jeg har læst i tidernes morgen og de er heller ikke krimi. Jeg husker dem ikke særlig godt. De har åbenbart ikke gjort stort indtryk på mig...  

'Som natten kender stjernerne' viser med tydelighed at Egholm er hjemme i klassisk musik og i instrumenter og påvirkninger af humør via musik. Det der med at have en opslugende effekt. Jeg har på ingen måde den opfattelse med klassisk musik og havde derfor lidt svært ved de mange referencer til det emne. 

Dernæst er bogen en fin kærlighedshistorie på flere planer og det blev nok lidt for irriterende for mig. Jeg havde til tider lyst til at opgive bogen, da jeg synes begge hovedpersoner var alt for stereotypt beskrevet.

Bogen er let læst og har fået gode anbefalinger med på vejen. Det var ikke lige mig. Dermed ikke sagt, at det ikke er en god bog. Læs den hvis du er til en god kærlighedshistorie, til klassisk musik eller til historiske fortællinger.


mandag den 26. oktober 2020

Fan af rosenkål

I går prøvede vi en (for os) helt ny ret. Godt med krydderier og kål - nu vi var tilbage på vintertidI al sin enkelthed er retten noget hakket svinekød, løg og rosenkål, tilsat masser krydderier og et par spejlæg på toppen. 

Jeg har ellers altid gået en stor bue udenom rosenkål. Jeg synes ikke, de er lækre som kogt kål. Så de har ikke været i mit køkken. Indtil jeg for ca. tre år siden så en opskrift, hvor de blev svitset på panden og tilsat honning, soya og chili. Det var lækkert!

Efter det har jeg prøvet at få de små kål-knolde mere ind i vores mad. De er fantastisk lækre, når de kommer i sæson. Og heldigvis så er mine børn også glade for dem. Selv om de er lidt et pillearbejde at klargøre, så kan jeg varmt anbefale rosenkål både i kolde og varme retter.

Og i stedet for halve rosenkål, som vi ofte kører med, så blev de i går fint-strimlet og det var også super lækkert. Opskriften er taget herfra - sådan nogenlunde (jeg er ikke så god til at følge opskrifter slavisk)...

søndag den 25. oktober 2020

Weekenden som gik...

Det var en noget nedslående fredag aften med en masse nye restriktioner ift. Corona. Så lørdag gik manden og jeg en virkelig lang tur i solskinnet (omkring 10 km.) og brugte eftermiddagen på kaffe og i selskab med den mest charmerende 9-måneder baby jeg kender (og hans mor og far). Og så var der i nat, hvor tiden igen blev rykket (tilbage til normal). Søndag formiddag blev brugt på en gå-tur i skoven med en god veninde. Og så er den weekend pludselig gået. 


fredag den 23. oktober 2020

Her er lidt siden sidst

Jeg har ikke fået udgivet dette indlæg før nu, selv om det er en gammel kladde, som jeg har haft liggende et stykke tid nu. Men nu kan det tælle som et 'siden sidst' indlæg... 

I slutningen af september var jeg med min veninde i Tivoli. Og vi spiste på den italienske restaurant derinde. Det var hyggeligt og der var næsten ingen mennesker. Og min pastaret smagte godt - om end præsentationen ikke var helt så fantastisk (se nedenstående billede). 

Til gengæld så oplevede jeg noget, som jeg sjældent oplever: jeg kunne ikke spise op. Altså, jeg kunne nok have gjort det, hvis jeg skulle. Men jeg var mæt og jeg havde ikke lyst til mere mad. Så 1/3 af retten måtte efterlades. 

Selv om jeg ikke har det godt med sådan et madspild, så ved jeg, at jeg ikke ville have haft et godt med at spise op. Jeg ville have været forspist resten af aftenen og utilpas. Og det er her læringen skal være for mig - for jeg er slem til at spise for store portioner, spise for hurtigt og nok også spise for meget. Det arbejder jeg stadig på! Den aften gik det rigtig fint med at stoppe i tide.
Og så noget helt andet - jeg har lavet knækbrød. Helt selv. Første forsøg gik ok (dem på billedet), mens andet forsøg blev super godt. Jeg fik også listet nogle kerner ind og det var meget lækkert. 
Jeg har et ben i weekenden allerede og glæder mig til, at vækkeuret ikke ringer kl. 6 i morgen. Det har været en noget hektisk uge... God weekend til alle derude.


onsdag den 21. oktober 2020

Halloween i Tivoli

I torsdags var jeg i Tivoli. Min mor havde fødselsdag og selv om der var virkelig mange mennesker, så tog vi et par runder i haven og så den flotte Halloween udsmykning. 
Der er som sædvanlig gjort rigtig meget ud af oppyntning til Halloween. Og denne gang så jeg haven både i dagslys og efter mørkets frembrud. Det er altså imponerende og fint. 



tirsdag den 20. oktober 2020

Bog nr. 34 - The ballad of songbirds and snakes

Denne bog er en såkaldt prequel. Handlingen foregår før de oprindelige Hunger Games bøger, men i samme univers. Hvis du har læst Hunger Games trilogien, så skal du ikke snyde dig selv for denne bog. 

Den findes på dansk, men da jeg har læst de tre bøger i serien på engelsk, tog jeg også denne på engelsk. Den er ikke særlig svær at læse og handlingen flyder rigtig fint. 

Hovedpersonen er Snow (som ung), som jo senere bliver præsidenten for Panem. Den 10. Hunger Games sættes i gang med studerende som mentorer. Temaerne er som i de øvrige bøger - kærlighed, magt, morale og betydningen af familie. Der er enkelte steder, hvor bogen bliver lidt gentagende og træg, men alt i alt en stor anbefaling herfra. 


mandag den 19. oktober 2020

Pirogger for første gang

Jeg har længe ville prøve at lave pirogger. Det er lidt omstændigt og tager lidt tid. Jeg fik alligevel presset det ind på hverdagene i sidste uge. Jeg lavede fyldet klar tirsdag og så lavede jeg dejen onsdag. Efter hævning fik jeg fyldt alle 14 (!) pirogger og det tog altså noget længere tid end jeg havde troet. 

Helt perfekte blev de ikke, men de smagte rigtig godt. Næste gang skal jeg prøve at rulle dejen lidt tyndere. Og måske springe ud i et lidt mere varieret fyld. Disse var bare fyldt med oksekød og grøntsager, som var lavet på panden, som en slags 'tør' kødsovs.


søndag den 18. oktober 2020

Efterårsindlæg i Lokalavisen

I denne uge handlede mit indlæg i Lokalavisen om efteråret - og lidt om Corona. Det er nærmest ikke til at komme udenom for tiden. 
Efteråret er her. Årstiden hvor vi begynder at være mere indenfor og hygge os. Den varme kakao og tæpper og mørket, der langsomt sniger sig ind på vores døgns vågne timer. Det er tid til at gå lange ture i skoven og til at begejstres over de mange flotte farver. Så hvis du er heldig at have efterårsferie, så vil jeg klart anbefale en tur ud i lokalområdet på Vestegnen.

Det er måske sidste år, jeg skal ud og samle kastanjer med min yngste søn. Sådan har jeg tænkt de sidste tre år, for han er trods alt 15 år nu. Det er dog lykkedes mig alligevel at komme ud og finde lidt kastanjer på en dejlig gåtur. For med en kastanje i lommen kan man ikke gå helt galt. Jeg ved ikke noget bedre end følelsen af en helt glat og kølig kastanje. Det er for mig indbegrebet af efterår. Sammen med de mange røde, gule og brune farver på træerne, som sammen varmer hele byen op.

Efteråret i år er en del anderledes end de forrige år. Det skyldes selvfølgelig Corona og de mange tiltag, som vi har fået i vores lokalsamfund. Ansigtsmasker, håndsprit og begrænset kram og håndtryk er efterhånden blevet en fast del af vores dagligdag, som vi mere eller mindre har vænnet sig til. Og selv om det ikke er til at spå om fremtiden, så må vi lige nu se i øjnene, at Corona nok vil præge hele vores efterår - også her på Vestegnen.

Jeg tror, mange frygter efteråret - måske især i år - men det er jo en naturlig del af årstidernes skifte. Jeg er personligt vild med at bo i Danmark, fordi årstiderne skifter og at det skaber så mange variationer i vores natur. Selvfølgelig er jeg ikke vild med regn og rusk, men jeg holder fast på, at de årstidsskift alle er lige skønne på hver deres måde. Med efteråret kommer kulden og jeg selv har jeg endnu til gode at indvi mine vanter, men det er altså meget snart. Men den skarpe kulde og morgener med rimfrost og kold ånde er nogle af de dejligste ting ved efteråret, hvis du spørger mig.

Efteråret kan være noget så skønt og om ikke andet, så er det en gratis og Corona-venlig aktivitet, som kan nydes på de gode dage med sol og blå himmel. De mange udearealer på Vestegnen er nemlig perfekte til en gåtur i naturen. Og hvorfor ikke nyde lokalområdets smukke natur, når nu efteråret alligevel er her...


fredag den 16. oktober 2020

En slags brød/kage

Jeg har bagt et brød i mandags. Der lå fem æbler og trillede rundt på køkkenbordet og de blev til et lækkert brød - eller en slags brød-kage. 

Jeg har spist det i skiver, både med smør og ost. Tænker at man sagtens kan smøre marmelade på også.

Det var et utrolig let brød at lave og rigtig saftigt, nok mest pga. æblerne.


onsdag den 14. oktober 2020

Jep, det holder stadig...

Mit seneste shoppestop. Jeg har dog købt enkelte ting siden d. 1. august. Bla. underbukser. Jeg har smidt flere par ud - det samme med strømper - da de var slidte/hullede. Og så har jeg købt stof-mundbind. 
Indrømmet - jeg kigger meget på tøj og savner en ny striktrøje. Men de gamle i skuffen er ikke slidt helt op. Kun sådan lidt nussede i strikken og det er altså ikke helt nok til at sige farvel til dem.

Mine pæne sko trænger til en udskiftning. Og jeg mangler et par sneakers, som ikke er tidligere løbesko. Mine 3/4 løbetights synger også på sidste vers, men de holder nok denne sæson ud. Jeg går over til lange tights lige om lidt. 

Det kolde vejr har også betydet, at jeg har været i gang med nye kombinationer af det eksisterende tøj. Jeg er endnu ikke helt begyndt på lag-på-lag, men det snerper derhenad, hvis jeg stadig skal få brugt mine korte trøjer og skjorter. 


mandag den 12. oktober 2020

Podcast: Den nye stil

Jeg er begyndt at lytte til podcast igen. Efter en lang pause har jeg fundet en podcast, som jeg synes er virkelig god. Den er dansk og handler om historien om dansk rap. Ja, ikke lige et emne, som jeg ellers dyrker.

Jeg har fået anbefalet podcasten 'Den nye stil' på flere forskellige blogs og Instagram. Det er P3, der står for den og den er altså virkelig god.

Det er et passende tempo, god speaker og emnet er overraskende interessant. Sikkert også fordi jeg selv er barn af 80'erne og ung i 90'erne - så der er meget at relatere til. Især de steder hvor der tales om store telefonregninger og ingen Internet! 

Der er 8 sæsoner af podcasten og jeg er begyndt på sæson 3 i dag. 

fredag den 9. oktober 2020

Jeg trænger til weekend!

På denne fredag mere end nogensinde. Jeg sover dårligt for tiden og det betyder, at jeg virkelig ikke fungerer optimalt. Jeg føler mig træt som en 100-årig og længes efter at sove længere end til kl. 6 om morgenen. 

Jeg har ikke mange planer denne weekend. Bortset fra en biblioteksbog, som snart skal afleveres. Så jeg skal have læst. Det ser ud til noget regn - og det passer jo fint ind med et par timer på sofaen med en god bog. 


torsdag den 8. oktober 2020

Jeg har samlet kastanjer...

På fredag har min yngste søn efterårsferie og han drager i sommerhus med sin far og familien. Jeg bliver hjemme og arbejder. 

Jeg kan være på kontoret hele ugen, fordi min kollega holder ferie. Det bliver første gang siden sommerferien, at jeg skal møde ind hver morgen i én hel uge. 

Og jeg har i denne uge haft strømpebukser på for første gang siden marts. Det føles underligt. Jeg er også hoppet i skoene igen. Som sædvanlig giver det nogle problemer med mine fødder

Yngste og jeg samlede kastanjer i lørdags og der er godt nok mange i år. De er store og flotte og nærmest drysser ned fra træerne. 

Efteråret er helt klart en dejlig årstid, især når det ikke regner...

tirsdag den 6. oktober 2020

Bog nr. 33 - det du ikke vil vide

Reklame. Anmeldereksemplar tilsendt fra Tales.dk

Dette er en bog i en ny genre, nemlig 'dokumentar-roman'. Det fungerer godt, selv om tidslinjen er alt andet end lineær. Og mange steder 'dukker' romangenren op som en forestilling om, hvordan det var på det pågældende tidspunkt. Jeg har ikke tidligere læst noget i dette format, men jeg kan egentlig godt lide det. 

For mig som er 'indfødt' på Vestegnen er det sjovt at læse beskrivelsen af Hyldespjældet og Banehegnet i Albertslund. Det er spot on for, hvordan det egentlig stadig er i disse beboelser. Og jeg ville gerne have haft flere hverdagsbeskrivelser af familien i bogen, for på mange måder er det også en familie saga. 

Sproget i bogen er meget flot. Handlingen er god og flyder meget let i begyndelsen af bogen. Den tabte mig lidt i slutningen, hvor jeg synes, den kører lidt rundt i ring og bliver en smule langtrukken. Det historiske aspekt i bogen fungerede til gengæld rigtig godt. 

Beskrivelse af bogens handling: Birgithe Kosovic undersøger i sin dokumentarroman Det, du ikke vil vide, hvorfor hendes far for seks år siden besluttede sig for ikke længere at have nogen kontakt med hende og hendes bror. Bogen tegner et danmarksbillede, som det ser ud for Kosovic, der vokser op i en dansk-jugoslavisk familie på Vestegnen i 80’erne, og som ender som romanforfatter og en af det frie ords forsvarere, da terroren rammer Danmark.
Den er en slægtsfortælling om to familier, som på hver deres måde er formet af Europas traumer. Undervejs rejser Birgithe Kosovic de samme spørgsmål til sin familiehistorie, som også er en del af demokratidebatten: Hvad vil det sige at høre til? Hvad må man sige, og hvad må man ikke sige? Hvad kan der ske, hvis man gør det alligevel? Og hvis vi skal have fortællingen om Danmark til at hænge sammen, hvad er det så for nogle spørgsmål, vi skal svare på i dag?
Måske er dette en historie om mislykket integration. Måske er det fortællingen om en helt almindelig familie, hvor hemmeligheden blev sagt højt. Men hvad er det, der virker normalt, men som er en rædsel? Og hvad er det, der ligner gru, men som er mere almindeligt, end man skulle tro? Birgithe Kosovic kredser sig ind på svarene, der alle peger ind på ét: Hvordan knytter man sig til nogen, som bliver ved med at være vred?


Tales.dk er en relativ ny side med et stort udvalg af bøger og online titler. Der er gode søgemuligheder på siden. Tidligere hed den Bogreolen. Tales tilbyder over 8.5 mio. forskellige bøger, e-bøger og lydbøger på dansk og engelsk. De samarbejder med alle de største forlag i Danmark og resten af verden og kan derfor tilbyde alle de nyeste titler og bestsellers til markedets laveste priser.


søndag den 4. oktober 2020

Søde sager

Jeg er begyndt at gå mere i køkkenet (igen). Det er jo en form for terapi for mig. Jeg har prøvet at bage mine første knækbrød. Det tog lige et par forsøg, før de sad i skabet, men nu er både smagen og sprødhed gode. 

Jeg har også lavet flere slags pandekager. Banapandekager bla. - og de små tykke brunch pandekager. De sidste mest fordi jeg havde et halv-gammelt æble, som var på vej i skraldespanden. 
Pandekager med revet æble og yoghurt


Og jeg fik bagt nogle virkelig dejlige cookies i sidste uge. Med lakrids, skumfiduser og hvid chokolade. Øj, de var gode...


torsdag den 1. oktober 2020

Efterårs-minder

Engang boede jeg i en lejlighed lige ned til et større grønt område (det gør jeg for så vis stadig, men det er et andet sted). 

På det område var der plantet en lang række af træer. Den slags med kæmpe blade. Når vi ramte efteråret og blæsten kom, så dryssede bladene i alle slags farver ned for foden af træerne. 

På grund af den måde de var anlagt på, så var der en lille slags vold langs med træerne. Det vil sige, at de faldne blade lagde sig i enorme 'pytter' og bunker, som nogle gange var knæ-høje. 

Mine unger havde altid en fest med de blade. De hoppede i dem og kastede med dem og svømmede i dem. 

Al det kom jeg til at tænke på forleden, fordi jeg så et lignende blad. Det er nogle dejlige efterårs-minder...