onsdag den 14. oktober 2020

Jep, det holder stadig...

Mit seneste shoppestop. Jeg har dog købt enkelte ting siden d. 1. august. Bla. underbukser. Jeg har smidt flere par ud - det samme med strømper - da de var slidte/hullede. Og så har jeg købt stof-mundbind. 
Indrømmet - jeg kigger meget på tøj og savner en ny striktrøje. Men de gamle i skuffen er ikke slidt helt op. Kun sådan lidt nussede i strikken og det er altså ikke helt nok til at sige farvel til dem.

Mine pæne sko trænger til en udskiftning. Og jeg mangler et par sneakers, som ikke er tidligere løbesko. Mine 3/4 løbetights synger også på sidste vers, men de holder nok denne sæson ud. Jeg går over til lange tights lige om lidt. 

Det kolde vejr har også betydet, at jeg har været i gang med nye kombinationer af det eksisterende tøj. Jeg er endnu ikke helt begyndt på lag-på-lag, men det snerper derhenad, hvis jeg stadig skal få brugt mine korte trøjer og skjorter. 


2 kommentarer:

  1. Puha sådan et stop kommer jeg aldrig med på, men jeg er så heller ikke den største shopper...
    Det skulle vel aldrig være en femilet model, du bærer - altså om munden:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Susanne - jo det er den første model fra Femilet - vi har også den nyeste version, som har bøjle til næsen. Vi er glade for dem. Kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...