Tæt på 2 år!

Den 1. søndag i advent ville vores lille forkølede julestjerne (nok mere julepind) have holdt i to år. Men forleden smed jeg den ud. Den var efterhånden så sølle, at det var en skændsel at have den stående. Jeg tror ikke, at vi skal have en ny - men jeg overvejer en anden lille fin blomst!

Glædelig 1. søndag i Advent

Her er pyntet lidt op. Jeg er ikke helt færdig. Men i proces, som man siger. Jeg er ikke typen, der fungerer godt med meget julepynt. Så jeg udvælger nogle stykker, som kommer op uden at det bliver for rodet. 

Ellers er 1. søndag i Advent ikke helt som den plejer. Ingen julemarked, ingen juletræstænding og ingen kirke i dag. Til gengæld har vi fået morgenbrød fra bageren og blødkogt æg til morgenmad. Der er pyntet lidt op og adventsstagen er klar til i aften. Så det bliver jul og en god søndag alligevel.

Veninde aftale

Jeg har en god veninde, som jeg ses fast med. Også her under corona. Hun er i min 'cirkel'. Vi krammer ikke og holder sådan afstand, når vi ses. Men vi ses. Går ture udenfor og går på restaurant og spiser. Og det er dejligt.

I tirsdags skulle vi se Suttetrolden Sanka, som jo er lavet af samme kunstner, som skabe de glemte kæmper på Vestegnen - og den trold, jeg så i Odense tidligere på måneden. 

Det var både mørkt og svært at finde rundt derude på Amager. Så vi gik nok forkert et par gange og så lige en ekstra omvej bagefter. Til sidst lykkes det... og der var det så mørkt, at billedkvaliteten er virkelig dårlig.  

Og bagefter fandt vi en fin burger-joint, hvor vi fik snaskede burgere og milkshake. Det var i det hele taget en hyggelig dag med masser af snak (som altid). 

Genopfriskning

I øjeblikket sidder jeg og skriver opgavebesvarelse til studiet. Der er både stof, som jeg er kendt i og noget helt nyt fagmateriale (som er virkelig svært). 

Samtidig skal jeg koncentrere mig meget, så jeg er sikker på, at få alt med i besvarelsen. Det er ret krævende og jeg kan mærke, at det er lang tid siden, jeg sidst har haft behov for fordybelse. Så det er svært. 

Der er rigtig mange overspringshandlinger. F.eks. banko-tal, som skal plottes ind på min plade (vi spiller online banko i vores lokale HK Klub). Jeg vinder ikke, men det er et fint afbræk i arbejde og studie.

 

Billedet er fra i går på hjemmearbejdspladsen. I dag var jeg på kontoret.

I dag er der en måned til juleaften!

Jeg har købt lige præcis 0 gaver. Jeg har heller ikke pyntet op. Jeg har ikke bagt småkager og jeg har ikke fået lys sat op på altanen. 

Faktisk er det eneste jule-agtige i mit hjem dørpynten. Det er et lille papirklip, som man skal virkelig tæt på, for at se har noget med jul at gøre. 

Jeg er egentlig i julehumør... eller... jeg glæder mig til december og julehygge og traditioner. Jeg glæder mig til at bage og lave julefrokost og marcipan. Og til at mit hjem er fyldt med nisser og pynt i næsten én hel måned (og jeg i den måned heller ikke tørrer støv af). 

Solskin og løbetur

I dag løb jeg en tur for første gang i over én uge. Mens jeg har været syg, har jeg ikke løbet. Så det var lidt spændende, hvordan det ville gå. Grundformen må være god, for det gik helt fint. Selv om det hverken var rekord eller langt, så var det en tur helt som den forrige søndag. Så lidt en sejr. 

Solen var fremme i dag og jeg nåede lidt af den på løbeturen. Jeg kan godt mærke, at det bliver hurtigt mørkt (og koldt). Det er ikke fordi, jeg ikke vil løbe i mørke. Jeg skal bare lige have fundet refleks-vesten frem igen.

  

Bog nr. 38 - Postkort fra Californien

Denne bog har ligget længe, men nu fik jeg endelig tid (og lyst) til at læse den. 

Det er en meget rørende bog. Også lidt forvirrende. Den er skrevet på en måde, som jeg aldrig har set før. 

Der er både fiktion og realisme i bogen og man bliver på mange måder 'fanget' i forfatterens hjerne og de mange tanker han gør sig om sin far og sønnens sygdom - og egentlig om livet generelt. 

Jeg kunne godt lide bogen. Når man først har vænnet sig til skrivestilen, så synes jeg, den var svær at slippe. Anbefaling herfra... - og ellers læs denne anbefaling.

Fredags-host

Min forkølelse er bare gaven, der bliver ved med at give! Nu med hoste. Jeg er ikke den mest tålmodige type, når det kommer til sygdom. Jeg mærkede en bedring i går og nu vil jeg selvfølgelig helst være helt rask. Mest fordi manden og jeg skal i sommerhus denne weekend. 

Jeg har arbejdet hjemmefra i dag og det er gået helt fint. Det skal lige nævnes, at fredag har vi en normtid på 5 timer, så det har været til at overkomme. Og helt fri holder jeg ikke i weekenden, for den obligatoriske opgave til studiet skal der også kigges på. 

Solen skinner her og jeg håber, det ikke bliver alt for koldt og regnfuldt - selv om det også er hyggeligt, så har jeg sat næsen op efter nogle gode gåture i sommerhusområdet. Som en backup har jeg pakket en stak ugeblade og en (håber jeg) god bog. Så kan weekenden godt begynde!

Billede fra sidst vi var i sommerhus.

Snotnæse i november

Jeg er blevet forkølet. Min yngste kom hjem fredag med en forkølelse og fik åbenbart smittet mig ret hurtigt. Jeg kunne i hvert fald mærke optakten mandag og om aftenen var jeg ikke mange sure sild værd. Tirsdag måtte jeg smide håndklædet og melde mig syg. Jeg er ellers aldrig syg mere, men ikke engang hjemmearbejde var til at overkomme.

Denne forkølelse har givet mig tid til at lave ingenting, for jeg har stort set ikke orket noget. Og jeg er meget opmærksom på, ikke at skulle arbejde (hverken hjemmefra eller på kontoret), hvis jeg er syg. Selv om jeg ikke har været syg i over et år. Tror sidste gang var i vinter/forår 2019 - ud over alle mine hovedpiner.

Så lige nu sker der ikke meget andet i livet end at sove, pudse næse, spise piller og drikke te. Jeg er virkelig dårlig til det og bliver en smule rastløs. Så håber jeg snart er rask - kryds fingre for mig...

Flødeboller fra Lagkagehuset fra fredag aften. 

Lidt bedre end et billede af snot-papir!

Blød pyjamas og en tur i sommerhus

REKLAME - indlæg lavet i samarbejde med Hunkemöller.

Vi har for alvor ramt den kolde sæson! Og jeg holder egentlig meget af det kølige vejr. Både fordi jeg som person har svært ved for meget (sommer)varme, men også fordi jeg er kæmpe fan af blødt tøj, når efteråret og vinteren rammer. 

Hunkemöller har et virkelig godt udvalg af forskellige pyjamas og andet blødt (nat)tøj. Både klassiske sæt og så et utal af kombinationer. Jeg er speciel vild med, at man kan kombinere det sådan lidt på kryds og tværs efter smag og behag. Faktisk bruger jeg gerne nattøj herhjemme - især på fridage og weekender.

Lige præcis denne weekend skal vi i sommerhus. Det bliver dejligt at komme lidt væk og bare bruge dagene på ingenting og aftenerne i sofaen foran brændeovnen. Jeg ved ikke, om det er sådan generelt for sommerhuse, men i dem jeg har været, er det altid sådan lidt rå-koldt om morgenen, når man kommer udenfor sæsonen. Så det er virkelig dejligt at kunne tulle rundt i noget blødt tøj, inden dagen sådan rigtig begynder. 

I den anledning har jeg kig på en virkelig fin pyjamas i fleece fra Hunkemöller. Den er måske lidt julet, men på den anden side så er det jo december lige om lidt. Og så kan den jo bruges i juleferien også. For jeg tør godt sige, at den kommende juleferie nok også vil foregå en del i nattøj.

Den indre Preben

Nogle indlæg til avisen kommer rigtig nemt til mig. Denne uges indlæg er et af dem - og det var sjovt at skrive. Forhåbentlig er det også sjovt at læse for andre...

Der bor en lille hidsig mand inden i mig. Måske hedder han Preben? Det er i hvert fald det, som jeg selv kalder ham fra tid til anden. Han er rigtig ofte til stede, når jeg føler andre mennesker gør noget forkert. Han får mig til at blive vred over mange små ting, som jeg oplever i min dagligdag.

Det behøver ikke være store ting, som bringer Preben frem. Det kan f.eks. være, når folk smider affald på gaden - især mundbind i disse coronatider. Jeg oplever også, at han kigger frem når andre folk ikke holder afstand til mig eller de blæser højt og flot på de regler, som jo er udstukket for at mindske coronasmitte.

Han er også med mig, når hundeejere ikke samler op efter deres hund - og når hunde ikke holdes i snor og derfor hopper op på mig. Eller når cyklister svinger ud foran min bil, selv om de har rødt og jeg har grønt. Han kommer helt op i det røde felt, når folk parkerer på fortovet, selv om der er ledige parkeringsbåse. Den er også gal, når børn cykler på fortovet. Ryger du på S-togs perronen, så er du også sikker på at irritere min indre Preben. Ligesom han bliver stærkt provokeret af folk, som spytter på gaden.

Vi kender vist alle vores egen indre Preben (eller hvad du kalder ham/hende) og alle de små ting, som kan irritere os i det daglige liv. Det kan være, at du tænker, at de ting ovenfor, som irriterer mig, slet ikke er noget. Måske har du nogle helt andre ting og situationer, hvor din Preben kommer til udtryk.

Jeg bruger i hvert fald meget tid på at kontrollere Preben og hans vrede og virkelig sige 'Pyt med det' til de ting, som der alligevel ikke kan ændres. Vi skal alle prøve at udvise et lidt større samfundssind og ikke give for meget efter for vores indre Preben. For det gør ikke noget godt for os, at vi render og hakker på hinanden. Der kan jo være en god grund til, at nogle ikke går med mundbind - og måske er der en god og logisk forklaring på deres anderledes opførsel. Selv hvis der ikke er, så er disse coronatider jo en god lejlighed til at udøve vores indre Pyt-knap og være bare en smule overbærende med andre mennesker. Det dør vi jo ikke af, vel?!!

Gode weekender

Gode weekender skal man samle på og gemme i hjertet. Og i disse Corona tider er der ikke meget aktivitet på den sociale front, så det er skønt at komme lidt ud og lidt væk fra de vante rammer.

Det var sidste fredag, at jeg tog mundbindet på og begav mig med toget til Odense for at besøge min bror og svigerinde. Det blev en rigtig god weekend med solskin og familietid. 

Vi gik ture i solen og cyklede op i midtbyen og fik frokost lørdag. Det var virkelig perfekt efterårsvejr og selskabet var også i top. Min niece og jeg fik leget med modellervoks. Jeg fik læst i min bog.

Og jeg fik tartar, som jeg elsker. Ikke den bedste af slagsen, men slet ikke dårlig. 

Det er underligt at tænke på, at det allerede er en uge siden, jeg tog afsted. Jeg synes virkelig, tiden går meget hurtigt pt. Selv om den mørke tid gør, at jeg kæmper med træthed og ugidelighed. 

Denne weekend er der ikke så mange planer (surprise!), men mon ikke vi finder på noget. Jeg har nogle opgaver og ting, som skal ordnes og afsluttes. Det bliver rart at få lukket et par af tingene på min 'to-do liste'.

Bog nr. 37 - Isola

Åh mand, en virkelig god krimi og en spændende handling. Jeg læste den på 3 dage. Den er helt på højde med de andre bøger i serien (dette er bog nr. 5 i serien). 

Handlingen foregår både i København og på Bornholm. Jeppe er på orlov, men kan ikke helt slippe politiarbejdet. Og mord er der jo, men også tanker om kærlighed til andre. Familien er et stort omdrejningspunkt i denne bog og det klæder handlingen. De mange breve fra fortiden er også et fint redskab. Og så er der spænding nærmest fra start til slut.

Nok den bedste krimi jeg har læst i år. Så det bliver en kæmpe anbefaling herfra! Og hvis du holder af krimi og ikke har læst de andre bøger, så glæd dig over, at du har noget godt i vente...

Forskellige tirsdagstanker...

Jeg har været på skole i går og i dag på kontoret. I morgen arbejder jeg hjemmefra og torsdag skal jeg splitte dagen mellem hjemme og kontor. Det er noget af et puslespil hele tiden og jeg kan mærke, at det tager meget energi hele tiden at skulle veksle frem og tilbage. Hvis der er noget jeg savner i denne tid, så er det hverdagens (normale) forudsigelighed.

I går nåede jeg også en frisør-tid - og som min frisør siger, så er jeg helt ulogisk! (hun kender mig så godt, at hun sagtens kan lave sjov med mig). For vi nærmer os den koldeste tid på året og jeg vælger nu til at få klippet mit hår helt kort. Det er ikke logisk. Men helt ærligt - det trængte voldsomt til klip af mere end spidser. Og det er nemmere at gå med hue, når håret er kort. Plus det tørrer hurtigere om morgenen. 

Det er Mortens Aften i dag og jeg er inviteret til andesteg hos mine forældre. Jeg har tilbudt at lave desserten. Heldigvis en let én af slagsen, for jeg havde æblegrød i fryseren og laver en hurtig æblekage. Ikke at vi er så mange, der spiser det - min mor og jeg spiser stort set ikke dessert. Til gengæld er min far helt sikkert glad for dobbelt portion.

Et dybt kig i mit skab betød, at jeg bestilte to striktrøjer af de mere vamsede og varme slags. Jeg havde sorteret de meget slidte striktrøjer fra her i foråret og nu mangler jeg nogle stykker efter det er blevet koldere (og jeg vasker ikke ofte nok til at nøjes med de to eksisterende - plus vasketøjet er sygt lang tid om at tørre på denne årstid. Det havde jeg lykkelig glemt). 

Nye sko!

Jeg er ekstrem kræsen med sko. Jeg køber ikke mange sko og dem jeg har stående, har efterhånden en del år på bagen. F.eks. trænger mine 'pæne' snøresko voldsomt til en udskiftning. De er slidte og kan ikke rigtig pudses op mere.

Jeg købte sidste år to par løbesko, men blev kun rigtig glad for det ene. Det andet par har jeg så brugt som 'gå-sko' og i det daglige. Her i foråret var jeg så inde hos Kaiser Sport og få en løbetest - og købte her et par gode løbesko, som passer perfekt til mig. Så blev det andet par løbesko 'degraderet' til almindelige sko. 

Behovet kommer så nu, fordi jeg har lagt mine sandaler i skuffen. Jeg elsker sandaler og klip-klappere og jeg har da også ret mange eksemplarer. Efteråret er dog ikke til sandaler og jeg er i gang med mine gummisko (jeg venter lige lidt med støvlerne). 

Jeg var dog ked af at skulle gå i aflagte løbesko på jobbet og derfor har jeg investeret i et par nye sko. En fashion model fra Ecco, som udover at se pæn ud også er rigtig dejlig at gå i. Helt klart i den (meget) dyre ende for sko, men jeg har simpelthen været så glad for mine Ecco vinterstøvler, at jeg valgte mærket igen.  

Jeg håber, det bliver en god sko, som skal fungere til jobbet og pænere anledninger. 

Efteråret og de mange farver

Der ligger en del billeder med efterårsmotiver på min kamerarulle efterhånden. Selv om jeg faktisk ikke tager voldsomt mange billeder for tiden. Jeg prøver bare at nyde naturen og alle farverne uden at skulle hive mobilen op af tasken hver gang. 

For trods gråvejr og regnvejr så er det bare et flot efterår. Fyldt med farver. Jeg kan blive helt glad over at stå i en bunke blade. Det er næsten lige så godt som sne. 

Så denne weekend vil jeg prøve at komme så meget ud i efteråret som muligt. Det gør noget godt for krop og sjæl at gå tur og blive blæst lidt igennem...

Bog nr. 36 - Cilkas rejse

 

En grum bog, men også en bog om overlevelse og om håb. Til sidst bliver man nærmest immun overfor de mange skrækkelige ting, som Cilka oplever. 

Og på mange måder så gjorde bogen indtryk, men alligevel så følte jeg ikke den der fortælling i bogen - såsom med Tatovøren fra Auschwitz. Måske fordi jeg vidste, at Cilka og forfatteren aldrig havde mødtes og talt sammen. 

Ikke desto mindre en god bog og en lærerig bog om en del at Stalins Sovjet, som ikke mange her i Danmark kender til.

Læs også anmeldelse af bogen her.

Smukke morgener

Det er koldt, men ikke til vanter eller vinterstøvler endnu. Jeg trækker den lige lidt længere. Lidt ligesom vinterdæk på bilen. Og de dage, hvor det ikke regner, så er der smukke solopgange. 

Efterårsregn

Man kan ikke komme uden om regnvejr i det danske efterår. Her har det regnet og støvregnet - nærmest uden ophold fra fredag morgen til lørdag nat. Det er virkelig deprimerende. Men i dag på søndagen var der lidt solstråler og så stiger humøret jo altid en lille smule.

Denne weekend er gået hurtigt. Og ugen der kommer vil være med fuld knald på. Så det var om at nyde solskinnet udenfor og få rørt kroppen igennem inden hverdagen begynder på ny.