En grum bog, men også en bog om overlevelse og om håb. Til sidst bliver man nærmest immun overfor de mange skrækkelige ting, som Cilka oplever.
Og på mange måder så gjorde bogen indtryk, men alligevel så følte jeg ikke den der fortælling i bogen - såsom med Tatovøren fra Auschwitz. Måske fordi jeg vidste, at Cilka og forfatteren aldrig havde mødtes og talt sammen.
Ikke desto mindre en god bog og en lærerig bog om en del at Stalins Sovjet, som ikke mange her i Danmark kender til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv mig dine tanker...