Søndags-tur i skoven

Et ældre indlæg fra mine kladder, for turen var d. 20. december. Og det kunne have været i dag eller andre dage, for december har om nogen været en gråt-i-gråt måned. 

Den søndag var vores juleplaner vendt godt op og ned og der var faktisk slet ingen faste planer for ret meget.

Heldigvis har 2020 jo vist, at naturen kan en del for humøret - og frisk luft er godt for meget (det samme er lidt motion på gåturene).

Og i skoven var der også pyntet lidt op med julepynt, nisser og snemænd. Det var hyggeligt at gå og finde de forskellige træer med pynt langs hovedstien. Det satte et smil på alles læber.

Og nu er nytåret her allerede. Og intet er stadig gået som planlagt. Dog har dagene mellem d. 20 og i dag har været fyldt med familie-hygge, god mad, Harry Potter film og mere gråvejr(!) For enden af det hele venter et nyt år og som man kan se på det billede nedenfor, så er der lys at spore mellem træerne...

2020 - et år vi aldrig glemmer... Jeg ønsker jer alle en rigtig fin aften og et godt og festligt nytår. Stay safe og husk at holde afstand!

Ingen jul i Malmø i år

Der blev ingen juletur til Malmø i år. Det var både held i uheld, at jeg ikke havde bestilt noget - eller at vi ikke skulle afsted. For julen blev vendt noget op og ned et par gange og jeg endte af forskellige årsager med at holde jul hjemme med manden og mine to drenge. 

Så at manden og jeg ikke kom til Malmø må komme i samme kategori, som alle andre ting, som blev ændret eller aflyst pga. Corona i år. Malmø i julen er ellers et af mine favorit afbræk i december og juletravlheden og det er en tilbagevendende tradition for min mand og jeg. 

Juledag med frostvejr

Jeg er nået dertil i ferien, hvor jeg ikke længere har overblik over, hvilken ugedag det er. Samtidig så prøver jeg at opretholde en form for hverdag, når det kommer til løbeture og gåture. 

Og heldigvis var der en sjælden solskinsdag allerede juledag. Som blev brugt til en god tur på Vestvolden sammen med manden og drengene. Det var skønt, at komme ud og få lidt luft og sol. 

Mit 2020 i farver

Mens julefreden har indfundet sig og vi bruger dagen på afslapning, så kommer her mit år i farver - lavet ud fra mine Instagram foto. Et år, hvor jeg i øvrigt har haft det mindste antal postede fotos nogensinde. 

Jeg har dog fået flere farver ind i mit år. Set i forhold til tidligere år som 2017 og 2018. Det er jo ikke fordi, der ellers har været meget 'kulør' på tilværelsen på i år, med Corona som det dominerende indslag. Men selvfølgelig går året sin gang - Corona eller ej - og det har alligevel været et dejligt år, trods alle forviklinger...

Juleferie - og et ønske om en glædelig jul

Jeg har juleferie. Faktisk allerede fra i går. Det føles ikke specielt som ferie, men der er også en del, som jeg skulle have klar til i dag. 

Juleaften - en dag, som er blevet lavet om et par gange her i Corona-tiden. Og dagen er endt med, at jeg skal holde jul med min mand og mine to sønner. 

Juletræet er i hus og vi har pyntet og lagt pakker under. Det af maden, som kan forberedes, er lavet. Resten skal i ovnen, på panden eller varmes i gryden. 

Vi har brugt formiddagen på gåtur og en omgang brætspil. Vi har spist konfekt og hørt julesange. Nu kører julefilmen i tv og maden skal inden længe forberedes. 

Det gode ved store børn er, at der er tid nok til det hele. Maden behøver ikke være klar til en bestemt tid - især fordi det kun er os fire.

Jeg håber, at I alle får en dejlig aften og ønsker en rigtig glædelig jul herfra.

Julen varer lige til påske?

Sidste uges indlæg i Lokalavisen er her - siden jeg skrev indlægget er meget sket. Der er lukket ned for stort set alt i samfundet og Corona er på sit højeste nogensinde. Men jul bliver det jo alligevel - på en eller anden måde. Her er i hvert fald 2020's sidste indlæg fra avisen:

I julesangen varer julen lige til påske... eller til fastelavn. Og på en eller anden måde ville jeg ønske, at det kunne lade sig gøre at forlænge julen helt til påske. At vi kunne bevare den fine julestemning og hyggen igennem hele vinteren og de grå måneder og bare glemme alverdens sygdom og ulykke.

For jeg er ved Gud så uendelig træt af hele situationen med corona. Det føles virkelig som om, at det har varet for evigt. Jeg kan stort set ikke huske et år 2020 uden nogle eller flere restriktioner, bekymringer og svingende retningslinjer. Jeg ville også ønske, at jeg ikke skulle have brugt stort set hele året med at skrive indlæg her til avisen om aktuelle corona-situationer.

Dette år har bare ikke været særlig godt. Og selv det er nok en underdrivelse. For år 2020 har bestemt ikke været som forventet. Og mange mange ting og begivenheder, som vi alle havde set frem til, har enten måtte flyttes eller aflyses. Det er så ærgerligt, at vi skal kigge tilbage på et år med så mange forhindringer og ting, som ikke gik i opfyldelse.

Og man kan blive lidt bange for, at hele den her corona-situation aldrig stopper. At vi skal leve med mundbind og sprit - og at afstand skal være en dominerende faktor hele næste år også. Heldigvis ser fremtiden lidt mere lys ud. Så jeg håber, at 2021 bliver året, hvor corona kommer lidt (meget) på afstand og vi kan begynde at leve livet mere normalt igen.

Her i december har jeg også prøvet at holde fast i de traditioner, som er mulige selv med corona i baghovedet. Vi har bagt småkager - virkelig mange forskellige slags. Her i blandt en masse nye slags. Vi skal holde julefrokost med alle traditionelle retter. Også selv om vi kun bliver de allernærmeste.

I år har jeg desuden besluttet at skrive ekstra mange julekort til familie og venner. For der er mange, som jeg har måtte undvære at se i år - og en lille hilsen glæder altid i den travle juletid.

Lad os nyde denne jul, så godt det kan lade sig gøre. Selv om vi ikke nødvendigvis kan samles en masse mennesker eller være sammen med familie og venner fra nær og fjern. Det bliver jo jul alligevel, trods vores afsavn.

Jeg håber, at I alle på Vestegnen får en rigtig glædelig jul og et godt og festligt nytår.

Blå himmel...

"Solen skinner og man bliver helt glad" - Som min tidligere nabo sagde til mig i fredags. 

Og der var himlen virkelig blå og solen kiggede frem. Og jeg blev glad på min gå-tur. 

Ville ønske, at der var flere af disse dage... Heldigvis er lyset på vej.

 

Lækker og bæredygtig shampoo

I samarbejde med Buzzador har jeg teste shampoo og balsam fra "Love Beauty and Planet". Jeg har fået fingre i Blooming Colour serien til farvebehandlet hår. Serien er tilført fugtgivende murumuru-smør og roser for en fin duft. De plejer og fugter tørt eller farvet hår og giver det strålende glans.

Håret bliver dejligt blødt efter vask og selv om mit hår er bleget i spidserne, så bliver det ikke helt 'frizzet' efter brug, som andre produkter jeg har prøvet. Duften er behagelig, om end lidt mere voldsom end jeg er vant til. Jeg kan desuden rigtig godt lide, at de er sulfat og silikone-fri og økologiske og bæredygtige ingredienser. Og så bruges der 100 % genbrugte materialer i alle flasker.

#lovebeautyandplanetbuzz #smallactsoflove #buzzador @lovebeautyandplanet_dk

Gode aftener

Tirsdag d. 8. december var sidste dag, der var åbent i restauranterne her på Vestegnen. Nu er alle ramt af den nye nedlukning, som endda er blevet skærpet siden dengang. 

Men allerede i sidste måned havde jeg aftalt med min veninde, at vi skulle gå ud og spise en dag. Så det var jo heldigt, at vi lige kunne nå det. Den allersidste dag med åbne restauranter.

Vi var blot hos den lokale indiske, men sådanne lejligheder er gode at se tilbage på, når man lige nu sidder og ønsker, at vi kunne spise ude. 

Jeg har ikke børnene til jul i år og derfor plejer vi altid at tage ud og spise, når vi rammer juleferien. I år bliver det vist bare noget take-away - hvilket ikke er skidt, men det har vi i forvejen brugt meget i løbet af året.

Jeg håber virkelig, at vaccinen kan dæmme op for noget og vi kan få lidt mere normale tilstande igen. Jeg er ikke den store optimist, men håber, håber...

Nu er det weekend og der er for mit vedkommende kun to arbejdsdage tilbage, inden jeg kan gå på juleferie. Det glæder jeg mig til - trods alt, så bliver det dejligt med ferie og ro og afslapning.

Damen med paraplyen

Vejret i denne uge altså... Ikke nok med at solen er nærmest ikke eksisterende, så har det bare regnet og regnet i denne uge. Og det er temmelig deprimerende, hvis du spørger mig.

Jeg skal ud og have luft hver dag. Efter en hel dag på hjemmekontoret, så trænger kroppen til at bevæge sig. Så jeg er nærmest blevet damen med paraplyen i denne uge. 

I går var det tørvejr og der benyttede jeg chancen til at løbe en tur.  Ellers sker der virkelig lidt herhjemme, mens vores samfund stille og roligt lukker næsten helt ned (igen). Det er virkelig trist, men for pokker det er nogle høje tal, vi præsterer dag efter dag i antal positive for Corona. 

Forhåbentlig så hjælper denne nedlukning på tilstanden - og gerne hurtigt, så vi kan få en god jul trods alt. 

Siden sidst...

• Jeg er ikke begyndt på en ny bog. Jeg har ikke lysten eller energien eller overskuddet (ved ikke hvilket det er) til at starte på en ny. Trods mit ellers ret store lager.
• Fik vi lavet konfekt i lørdags hos mine forældre. Tager dog marcipan virksomheden i etaper i år, så vi ikke ender med tørre og kedelige stykker.
• Vores lokale kirke har sat et krybbespil op udenfor kirken og det er dejligt at kunne svinge forbi og lade julefreden sænke sig.
• Jeg har næsten styr på julegaverne. Jeg mangler selvfølgelig indpakning og andre småting, men der er jo også stadig tid. 

Hjemmefrokoster

Jeg er tilbage på hjemmekontoret mere eller mindre permanent indtil juleferien. Og da intet jo er godt skidt, at det ikke er godt for noget - så er hjemmefrokosterne også tilbage. 

Jeg ville helst holde en frokost med mine kollegaer, men pt. er det kun virtuelle frokoster, som det bliver til... Maden er dog god og det er jo altid rart.

Kærlighed til kaffe

Jeg kan godt lide kaffe - og jeg er stor fan af kaffebarer. I mit lokale storcenter ligger en Espresso House, som jeg bruger en del. Faktisk har jeg drukket så meget kaffe hos dem her i efteråret, at jeg har haft flere klippekort fyldt og fået gratis kaffe på mit kort. Den sidste af dem blev udløst til en is- cappuccino med karamel og nougat. Øj, den var god. (Jeg er i det hele taget vild med jule-kaffe). 

Desværre er min lokale kaffebar nu lukket pga. Corona nedlukning. Og jeg har ikke en værdig afløser (som har take-away) i nærheden af hjemmekontoret. Så jeg nøjes med at drømme mig tilbage til is-kaffen... 

Julemad

Jeg kan ikke lide risengrød. Jeg kan heller ikke lide ris a la mande. Faktisk er jeg heller ikke begejstret for selve julemaden, da jeg ikke er vild med kogte kartofler og brun sovs. Og det bliver meget hurtigt for fedt for mig. 

Jeg sætter pris på en god (hjemmelavet) rødkål og en lækker and. Alt andet er sådan set bare fyld for mig, som jeg ikke rigtig nyder. Jeg laver en frisk salat hvert år med grøntkål og granatæblekerne, som jeg spiser til julemaden. 

Jeg elsker til gengæld andet julemad. f.eks glaseret skinke, som vi fik i fredags og medisterpølse, som vi skal have i morgen aften. Og jeg elsker vafler som dessert - næsten lige så meget, som jeg elsker pandekager! 

Småkagerne tager en smule overhånd...

Altså, jeg har den der småkagebog hjemme fra biblioteket. Og indtil videre har jeg lavet tre forskellige slags derfra. Og mine traditionelle ingefærkager. 

Plus jeg endelig fik tid til pebernødder i går. Jeg lavede både helt almindelige og nogle med chokolade i bunden. Det er altså en god kombination, vil jeg bare sige.

Nu er vi løbet tør for kagedåser...

Bog nr. 39 - den gode datter

Dette er en rigtig fin krimi. Sådan helt old-school og uden dikkedarer. Eller... jeg synes, den var lidt lang tid om at komme i gang, men slutspurten var til gengæld meget spændende... 

Det var ikke lige en krimi for mig, men det betyder ikke, at den ikke er god! Den er mere dyb end andre krimier, jeg har læst. Personerne karakteristikken kommer mere i spil. Til gengæld synes jeg, at plottet var lidt for... nemt er ikke det rigtige ord, men lidt for overdrevet på en måde. Det er svært at forklare.

Jeg ved, at forfatteren har skrevet mange andre krimier og de er alle sammen meget rost. Denne slog bare ikke benene væk under mig...

Jeg har tanket op til januar...

I dag lukker vores bibliotek. De åbner først igen d. 4. januar (indtil andet bliver bestemt). Så jeg har skyndt mig at hente nogle bøger hjem til den forstående juleferie. Jeg vil helst ikke stå og mangle læsestof ligesom i forårets nedlukning.  

Træt med træt på...

Det er nogenlunde sådan, min weekend er gået. Jeg har været helt udmattet og træt og ikke rigtig magtet noget. 

Jeg skulle have haft helt styr på alle julegaver. Det har jeg ikke. Jeg skulle have pakket alle gaver ind. Det har jeg ikke. Jeg skulle have bagt flere småkager. Det har jeg ikke. 

Til gengæld så har jeg fået skrevet to julekort, pakket fire gaver ind, afleveret en fødselsdagsgave, løbet en tur og gået en tur. Jeg har også smagt vin og været til glögg og æbleskiver hos min kusine. Jeg har set Netflix og DR og slappet af - og sovet en lur på sofaen.

Og så har jeg accepteret, at det åbenbart bare var det, jeg magtede denne weekend...

Når andre tænker på én...

Forleden fik jeg blomster af min kollega. Som tak for hjælpen med en opgave og som tillykke med mit 12-års jubilæum på jobbet. Det var bare sådan en utrolig sød gestus, at hun tænkte på mig og sendte blomster.

Mon der snart bliver tid til pebernødder?

Pebernødder er min absolutte 'go-to' julesmåkage. Siden der kom de der krydderi-blandinger i poser, som man bruger i dejen, så har jeg lavet pebernødder. Endda flere portioner nogle år. 

I år har jeg endnu ikke fået lavet pebernødderne. Der har ikke været så meget tid til at bage. Og fordi min ældste havde et ønske om at bage jødekager, så blev det dem, vi lavede først. 

Jeg vil gerne bage en masse forskellige småkager i år og indtil videre har vi tre slags i kasserne - jødekager, lakridssmåkager og så selvfølgelig min egen favorit: ingefærkagerne.

Jeg håber, at nå to andre slags - gerne nogle med marcipan. Jeg er ikke selv den store småkagespiser, men jeg synes, det er rart med de julesmåkager. De bliver både spist af de andre i min husholdning - og jeg giver dem som gave. 

 

Mere hjemmearbejde

Efter myndighedernes udmelding i går så står den på mere hjemmearbejde for mig indtil jul. Det var egentlig ventet. Vi har længe vist, at det ville gå den vej. Og gættet på, hvilke restriktioner der ville komme nu. Så konklusionen for mig blev mere hjemmearbejde, men heldigvis er juleferien jo lige på trapperne.

Der er brug for hyggen i år

Jeg har skrevet dette indlæg til lokalavisen i sidste uge - det handler om lys og jul og hygge. Glædelig 1. december til jer alle - nu er det endelig jul!

Det er utrolig hurtigt, som Vestegnen er blevet pyntet op til jul i år. Eller i hvert fald er der sat masser af lys op udenfor og indenfor. Jeg har gået forbi flere lys-pyntede altaner og haver allerede i begyndelsen af november. Og mange storcentre og supermarkeder var også hurtige til at pynte op med masser af lys, kugler og juletræer.

Jeg tror, det er fordi, vi har brug for noget hyggeligt at se frem til. Corona gør, at vi alle er meget hjemme og derfor trænger vi til at gøre tingene lidt hyggelige på hjemmefronten. Som modsætning til al det ude i verden. Smittetal og præsidentvalg og terror - det er alt sammen noget, som rammer os og medierne er fyldt med "dårlige" nyheder, statistikker og tal.

Lys og farver er det, som skal hjælpe os igennem de mørke måneder. Og forventningen om jul kan holde selv mit humør oppe i disse ellers lidt dystre corona-tider. For trætheden ved hele situationen er ved at sætte sine spor overalt i vores lokalområde.

Personligt pynter vi først op til jul, når vi rammer weekenden med 1. søndag i advent. Det er hyggeligt, at gense al julepynten, som står hele december... Eller næsten - for omkring den 28. december piller jeg det hele ned og pakker væk indtil næste gang.

Særligt i år tror jeg, der er brug for at holde de mange juletraditioner i hævd. I hvert fald de af dem, som det kan lade sig gøre at holde under den nuværende corona-situation. Selv om julefrokosterne er aflyst, så kan man jo godt spise en god frokost hjemme. Man kan købe take-away eller lave frokosten selv og nyde den med de nærmeste - hvad enten det er familie eller venner. Det er også muligt at holde en digital julefrokost eller bare gå en lang tur i skoven eller ved stranden og snakke sammen.

Der er nemlig også brug for, at vi dyrker vores sociale liv her under Corona. Man skal huske at mennesket i bund og grund er sociale væsener. Vi har et behov for at se andre. Også selv om det er virtuelt eller på en gåtur.

Og lige nu er der noget hyggeligt over Vestegnen, når mørket falder på og lysene bliver tændt i haver og på altaner. Så lad os alle tænde lidt lys her i mørket og se, om vi kan få hyggen tilbage i stuerne i disse mørke dage.