torsdag den 24. december 2020

Juleferie - og et ønske om en glædelig jul

Jeg har juleferie. Faktisk allerede fra i går. Det føles ikke specielt som ferie, men der er også en del, som jeg skulle have klar til i dag. 

Juleaften - en dag, som er blevet lavet om et par gange her i Corona-tiden. Og dagen er endt med, at jeg skal holde jul med min mand og mine to sønner. 

Juletræet er i hus og vi har pyntet og lagt pakker under. Det af maden, som kan forberedes, er lavet. Resten skal i ovnen, på panden eller varmes i gryden. 

Vi har brugt formiddagen på gåtur og en omgang brætspil. Vi har spist konfekt og hørt julesange. Nu kører julefilmen i tv og maden skal inden længe forberedes. 

Det gode ved store børn er, at der er tid nok til det hele. Maden behøver ikke være klar til en bestemt tid - især fordi det kun er os fire.

Jeg håber, at I alle får en dejlig aften og ønsker en rigtig glædelig jul herfra.


2 kommentarer:

  1. Også en glædelig jul til dig og dine 🎄😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Laila - håber I havde nogle skønne juledage. Kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...