Bog nr. 2 - Hjemfærd

I modsætning til bog nr. 1, så kom jeg meget hurtigt igennem denne bog. Dels fordi, den var på dansk og dels fordi, den er delt op i små kapitler. Så det var nemt lige at læse et par kapitler ad gangen - og lige et par inden sengetid. Samtidig er bogen fyldt med mange personer, så det med at holde lange pauser fra den, ville have fået mig til at miste overblikket. 

Så alt i alt en meget speciel bog med et væld af personer. Og en meget speciel måde at strukturere en roman om flere generationer. Flere gange var jeg tilbage i bogen og kigge på stamtræet. Og flere gange ville jeg gerne have hørt mere om den pågældende person og deres fortid og fremtid. 

En rigtig god bog, som jeg virkelig blev bidt af og fik læst på ca. en uge.

Der er en fin anmeldelse af bogen her.

En måned mere hjemme...

Det er godt, at vi fik besked om forlængelsen af restriktionerne allerede. Jeg kan ligesom bedre kapere det hele så. Selv om det er ærgerligt, at vi skal være endnu længere tid hjemme.

Jeg har været på kontoret i dag og der er underligt tomt her. Glæder mig til vinteren er forbi og vi kan gå mod mere normale tilstande.

Naturen i skumringen

Jeg er ikke helt færdig med at sukke over naturen i Dronningmølle. 

Særligt lyset, når solen er på vej ned. Skumringstimen. Det var så smukt. Næsten helt umuligt at fange med et mobil-kamera.

Weekend i Dronningmølle

Det var koldt og til tider blæsende. Og vi brugte ret mange penge på at varme sommerhuset op. Men ahhhh, hvor var det også skønt at komme lidt væk. At være tæt ved havet. Og ikke have nogle deadlines eller ting, man skulle nå.

Sidst jeg var i Dronningmølle er en del år siden, men ikke meget er ændret. Naturen er stadig smuk og der er stadig gode lange ture at gå i området. 

Det og løbeture - og læsning og en del tv. Kombineret med god mad og sløve morgener med kaffe i sofaen. Ja, så gik den weekend egentlig ret hurtigt...

Anderledes snaps fra Bornholm

Dette er en anbefaling, men ikke reklame. 

Jeg kender Line fra dengang, hun boede i Københavns området og vi begge deltog i Black Swan arrangementer mv. 

Siden hen er Line flyttet til Bornholm og har her startet en lille ny virksomhed med snaps og syp. 

Det er absolut et besøg værd, også hvis du ikke kan lide snaps. Jeg købte en blåbærsnaps til julefrokosten og alle synes, den var blød og rund i smagen og absolut ikke at sammenligne med en 'almindelig' rød Ålborg. 

Vi skal støtte de små iværksættere. så jeg håber, at du vil hjælpe med at sprede ordet og måske selv er interesseret i at købe og smage noget helt nyt. Der er flere dejlige varianter - og ellers kan man få en smagekasse med 5 små flasker forskellig snaps og syp. 

OG! Lige nu er der 15% rabat på webshoppen med koden: 15PROCENT. - indtil fredag...

Bog nr. 1 - American Dirt

Årets første bog! Jeg har været lidt længe om at få læst den. Dels fordi, den er på engelsk og derved er læsehastigheden ikke så høj. Og dels fordi jeg også har skulle læse op til eksamen (som var i onsdags). Og så vil jeg godt indrømme, at der er røget lidt mere Netflix indenbords end normalt. 

Det ER en god bog. Den er tragisk og der er tidpunkter, hvor jeg følte, at nu kunne der dog ikke ske flere dårlige ting og ulykker i historiens handling. Den er grum, men samtidig gennemsyret af håb og af kærlighed.

Den springer mellem flere personers synspunkt og deres opfattelse af situationerne og det fungerer faktisk rigtig godt.

Handlingen er egentlig meget simpel - Lydia og hendes søn flygter gennem Mexico mod det forjættede USA, for at undslippe kartellet. Alle strabadser igennem rejsen, dem de møder og hjælp og ulykke er beskrevet, som var det forfatteren selv, der havde gennemgået dem.

Faktisk forstår jeg godt, at bogen har fået stor ros - og jeg er helt sikker på, at dette er en bog, jeg vil huske i lang tid fremover. Bogen hedder 'Jordens salt' på dansk.

Fredag på en torsdag

I dag går jeg på weekend. Efter en uge med hjemmearbejde, hjemmeskole, eksamensforberedelse og mundtlig eksamen online, så er jeg godt brugt. Jeg har derfor taget en fridag i morgen.

Lige nu er jeg på vej i sommerhus. Helt til søndag er manden og jeg væk. Min ældste søn har derfor lejligheden for sig selv. 

Det bliver dejligt at komme lidt væk og få nogle nye rammer. Selv om der ikke kan laves mere i sommerhus end derhjemme, så er det alligevel skønt at se lidt nyt natur. Brændeovnen skal helt sikkert også i brug.

Jeg har pakket al mit varme og blødeste tøj og ser frem til en weekend med meget afslapning!

2020 - året der alligevel gav noget

Det er ikke med vemod, at jeg sagde farvel til 2020. For selv om der har været ganske mange dejlige ting i året der gik, så har der dæleme også været en del op ad bakke. 

De gode ting:

• konfirmation for min yngste søn
• min ældste søn blev student
• vi var på skiferie i februar inden hele lock-down
• sommerhus i sommerferien, med sol og lidt varme
• mit Apple watch
• hjemmearbejde

De dårlige ting:

• hjemmearbejde
• aflyste fødselsdage
• aflyste koncerter
• ingen tur til Malmø, hverken sommer eller jul
• mundbind

Den opmærksomme læser vil opdage, at hjemmearbejde både er på positiv og negativ siden. Og det er virkelig et tveægget sværd. For jeg har efterhånden vænnet mig til det og kan sagtens se fordelene i det, men jeg savner altså også virkelig mine kollegaer og den hverdag på kontoret med varm kaffe og faglig sparring.

Der var også flere aflysninger end godt var i 2020, både fødselsdage (endda de runde af slagsen) og koncerter. Ligesom jeg havde besluttet mig for at gå til flere koncerter i 2020 (tre stk.), så blev alt aflyst. Jeg har også fået udskudt en musical. 

Til gengæld har det betydet, at jeg har fået nydt hver eneste social aftale med de (få) veninder, jeg har set. Og nydt hver eneste gang, jeg har været på restaurant. Jeg håber, at 2021 bliver bare en smule mere "normalt". Også selv om jeg ikke kigger tilbage på det sidste år, som noget forfærdeligt...

Den lange januar

Lige nu føles januar som en evig lang måned. Det er i forvejen ikke verdens nemmeste måned at komme igennem, synes jeg. 

Det hjælper med sne og sol og frost, men januar er altid lidt en mavepuster efter en lang måned før med jul og nytår. 

Nu er det for alvor hverdag og i år endnu mere/mindre. Der er hjemmearbejde, hjemmeskole og nedlukning ud over hele måneden. Det pepper ikke tingene op. 

Jeg savner den 'rigtige' hverdag, hvor der også er plads til andet end gå-ture, vasketøj og take-away. Måske gik det bedre i foråret, fordi lyset var med os - eller fordi det var nyt og uventet - eller fordi man kunne kaste sig over en del projekter.

Nu her i januar er pusten gået lidt af ballonen, så at sige. Og den skiferie som vi plejer at kunne se hen imod er konverteret til en uge i sommerhus. Ikke helt det samme, men det skal nok blive hyggeligt alligevel.

Frokost på hjemmekontoret

Alle rester i fryseren er spist. I hvert fald dem, hvor der var mad til én person og det var færdiglavet. Så nu spiser jeg lidt rester fra aftensmaden dagen før eller laver lidt selv. 

Det med frokost og hjemmearbejde er lidt et tveægget sværd. For jeg kan godt se, at jeg ikke får spist så mange grøntsager mere, som da jeg var fast kunde i kantinen på jobbet.

Så måske skal det være et mål for 2021 - mere grønt i hjemme-frokosten?!!

Det er stadig mørkt...

... Om morgenen når jeg sætter mig ved pc'en. 

Så jeg prøver at gøre det lidt hyggeligt. Tænde et par levende lys eller en lyskæde. Eller begge dele.

Jeg hopper nærmest direkte fra sengen i det blødeste tøj, jeg har - og så ind foran computeren med en kop kaffe og et glas vand.

Sådan har rutinen været siden 5. januar. I morgen kommer børnene hjem, så kan der sagtens blive lavet noget om. F.eks. noget fælles morgenmad eller frokost. 

Forlængelsen af hjemmearbejde betyder også, at jeg skal kigge på nogle mere optimale forhold for arbejdet. Måske en ekstra skærm herhjemme og en kontorstol.

Det bliver lige et lille tanke-projekt de næste par dage.

Tro på 2021

Indlægget er fra Lokalavisen i sidste uge. Det er skrevet mellem jul og nytår og er nok mere præget af en optimisme, som jeg havde dengang...

Jeg tror aldrig et nyt år har været så længe ventet. I hvert fald har dette nytår nok været en speciel overgang for mange. Der har været en kæmpe trang til at lægge året 2020 og alle dets ulyksaligheder bag sig og komme videre med et sprit nyt år.

Det blev dog et meget ambivalent nytår. For man tør næsten ikke tro på det gode i 2021, efter hvad det gamle år bød os. Nytåret blev da heller ikke nogen stor fest, selv om jeg fornemmede en ivrighed efter at sige farvel til det gamle år med en kæmpe tju-bang fest. Det faktum, at alt stort set var lukket ned og med forsamlingsforbud gjorde dog, at de der kæmpe nytårsfester (også) måtte udskydes til det nye år.

Jeg har en kalender fyldt med fester og fødselsdage, koncerter og konfirmationer som skal løbe af staben her i det nye år. Spørgsmålet er, om det bliver udskudt eller aflyst igen - eller om vi går mod mere normale tilstande. Vaccinen til at bekæmpe corona er jo allerede i fuld gang med at blive rullet ud over hele Danmark. Jeg tør næsten ikke tro på, at det er sandt.

Og året 2021 - jeg skal lige smage på det... Det gamle år har lært mig, at man umuligt kan spå om det nye. Jeg ved ikke helt, hvad jeg forventer, men det er nok ikke det store oven på det 2020, vi har sagt farvel til. Jeg har til gengæld flere håb og drømme for det nye år. Det tror jeg, at mange overalt i hele landet har. Tænk hvis man igen kunne have en Vestegn, som ligner den, vi havde før corona.

Året bliver - trods alt udefrakommende og uforudsete begivenheder - et år, hvor vi er i rivende udvikling på Vestegnen. Vi skal byde endnu flere beboere velkommen i vores nye boliger overalt i området. Der bygges på gade og vej i stor stil. Vi får flere boliger og bedre infrastruktur.

Vi er en Vestegn i rivende udvikling - endda trods corona - og det skal vi være stolte af. De nye borgere vi kan byde velkommen på Vestegnen i 2021 skal være med til at forme vores lokalområde de næste mange år.

Det bliver spændende at følge udviklingen af Vestegnen i 2021... Så måske er der alligevel en del gode (og sikre) ting i vente for os på Vestegnen.

 

Weekend med sol og sne

Så gik der en weekend med ikke at lave så meget. Eller, faktisk var jeg udenfor meget af lørdagen for at nyde, at solen endelig var fremme. Det var SÅ skønt. 

Her de sidste 10 måneder er jeg nærmest blevet afhængig at at komme ud hver dag. Jeg har altid været glad for at være udenfor, men under Corona har jeg virkelig genfundet glæden ved det meste vejr. Ikke dermed sagt at jeg nyder, når det står ned i stænger, men jeg kommer ud alligevel og får gået en kort tur og trukket lidt frisk luft.

Og nu bageren allerede har fået fastelavnsboller til salg, så skal der jo motioneres lidt, før sådan en fætter er forbrændt... 

Og ellers gik weekenden med studielæsning, Netflix og en søndagsmiddag med mine forældre. En svinemørbrad fra fryseren blev omdannet til mørbradgryde med tilhørende kartoffelmos. Rigtig passende vintermad på en sne-/regnvejrs søndag.

Snevejrsdag

Det sneede sådan rigtig onsdag. Så vores juletræ på altanen blev iklædt hvid mundering - det er forsvundet igen, men det var nu meget fint at kigge på.

Jeg vovede mig ud på en kort løbetur. Det var koldt og friskt - og ret smattet og glat. Mange havde ikke lige fået ryddet fortove. 

Snevejret var længe ventet og jeg så virkelig mange snemænd i området. Perfekt til nu, hvor børnene er hjemme...

Hjemmearbejdspladsen

Jep, jeg arbejder stadig hjemmefra. Og med pressemøde forleden virker det, som om intet er ændret fra 2020 til 2021. Og at januar bliver en meget lang måned...

Jeg har ikke stor tiltro til, at jeg kan komme på kontoret efter d. 17., men det går også. Jeg vil hellere være hjemme og undgå smitte.

Når jeg tænker tilbage til sommeren, så kendte jeg nærmest ingen, der havde haft Corona. Efterhånden er der flere i min omgangskreds, der har været ramt. 

Heldigvis er vaccinen jo i gang med at blive udbredt og jeg nærer et lille håb om, at foråret bliver der, hvor vi for alvor går mod mere normale tilstande.

Indtil da, ja så er der hjemmearbejde og minimal udgang til noget som helst. Faktisk er det ikke så skidt, at det ikke er godt for noget: jeg arbejder på at få tømt lidt ud i vores fryser. Den blev ganske fyldt her i december, så nu skal den gerne tilbage til der, hvor vi kan åbn skufferne uden at skulle mase for meget.

I dag slutter julen

I hvert fald hvis du tager udgangspunkt i den kristne tro. Det er nemlig i dag Hellig Tre Konger. Den dertilhørende salme er "Dejlig er den himmel blå". En af mine absolut favoritter. For nogle år siden hørte jeg faktisk den oprindelige version, der genfortæller hele helligtrekongers historie. 

Og så er det i dag, at jeg har bryllupsdag. Hele tre år er gået, siden jeg blev gift. Fejres kan det kun i det små, når tingene er som nu. Så det bliver blot en omgang take-away og måske et glas vin til at fejre dagen. 

Pudsigt nok så sneede det faktisk også den dag, vi blev gift!

Årets bøger 2020

40 bøger i 2020 - det er for en talnørd som jeg lidt sjovt - altså det med at 20+20 bliver 40... 

Nå, det var et sidespring. Jeg har, i tradition med tidligere år, lavet en top 3 liste over de bedste bøger, jeg læste i det forgange år. Der var faktisk flere kandidater til top 3, for selv om jeg ikke huskede det sådan, så har jeg læst mange gode bøger i 2020. Det kunne jeg se, da jeg gennemgik alle indlæg med bøger.

Men! Allerede da jeg læste bogen i februar, vidste jeg, at den ville blive svær at toppe. Og her hvor året er gået, kan jeg så afsløre, at den stadig indtager førstepladsen over de 3 bedste bøger i 2020. Det er selvfølgelig 'Where the crawdads sing', som løber med titlen som den bedste bog i 2020. En fantastisk bog, som du ikke må snyde dig selv for. Jeg har ladet mig fortælle, at den danske oversættelse også er god. Find den under titlen 'Hvor flodkrebsene synger'.

Den er dog stærkt forfulgt af 'The Nickel Boys' på 2. pladsen, som var grum og hjerteskærende god. Ikke en bog, som jeg normalt ville have valgt - og jeg tænkte da også længe over, om det var noget for mig. Men forfatterens anden bog havde gjort stort indtryk og denne skuffede heller ikke.

På tredjepladsen kommer Isola, en virkelig stærk krimi. Selv om det er en del af en serie og karaktererne er velkendte, så bød den på mere spænding og udfoldelse af personerne end tidligere. Jeg vil dog stadig varmt anbefale, at læse hele serien. Det er den ene gode krimi, efter den anden.

'Som pesten' bliver min Corona-bonus bog. Højaktuel og virkelig skræmmende tæt på året, som gik med Corona.

Og så glæder jeg mig til at komme godt i gang med nye læseoplevelser i 2021. 

Lige omkring 200...

Jeg har fri i dag, så min opstart efter en lang ferie bliver lidt blødere. Jeg har dog ikke så meget at lave, da alting jo er lukket ned. Så julegave bytteriet må vente og støvsugeren må i gang i stedet. Ikke det fedeste på en fridag, men mon ikke jeg også når en løbetur og lidt tid med en ny bog.

Her på bloggen har jeg fundet et godt leje ift. antal indlæg og mit liv i den virkelige verden. De sidste par år har jeg afprøvet at skrive indlæg, når jeg havde lyst, så at sige. Det passer med omkring + / - 200 indlæg om året. I 2020 skrev jeg 220 indlæg og i 2019 blev det til 198 indlæg. Et godt mix af de små ting i min hverdag - og ikke så meget de store tanker herfra. Jeg satser derfor på, at 2021 også bliver et år med omkring de 200 indlæg - en god balance for mig. 

Maden til vores juleaften

Her er en kladde, som har ligget stort set hele juleferien. Fordi jeg ikke har brugt meget tid med computeren, men netop nydt at holde ferie!

Vi kom lidt snublende ind i juleplanlægningen og derfor skulle jeg pludselig handle og lave julemenu til fire - manden og jeg, plus mine to sønner. Da jeg aldrig har lavet en julemenu, så havde jeg lagt forsigtigt ud med købt sovs (to slags dog) og rødkål fra glas. Selv om jeg er udmærket klar over, at en hjemmelavet variant ville være skøn, så koncentrerede jeg mig om at få det øvrige mad lavet selv. 

For hos os blev menuen: andelår, kartofler stegt med lårene og hvidløg og timian, kålsalat, brune kartofler, to slags sovs, rødkål og flæskesteg.

Jeg laver rigtig ofte flæskesteg og mit bekymring lå mere i, om andelårene blev tørre eller om de brune kartofler kiksede helt... Heldigvis gik det hele som det skulle. Der var sprødt skind og svær og kartoflerne blev virkelig gode. Og det smagte så godt - og vi var så sultne - at vi spiste så meget, at der ikke var plads til dessert den dag. Det må betegnes som en succes! 

Bog nr. 40 - Dukkemageren

Godt nytår først og fremmest. Jeg havde en hyggelig og rolig aften og kom godt ind i det nye år...

Trods gode intentioner så har jeg ikke fået læst særlig meget her i juleferien. Noget skyldes, at vi har været samlet om tv'et, spillet spil, gået tur, haft gæster eller lavet praktiske gøremål. Og noget skyldes, at jeg har haft drengene hjemme i perioden mellem 11. og 31. december. Trods de er store børn, så skal der alligevel laves mad, vaskes tøj, ordnes ting og være sammen med dem, så det har jeg nydt, frem for at sidde med en bog. 

Jeg har rundet de 40 bøger i 2020 og det er slet ikke dårligt. Mit mål for året var netop 40 bøger.

Nå, Dukkemageren læste jeg efter flere anbefalinger og jeg må sige, at enten så fangede den mig ikke eller så fandt jeg bare aldrig ned i forfatterens univers. Jeg synes faktisk ikke, den var særlig god. Der var meget beskrivelse af Amsterdam i 1686/87 og ikke så meget rum til de forskellige karakterer. Men læs gerne mere om handlingen her, samt en læseprøve. Det er en spændende bog, som ikke stopper med at overraske før sidste side er vendt.