Hold ud og hold kontakten

Vi begynder ugen med mit indlæg fra Lokalavisen - i sidste uge havde jeg dette indlæg med:

Når jeg skriver mine indlæg her til avisen, så er det ofte med en deadline på op til 14 dage før udgivelse. Og i disse tider må jeg erkende, at der kan ske rigtig meget på 14 dage. Corona-restriktioner kan komme ud af det blå (synes man) eller ændres over natten. Og verden kan se ganske anderledes ud, når mit indlæg bliver trykt, end situationen var, da jeg skrev det.

I skrivende stund har vi levet med corona og alle følgerne heraf i 10 måneder. Det er lang tid og det har bestemt også været nogle ret udfordrende måneder. For at sige det mildt. Ikke mindst på grund af den store omstillingsparathed, som vi alle har skulle udvise. Situationen er svær at navigere i, synes jeg.

Al dette kan ikke undgå at sætte sine spor i os. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange mennesker, der nu for alvor føler sig isoleret og ensomme under denne krise. Når alt er lukket ned, så bliver vores interaktion med andre voldsomt begrænset. Og vores adfærd er begrænset, så det kan være svært at ændre på noget.

Tristheden er udbredt her i en grå og våd januar, som føles lang som et ondt år. Jeg prøver - ligesom alle andre - at holde humøret oppe og være positiv og se fremad. Det er svært og jeg indrømmer gerne, at det ikke er alle dage, som er lige gode.

Jeg har derfor lovet mig selv, at jeg her i vinter skal være bedre til at holde kontakten med mine venner og familie. Jeg vil skrive og ringe mere og sørge for at give flere i min omgangskreds lidt opmærksomhed. Min veninde havde f.eks. fødselsdag her i begyndelsen af januar og jeg har ikke set hende siden september. Så jeg sendte hende en fin buket blomster for at lade hende vide, at jeg tænkte på hende. En anden veninde går jeg tur med udenfor, selv i regn og rusk. Andre har jeg forsøgt at huske med små gaver, en mail eller en opringning.

Det er virkelig vigtigt, at vi er gode ved hinanden og os selv. At vi husker, at vi ikke er alene om at have det stramt med tingenes tilstand. Måske kan du selv genkende nogle af mine tanker i dette indlæg? Jeg håber, at vi alle kan være med til at passe bedre på hinanden i disse lidt strenge tider.