Pizza-night

Det er ofte pizza er på menuen herhjemme. Især efter vi fik vores pizza sten. 

Selv om min yngste helst så, at pizzaen var fra den lokale take-away, så er det ikke så skidt med hjemmelavet pizza.

Forleden fik vi lavet lidt pizza igen og denne gang blev dejen bare helt perfekt. Og ja, jeg elsker (frisk) ananas på pizza!

Til mig selv

Jeg har købt blomster i dag. Til mig selv. For jeg trænger til noget at friske stuen op med. Nu jeg sidder herhjemme og arbejder. 

Bog nr. 9 - Hvordan man redder en lemming

Denne bog er en debutroman fra Nikoline Werdelin. Du ved, hende med tegneserien 'Homo Metropolis'. 

Det er en rigtig fin roman, hvor vi følger personerne Hans, Gunhild, Inge, Nicolas og Heidi. De er alle forskellige steder i deres liv - og så alligevel ikke. De oplever en form for livskrise og det er det nedslag, der er udgangspunkt for romanen. Ligeledes mødes de alle ganske kortvarigt eller tilfældigt. Nogle af dem på kryds og tværs. 

Læseren følger dem i en periode i deres liv, ganske kort og uden for mange detaljer om deres fortid. Alle får de ændret deres liv eller livssyn radikalt. 

En bog, jeg vil varmt anbefale. Selv om slutningen er noget overraskende og måske lidt brat. Men så alligevel helt passende.

 

Læs også denne anmeldelse af bogen.

Træet i gården

Jamen, jeg svælger lidt i glæden over, at foråret endelig er her! Og jeg har været på kontoret to gange i sidste uge. Så ser jeg gladeligt bort fra, at det sneede i morgen (!) og hele weekenden har været præget af kold og hård blæst... 

I torsdag tog jeg et billede af vores flotte træ, som står ved indgangen til kontoret. Dengang (for mere end 13 måneder siden), hvor jeg blev hjemsendt blomstrede træet i gården også. Jeg havde ingen anelse om, at jeg stadig ikke ville være tilbage fuld tid endnu. 

Det er lige nu sådan, at jeg savner og længes efter mit kontor. På en helt anden måde end de sidste 12 måneder. Jeg kan mærke på mine kollegaer, at der også er noget lignende på spil for dem. Vi er kørt trætte. Vi er trætte af at skulle omstille os hele tiden. Trætte af at arbejde hjemme i stuen. Vi savner vores sociale omgang med hinanden. 

Så lige nu er håbet, at der snart kommer en plan for tilbagevending for os offentlige ansatte. Så vi ikke behøver nyde foråret hjemmefra på fuld tid...

Torsdagens gå-møde

I torsdags var der endnu en mulighed for en gå-tur til et møde. Det var godt nok tidligt og luften var kold, for mødet begyndte allerede kl. 8.00. Til gengæld gav det bare rigtig god energi til den lange torsdag med en omgang morgenluft. Jeg håber, at vi kan få mulighed til det, også efter vi er tilbage på kontoret fuld tid...

Det er forår derude...

Det har været så længe ventet, synes jeg. Men når påskeliljerne står tæt i kommunens blomsterbede og hvidtjørnen springer ud, så er det helt sikkert forår!

Stadig ikke fan af hjemmearbejde

Det er nogle uger siden, dette indlæg var i avisen. Det er dog stadig aktuelt for mit vedkommende. Trods yderligere åbning af samfundet, så er der ingen konkret plan for, hvornår jeg og mine kollegaer kan komme fysisk tilbage på kontoret.

For nogle uger siden skulle jeg skifte password på min arbejdscomputer. Det er der i og for sig ikke noget underligt i. Vores it-afdeling sørger for, at det bliver gjort med jævne mellemrum for at forhindre eventuel hacking af vores systemer. Det som fik mig til at tænke over passwordet, var dog at hele situationen med hjemmearbejde efterhånden er blevet en helt normal og fast ting i mit liv.

Og så er det endda sådan, at det der hjemmearbejde og jeg aldrig rigtig er blevet helt 100% gode venner. Altså vi har mere et tåleligt forhold. For lidt mere end et år siden ville det have været en ret utænkelig tanke. For jeg har aldrig været specielt glad for hjemmearbejde. Jeg er, og har altid været, ret stor fan af at møde op på mit kontor til hver arbejdsdag.

Gennem det sidste års tid er alt vendt op og ned og på hovedet. Og jeg kan nærmest ikke huske, hvornår jeg sidst var en hel uge (med 37 timer) på mit kontor. Det var vist engang i oktober måned sidste år. Før det engang i sommerferien, tror jeg. Jeg har dog lært at leve med mit hjemmearbejde og nogle af de fordele, som det trods alt giver.

Det er utrolig så store forandringer bare ét år kan give. På alles liv og levevis - ikke kun på Vestegnen, men i hele Danmark og ja, hele verden. Der er ingen, som kan sige, at de er kommet uberørte igennem corona-pandemien. Alle har på en eller anden måde haft afkald, fravalg og ændringer at se tilbage på. Dermed ikke sagt, at nogle ændringer ikke er gode - for der er bestemt også noget givende i, at vi alle bliver tvunget til at stoppe op og sætte farten ned på vores travle liv.

Personligt har jeg ikke oplevet de store ændringer, hvis jeg skal sammenligne med andre mennesker. Dem, som får samfundet til (stadig) at køre rundt ude i fronten. Og jeg føler mig heldig, for jeg har stadigvæk et job at stå op til, hjemmearbejde eller ej.

Det sagt, så føles det alligevel som at være en del af en dårlig b-film, når jeg står i en lang kø iført mundbind for at blive corona-testet. Og det er nærmest surrealistisk at have set de mange døde byer og lukkede centre, caféer og restauranter.

Må det dog snart blive anderledes, så jeg om et år kan se tilbage på en helt anden periode af livet på Vestegnen.

Ude og hjemme

Nogen har siddet på min stol og ved mit bord. Jeg mærker det med det samme. Det føles fremmed. Selv om det bør føles hjemmeligt at komme på kontoret. Jeg føler mig som den mindste bjørn i eventyret om Guldlok og de tre bjørne. 

Hjemme har vi fået tomat og ærter på altanen, samt en masse andre krydderurter. Måske vi er heldige, at vi kan lave kryddersmør eller pesto til sommerens grillmad. Jeg skubber rundt på potterne og prøver at få plads til både dem, havemøbler og vasketøj. 

Bog nr. 8 - Meter i sekundet

En lille pudseløjerlig bog. Jeg forstår godt, hvorfor den har fået så mange rosende ord med på vejen. Om det er en roman? Tja, om ikke andet så er den en rigtig fin læseoplevelse. Nærmest prosa nogle steder. 

Selve opbygningen af bogen fungerer rigtig godt. Brevkasse, jeg-personen og de små prosa stykker blandet sammen er helt passende. De beskrivelser af dét at blive forældre er meget spot on. De mange kørelærere som hovedpersonen når at kende er også så fine i fortællingen. Højskolen er grunden til at hovedpersonen er flyttet til Jylland og man kan sagtens nikke genkendende til de karikerede jyde/københavner forskelle. 

Det er sådan en bog, som jeg ville anbefale på en togtur eller en flyrejse. Let, humoristisk og alligevel med en dybde.

Fin lille bog med stor anbefaling.

Søndag i Tivoli

Solskin og lidt forårsvarme. På en søndag i Tivoli. Hvor selv den lidt kolde luft blæste toner af forår ud over det hele. Det længe ventede forår med alle de flotte farver og blomsterne der springer ud. Det var i går. I går var en dejlig dag.

Hjemmefrokoster og søde sager

Der er nye hjemmefrokoster! Eller - jeg har faktisk spist helt almindelig rugbrød nogle dage i denne uge. Og så levet lidt af rester fra aftensmaden... 

Der er dog blevet lavet lidt lækker frokost. Min yngste har lavet sandwich (til sig selv) et par dage. Han er heller ikke den største fan af rugbrød.

(Se de tidligere indlæg med frokost på hjemmearbejdspladsen)

En god klassisk Spaghetti Carbonara blev der lavet i denne uge. Altså den autentiske uden fløde, men med æg og parmesan.

Spejlæg og skinke på rugbrød er også godt og nemt. 

I søndags tog hele familien en frokost ved den lokale pølsevogn. Jeg er vild med det! Her i form af chili-cheddar pølse med brød. 

Der har været en del søde sager de sidste par måneder. Heldigvis opvejet af løbe- og gåture.

Det er også lidt farligt, når begge ens sønner arbejder på McDonald's. Deres is og frappér er et stort hit hjemme hos de voksne.

En lille bitte smule glæde...

Over at jeg i dag kom i frisørstolen og blev klippet! Jeg har en lokal frisør i Brøndby og det var derfor først i mandags, at hun kunne åbne igen.

Bevæbnet med negativ test og mundbind fik jeg endelig klippet de lange tørre spidser. Ekstrem tiltrængt, hvis du spørger mig. Mit hår er nu helt kort (!) og i min helt naturlige farve. Åh, det var skønt...

Et bonus møde

I dag havde vi et tidligt møde på job. Det var selvfølgelig virtuelt. Det var et af de slags møder, hvor man skal deltage og lytte, men ikke sige noget / være aktiv undervejs. Først til sidst er der mulighed for kommentarer og spørgsmål. 

Derfor var der i dag mulighed for, at man gik en tur, mens man så 'hørte' mødet på sin arbejdsmobil. Det var en mulighed, som jeg absolut gerne ville bruge. Så jeg var klar i gummisko og dynejakke og et termokrus kaffe i hånden klokken 8.30. 

Hvor skønt at komme ud i solskinnet og gå i den lidt kolde morgen (det var frostvejr her i nat). Det var bare en dejlig måde at begynde dagen på. 

Sikke et vejr!

Det var næsten ikke til at forstå, at der er så stor forskel på vejret i lørdags og i går. Lørdagen var solrig og lidt varm. Søndag var slud, sne og regn fra morgen til aften. 

Jeg indrømmer gerne, at jeg efterhånden længes efter tocifrede varmegrader og lidt sol. Kom nu forår...

Solnedgang lørdag aften

Hurtig uge og nu weekend

Denne uge har været lidt hektisk. Med en masse aftaler både med job og privat. Min yngste har haft fødselsdag og vi fik kage og boller. Ud over det så faldt der to tandlæge aftaler og en hospitalstid i samme uge. Så på en måde var det helt ok, at jeg alligevel ikke skulle klemme en frisør tid ind. 

Og i denne uge fik vi både sol, hagl og sne. Af flere omgange og på flere dage. I dag - fredag - regner det bare. I går blæste det og var hundekoldt. 

Lige inden ovenstående haglvejr havde vi gået tur og jeg havde taget nedenstående billede af påskeliljer i solen. Det har altså været et underligt vejr i denne uge. Næste uge må bestemt gerne byde på sol og varme i stedet.  

Påskeferie med fisk og chokolade

Det er lang tid siden, jeg har spist så meget fisk. Altså, der var så meget lækkert fisk i Karrebæksminde. Vi var flere gange ved fiskehandleren. Vi prøvede både forskellige fiskesalater, røget makrel, fiskefilet og pil-selv rejer. Og da vi kom hjem, fik vi også lige spist nogle sildemadder. 

Jeg lavede også selv påskeæg med marcipan og nougat, mens vi har der. 

Vi fandt et sted med god cappuccino. Og når man ikke har fået købe-kaffe rigtig længe, og solen skinner, så er sådan en kop simpelthen himmelsk. 

Den sidste aften i sommerhus sluttede af med lækker pizza. Ikke hjemmelavet fra mig, men fra en lille pizza-bod, som kun havde 5-6 varianter. Papirstynde, som jeg godt kan lide dem. Og så slap vi for at lave mad!

Bog nr. 7 - One by one

Påskeferien og de tidlige morgener har betydet, at jeg har haft tid og overskud til at læse en del. Så jeg har allerede læst min bog nr. 7 i år. Ikke at jeg har læst specielt mange indtil nu i forhold til andre år.  

Jeg har før læst Ruth Ware og hun skriver nogle gode spændingsbøger. Denne var knap så hæsblæsende, som andre fra hendes hånd. Den var stadig spændende og lidt nervepirrende. Bare ikke helt så god, som andre af hendes bøger. 

Et firma-'seminar' bliver afholdt i de franske alper. En broget samling ansatte fra firmaet og et par ansatte, som skal sørge for at ugen i den franske luksus-hytte bliver helt perfekt. Kort inde i historien bliver en fra ledelsen væk og resten bliver spærret inde på grund af en lavine. Derefter sker der både mord, mystik og forsvinden. Samtidig rippes der op i gamle sår og hemmeligheder. Jeg var specielt vild med at forfatteren havde opfundet en musik app bare til historien.

Jeg ved ikke, om den er oversat til dansk - en anbefaling her fra, især hvis man er vild med ski og sne.

 

Pollen og anemoner

Jeg har fået notifikation om, at sæsonen for birkepollen er begyndt. Det er ligesom en 'never ending story'. Til gengæld så jeg de første blå anemoner på Enø. Så er foråret for alvor på vej. 

Den blå anemone

Hvad var det  dog der skete?

Mit vinterfrosne hjertes kvarts

må smeltes ved at se det,

den første dag i marts.

Hvad gennembrød den sorte jord

og gav den med sit sølvblå flor

et stænk af himlens tone?

Den lille anemone,

jeg planted der i fjor.

Sov godt og længe

De sidste par uger har jeg sovet meget svingende. Jeg vågner i disse dage sygt tidligt. Det kan ikke være sommertid, som influerer. Jeg gjorde det også før, vi skiftede tiden.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg vågner så tidligt. Så kan jeg have en søndag, som den forrige, hvor jeg sov længe. Og her i ferien er det nærmest blevet værre med at vågne før kl. 7. Jeg føler mig ikke træt, så måske er jeg ved at vænne mig til mindre søvn. Jeg har altid været bedst kørende på 8 timer og har gerne taget 9 timers søvn i weekenden.

I dag fik jeg sovet helt til kl. 8 - hvilket nærmest er rekord for påskeferien. Til gengæld har jeg så haft dage i ferien, hvor jeg har kunne nyde en solopgang. Og det er bestemt heller ikke et dårligt syn! 

En slags grå...

Denne påskeferie har både haft solskinsdage, men også grå dage. Sådan meget dansk marts vejr. Vi hungrer efter sol og varme, men det svingende og lidt kolde vejr forsætter vist ind i april måned.

I dag er sidste rigtige dag i sommerhuset, for i morgen skal vi hjem til Vestegnen og lejligheden og vasketøj. Det går nok, for vi har nydt at være lidt væk. Men hånden på hjertet så savner jeg også min egen seng. Heldigvis er der jo et par fridage tilbage og de kan godt nydes, selv om man er hjemme!