Der er dog blevet lavet lidt lækker frokost. Min yngste har lavet sandwich (til sig selv) et par dage. Han er heller ikke den største fan af rugbrød.
En god klassisk Spaghetti Carbonara blev der lavet i denne uge. Altså den autentiske uden fløde, men med æg og parmesan.
Spejlæg og skinke på rugbrød er også godt og nemt.
I søndags tog hele familien en frokost ved den lokale pølsevogn. Jeg er vild med det! Her i form af chili-cheddar pølse med brød.
Der har været en del søde sager de sidste par måneder. Heldigvis opvejet af løbe- og gåture.
Det er også lidt farligt, når begge ens sønner arbejder på McDonald's. Deres is og frappér er et stort hit hjemme hos de voksne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv mig dine tanker...