Når tiden er lidt presset - måske is hjælper?

Hverdagen går lidt hurtigt for tiden. Mere end nogensinde. Altså jeg arbejder stadig primært hjemmefra. Og jeg ser ikke nogen ud over dem i min allerede etablerede boble. 

Alligevel synes jeg, der er tryk på. Der er mange aftaler og ting, der skal huskes. Måske er det fordi, der har været så stille SÅ længe. At der nærmest ikke skal mere til for at stresse lidt.

Jeg trøstespiser is fra McDonald's. Jeg (som eller ikke er den store fan af is) spiser nu gerne sundays og flurry. Saltkaramel og rabarber og oreo. Det hjælper ikke, at begge mine børn kan tage dem med hjem fra arbejde. 

De seneste køb

Jeg har købt lidt tøj i min favorit butik Augusta. Og samtidig klikkede jeg et par nye teddy-slippers hjem, da min gamle efterhånden er ret udtjente. Jeg har dem i baby-lyseblå og ville gerne have én af de mange nye farver. Åh, det var svært at vælge!

Tøjet har jeg ikke fået taget foto af - ej heller den virkelig lækre bæltetaske, som jeg fik af min mand i gave. 

Jeg har også købt to par øreringe fra ByFossdal. Jeg er vild med hendes øreringe og har efterhånden flere par. Der er dog stadig masser (!), jeg kunne tænke mig.

Til forskel fra bare 5-10 år siden, er min stil i dag meget mere farverig og fyldt med mønstre. Det gør mig egentlig glad ikke kun at gå i sort og grå mere. Og jeg har mange flere øreringe, ringe og tasker, som ikke er klassiske...

Endelig endelig endelig!

Danmarksmesterskabet i fodbold kom hjem til Vestegnen i går. Efter 16 års ventetid.

Når man bor i en by som Brøndby, kan man ikke undgå fodbold - og man kan heller ikke undgå at blive grebet af stemningen på sådan en kampdag som i går. 

Hele byen var pyntet op med gul og blå. Folk smilede og var glade - og bagefter blev mesterskabet fejret med manér (og masser af fyrværkeri). 

I morges lignede byen noget der var løgn. Og jeg så ved selvsyn en kollega fra Materielgården stå og klø sig lidt i håret over, hvor de mon skulle begynde. 

Der har været skrevet meget - både positivt og negativ - om mesterskabsdagen i går. Men en solskinsdag, som endte med guld og glæde, er altså en meget passende afslutning på et tungt år med Corona på Vestegnen.

Bog nr. 12 - Det er de danske som flygter

En virkelig god bog, hvis du er lidt historieinteresseret (som mig). Og kan du lide Erik Valeurs forfatterskab i forvejen (som mig), er dette også en bog for dig. Jeg læste den på ret kort tid og den var svær at slippe undervejs.

Handlingen spænder sig mellem år 1900 og til efterkrigstiden/begyndelsen af 1950'erne. Og det er lidt som at læse Matador i en knap så pæn version. Mennesker kan være grimme og grumme overfor sig selv og hinanden -  og der er lidt af hvert i bogen. 

Hovedpersonen er Erling Brinch, som står som omdrejningspunktet i bogen og både familie og venner og bekendte er så fint beskrevet. 

Slægters historie og lærerig gennemgang af det danske samfunds udvikling er et af hovedtemaerne. Samtidig med gode referencer til dansk litteraturs sværvægtere.

Der er planlagt tre bind i serien og jeg glæder mig allerede til den næste i rækken.

Læs anmeldelse af bogen her.

Nyt om intet

• Foråret er her.
• Jeg har ikke Corona. 
• Til gengæld har jeg set to veninder (udenfor) for første gang i mere end 12 måneder.
• Jeg må snart komme tilbage på arbejde, sådan fysisk. 
• Der er kun knap en måned tilbage, så forlader min yngste folkeskolen.
• Alt er godt!

Det specielle ved Vestegnen

Min redaktør hjalp med at finde det indlæg fra Lokalavisen, som jeg ikke havde fået lagt på her. Jeg må have misset det i de travle uger. Under alle omstændigheder - her er det. Det handler om at være speciel og unik.

Mennesket stræber vel altid efter at være unikt. Det er ikke i vores nuværende natur, at ville være som alle de andre. Vi vil skille os ud fra masserne og være noget specielt. Og specielt er netop et af de ord, som er gode til at beskrive os, der bor på Vestegnen. Vi er ikke ens - og der er en stor forskel på os på rigtig mange områder.

På Vestegnen bor der nemlig både rige og fattige mennesker og dem i den helt almindelige middelklasse. Der bor også en del kendte og semi-kendte mennesker fra både tv, radio og Internettet. De bor side om side med alle os andre helt »almindelige«. Nogle af os har et eller flere job, mens andre er hjemmegående. Vi har flere studerende, men der er selvfølgelig også en del arbejdsløse. Der er en skøn sammenblanding af alle aldre på Vestegnen. Vi har ikke nogle aldersklasser, som ikke er repræsenteret. Og selvfølgelig næsten heller ikke nogle nationaliteter, som ikke findes her. Vi består af en smeltedigel, som er så sammensat, at man ikke kan generalisere noget som helst.

Derfor er Vestegnens generelle udseende heller ikke homogent. Der er store forskellige i det udtryk, som vi har på vores boliger. Generalisering er ikke noget man tænker, når man ser den måde, vi bor på. Der er høje huse og lave huse i området. Og selv om vi bor meget tæt nogle steder, så er der alligevel lidt landbrug her og der. Der er lokale landsbyer med gadekær og store områder med industri. Blandet med det er de mange forstads parceller, hvor villaerne er dominerende. Samtidig findes de grønne »klatter« på et overflyvningskort stadig på Vestegnen. Vi har både kolonihaver og nyttehaver. Der er grønt i skoven og blåt ved havet. Også i gadebilledet, på vores veje, lurer forskellighederne. Her kan du jo møde alt fra en spritny Tesla til en gammel Opel Kadet.

Der siger lidt om os og vores tolerance, at vi kan bo og leve i den forskellighed. Det er en skøn tanke, at vi kan være så mange forskelligheder på et område. Selv om det selvfølgelig også nogle gange betyder konflikter og uenigheder. Det kan næsten ikke undgås med så mange unikke personer samlet på ét sted.

Jeg kender dog ikke mange andre steder, hvor man kan få sådan en mangfoldighed. For kendetegnet for Vestegnen er netop ikke ensartethed - det er det unikke og specielle.

Her er lidt forår!

Det er jo Pinse om lidt! Og naturens forår er så smukt for tiden. Jeg er heldig, at jeg kan komme udenfor hver dag og nyde det. Altså, man bliver lidt gladere, når man bliver mødt af det fineste grønt, hvid og lyserød derude. Jeg ved endnu ikke, hvad vi skal lave i de forskellige dage i weekenden, men mon ikke vi skal ud og nyde solen, hvis den kigger frem. Håber I alle vil få en skøn weekend og Pinse. 

Mandag (skrevet på en onsdag)

Det var en god fire-dages weekend. Jeg sov længe alle dage. Især søndag, hvor jeg ikke burde gøre det. For så er det svært at falde tidligt i søvn om aftenen - og svært at komme op mandag morgen.

Ugen har derfor været plaget af lettere træthed oveni en masse aftaler, vasketøj, rengøring og arbejde - ikke at forglemme.

Så nu glædes jeg over, at ugen allerede er halvt gået - og vi har en ekstra lang weekend forude.

Husk den gode tone

I sidste uge var dette indlæg i Lokalavisen. (jeg tror i øvrigt, at de har glemt at udgive et af de forrige indlæg online, men det skal nok komme her en af dagene). Nå, tilbage til sidste uge og indlægget om den gode tone:

For lidt over en måned siden fik jeg en mail. Det er ikke så ofte, jeg får feedback på mine indlæg i avisen, men den dag fik jeg to mails.

Den ene var en besked om, at det var et rigtig godt indlæg, jeg havde i avisen den uge. »Fin klumme denne uge. Vi må se fremad« lød teksten. Den anden var... lidt mere anderledes. Titlen på mailen var: »bliv dog voksen«. Ydermere indeholdt mailen tekst om, at mine skriverier var ligegyldige og heldigvis kun hver 2. uge osv.

Det er ikke fordi, jeg mener, at læserne i avisen skal være enige med mig. Af samme grund undgår jeg ofte emner som politik og samfundskritik. Fordi jeg ved, at det lægger op til diskussion. Og da jeg helt selv kan bestemme, hvad jeg skriver mine indlæg om, så gør jeg det. I virkeligheden er det jo såre simpelt: hvis du ikke kan lide mine indlæg, så lad være med at læse dem. Det står alle frit for. Avisen trykker de indlæg, som de vil - også dem af mine. Og ja, alle opfatter ikke ting ens, men jeg synes alligevel, der var noget af et spring mellem de to mails.

Jeg tænkte meget om, hvilket svar jeg skulle give afsenderen. Jeg endte med at undlade at svare. For hvad kunne jeg svare, som ville være modsvar til den holdning. En mening, som hun selvfølgelig gerne må have. Problemet var tonen i mailen, som jeg synes lå meget op af, hvad jeg også oplever andre steder - og som jeg i dette tilfælde ikke vil lade gå usagt hen.

Vi skal holde en ordentlig tone. Vi skal lære vores børn at tale ordentligt til andre. Også på de elektroniske platforme. Og der har da også været stor fokus på at holde den gode tone det sidste års tid. Hvis man ikke har noget godt at sige om andre, så er det værd at holde mund. Det betyder ikke, at man ikke kan forholde sig kritisk og sagligt til tingene, men formuleringen skal være ordentlig.

Det der faktisk overraskede mig mest var, at afsenderen ikke var en eller anden »troll« fra det mørke internet Næh, mailen kom fra en pensioneret dame, som bor i en af mine nabokommuner og som både har børn og børnebørn.

Så til afsenderen af den knap så pæne mail: tak alligevel for inspiration til dette indlæg. Må vi alle blive bedre til at holde den gode tone over for hinanden og give det videre.

Bog nr. 11 - Hvis vi ikke taler om det

Den skuffer ikke! Efterfølgeren til Leonora Christina Skovs folkelige gennembrud. Den er anderledes end 'Den der lever stille', men også rigtig god.

Bogen handler om tiden efter udgivelsen af hendes populære bog, som tager hele Danmark med storm og gør hende til en efterspurgt foredragsholder. 

Den handler også om al det, der skete op til - eller i hvert fald det vi får lov til at høre om. For med denne bog kommer en forståelse af et yderst privat menneske, som også indeholder ret meget 'behagesyge' og usikkerhed.

Det er modigt at stille sig op og krænge sin sjæl ud på denne måde - og det kan jeg kun tage hatten af for. 

 

Læs også anmeldelse af bogen her.

Blomsterdamen ude på tur

Jeg var både i Botanisk have og Tivoli i går. Vejret var godt. Der var til gengæld også rigtig mange mennesker i København, så vi tog aftensmaden med hjem. 

Jeg elsker jo blomster og min fotomappe på mobilen er fyldt med billeder af diverse blomster. Min familie driller mig altid, fordi jeg lige skal tage et billede. 

Derfor elsker jeg også at tage i Botanisk have i foråret og se de mange flotte farver og grønne områder. 

Den tur i går var lige, hvad jeg trængte til for at få tanket batterierne op med smukke blomster.

Hjemme-frokoster og en "ude-frokost"

Jeg har ikke spist særlig spændende det sidste stykke tid. Der har været mange rugbrødsmadder, fordi vores rester er blevet spist under nogle 'ryd op i fryseren' uger.

Den ene dag fik jeg dog lavet en omgang spaghetti bolognaise og sidste uge fik jeg en stor rejemad (på ristet rugbrød).

Og så har jeg faktisk været ude og spise. Vi fik en frokost på en lokal café, hvor jeg spiste et skønt stjerneskud. 

En ekstra bog - Hvorfor skal skoletasken være så tung?

Denne bog indgår ikke i rækken af mine læste bøger. Faktisk er det en bog, som kan læses på et par timer, hvis man altså ikke har behov for en lille pause til at grine af teksterne.

Alle personer med børn i skolealderen vil kunne nikke genkendende til de karikerede forældretyper og dilemmaer, som spredes ud over det elektroniske skole-hjem system ForældreIntra (nu også Aula). Måske kan man også nogle gange genkende lidt fra sig selv?!!

Det er satire på højt plan og virkelig morsomt at læse. Kan også anbefales til andre med relation til folkeskolen - eller hvis man trænger til et godt grin.

De tre dage

Åh, sikke en dejlig uge, hvor man kun skal arbejde tre dage før en fire dages weekend. Det kunne jeg godt vænne mig til! Bare sådan engang hver 14. dag...

Denne (korte) uge er dog rigelig hektisk med en masse aftaler - især i morgen. Og åbenbart så skulle dagen ikke kun være sol og varme. Næh, det har også regnet her til formiddag. 

Jeg er også træt som et ondt år i dag, for faldt alt for sent i søvn og havde en urolig nat. Så i dag er en af dem, hvor sofaen trækker særlig hårdt her efter fyraften. 

Søndag og Mors Dag

Det er søndag. Og der har været lidt sol og varme. Jeg har fået en Mors dags buket. Og en gave i form af et automatisk parkerings ur til min (nye) bil. Vi fik morgenbrød fra bageren til morgenmad og jeg fik is-te om eftermiddagen. Ellers har Mors Dag været krydret med et besøg fra min kusine og hendes lille dreng. Min tidligere nabo har også været forbi til lidt IT hjælp. Og nu har det lige regnet og skyerne er trukket sammen. Mine børn er kørt til Amager for at købe Bubble Tea, efter den yngste har arbejdet 6 timer. Egentlig en helt vanlig søndag...

Så blev det fredag

Efter tre dage med hovedpine er jeg mere end klar til weekend. Helst én af slagsen uden for meget regn. Synes godt nok jeg er ved at være træt af kulde og regn.

God weekend derude...

Bog nr. 10 - Hvide blomster

"Ikke alle hvide blomster er giftige, men alle giftige blomster er hvide". Sådan lyder et citat fra bogen Hvide Blomster. En rigtig, rigtig god bog, som jeg gerne vil anbefale. 

Det er tunge emner, som bliver berørt og behandlet i bogen. Børnemishandling, både fysisk og psykisk, hævn, familieglæder og hemmeligheder.

Det er også en bog om at blive voksen - om at stå lige der mellem barn og voksen. En bog om 90'erne og dens mange karakteristika. Personligt fandt jeg en genkendelse i flere af beskrivelserne. 

Der er enkelte dele af bogen, som er lidt lange. Især botanikken i historien og hovedpersonen Jennys mange tanker, som nogle steder bliver lidt for langtrukne. Sproget er til gengæld super flot og flydende og man mærker som læser, at blive taget ved hånden og trukket ind i miljøet på Samsø.

En pudsig detalje i bogen er, at der trækkes tråde/referencer tilbage til bogen Blækhat, med både Rosa, hendes mor Helle (og Krudt.)

Du kan læse mere om selve handlingen i bogen her og her.

Nyt til læberne

Jeg har købt en læbepomade med lidt farve. 

Det er svært at gå med læbestift under mundbind, men også rart at læberne ikke er helt tørre og har bare lidt farve. 

Så her er Cliniques nye læbepomade rigtig fin til mig. Den giver ikke meget farve, trods jeg købte den mørkeste farve. Læberne bliver til gengæld dejlig bløde...

Varm anbefaling herfra.

Søde sager og varm kakao

Der har været en del søde sager her i vinter og forår. Og der er skyllet noget varm kakao ned på kolde gå-ture på stranden. 

Til gengæld har jeg også spist is fra vores lokale ishus. Og det var helt som sidste år virkelig lækkert og godt. Jeg elsker deres sorbet-is.

Så havde jeg en del marcipan og chokolade liggende fra påske, som blev tryllet om til cookies.

Og så har jeg bagt de traditionelle hveder. Som i år ikke kom i en form og derfor mest ligner en fødselsdagsbolle. Hvad hveder jo egentlig også lidt er. 

Dejlige dage og pollen snue

Den er slem for tiden, den pollen. Jeg sover ikke så godt og hals, næse og øjne er irriteret. Men ellers går det godt! 

Vi har brugt St. Bededags-miniferien på at slappe af, gå ture og dejse omkuld på sofaen. Vi har også været til konfirmation i Odense, hvor min nevø blev konfirmeret. Festen kommer senere, men det var nu en hyggelig dag alligevel.

Og så venter jeg med spænding på det sidste varme og sol, som kan få de mange magnolie-træer til at springe helt ud. God søndag!