Det specielle ved Vestegnen

Min redaktør hjalp med at finde det indlæg fra Lokalavisen, som jeg ikke havde fået lagt på her. Jeg må have misset det i de travle uger. Under alle omstændigheder - her er det. Det handler om at være speciel og unik.

Mennesket stræber vel altid efter at være unikt. Det er ikke i vores nuværende natur, at ville være som alle de andre. Vi vil skille os ud fra masserne og være noget specielt. Og specielt er netop et af de ord, som er gode til at beskrive os, der bor på Vestegnen. Vi er ikke ens - og der er en stor forskel på os på rigtig mange områder.

På Vestegnen bor der nemlig både rige og fattige mennesker og dem i den helt almindelige middelklasse. Der bor også en del kendte og semi-kendte mennesker fra både tv, radio og Internettet. De bor side om side med alle os andre helt »almindelige«. Nogle af os har et eller flere job, mens andre er hjemmegående. Vi har flere studerende, men der er selvfølgelig også en del arbejdsløse. Der er en skøn sammenblanding af alle aldre på Vestegnen. Vi har ikke nogle aldersklasser, som ikke er repræsenteret. Og selvfølgelig næsten heller ikke nogle nationaliteter, som ikke findes her. Vi består af en smeltedigel, som er så sammensat, at man ikke kan generalisere noget som helst.

Derfor er Vestegnens generelle udseende heller ikke homogent. Der er store forskellige i det udtryk, som vi har på vores boliger. Generalisering er ikke noget man tænker, når man ser den måde, vi bor på. Der er høje huse og lave huse i området. Og selv om vi bor meget tæt nogle steder, så er der alligevel lidt landbrug her og der. Der er lokale landsbyer med gadekær og store områder med industri. Blandet med det er de mange forstads parceller, hvor villaerne er dominerende. Samtidig findes de grønne »klatter« på et overflyvningskort stadig på Vestegnen. Vi har både kolonihaver og nyttehaver. Der er grønt i skoven og blåt ved havet. Også i gadebilledet, på vores veje, lurer forskellighederne. Her kan du jo møde alt fra en spritny Tesla til en gammel Opel Kadet.

Der siger lidt om os og vores tolerance, at vi kan bo og leve i den forskellighed. Det er en skøn tanke, at vi kan være så mange forskelligheder på et område. Selv om det selvfølgelig også nogle gange betyder konflikter og uenigheder. Det kan næsten ikke undgås med så mange unikke personer samlet på ét sted.

Jeg kender dog ikke mange andre steder, hvor man kan få sådan en mangfoldighed. For kendetegnet for Vestegnen er netop ikke ensartethed - det er det unikke og specielle.