Bog nr. 18 - The survivors

Endnu en udgivelse fra Jane Harper. Denne var lidt anderledes end de andre, jeg har læst fra hende. 

Bogens handling er centreret omkring et lille samfund ved havet på Tasmanien. Et lokalsamfund på godt og ondt. Og en begivenhed 12 år tidligere, som stadig spøger og et nyt mord på en ung kvinde.

Der er mange personer at holde rede på og elementet med babyen bringer også lidt liv til mange af situationerne.

En mere følelsesmæssig bog end de tidligere. Spændingen er ikke så dominerende som tidligere bøger, men det gør ikke bogen og handlingen dårlig. Det er svært at regne plottet ud.

Indtil nu er bogen kun på engelsk. 

De øvrige bøger i hendes forfatterskab er oversat til dansk.

Fyn tur retur

Denne weekend har vi været til konfirmationsfest i Odense. Min nevø blev konfirmeret d. 1. maj, men festen var udskudt indtil Corona var under kontrol og vi igen kunne samles. 

Det var så denne lørdag og det var en varm og dejlig dag. Der var glade mennesker og en hyggelig stemning. Det var skønt at se hele den udvidede familie igen efter så lang tid med Corona bobler. Og der var masser af god mad og drikke. 

Så selv om jeg havde begyndt dagen med et slemt migræneanfald, som gjorde at jeg ikke drak alkohol hele dagen, så var jeg alligevel ret træt her søndag eftermiddag. 

I morgen er ferien for alvor i gang, men der er børn, som skal arbejde og en bil, der skal til service. Sådan kan hjemme-ferier jo også være... 

Ikke alt på hjemmekontoret er skønt

Jeg skal gerne indrømme, at jeg selvfølgelig mest vælger det skønne til bloggen. Det er ikke ofte, jeg poster indlæg som dette.

Mine fedtede rugbrødsmadder med leverpostej og fedtegrever kommer sjældent til display. Eller den nedenfor "gourmet frokost" på hjemmekontoret. Kogte pølser fra dagen før, hvis du skulle være i tvivl. De blev spist kolde foran computeren. 

For sådan er livet jo også og ingen skam i det. Hjemmekontoret er i øvrigt på vej til nedlukning. Pt. er jeg 50% på kontoret og efter 1. august kan vi komme tilbage 100%. Så jeg ser frem til en ganske kort periode med hjemmearbejde efter ferien. Jeg slipper ikke madpakken, for nu er jeg inde i en god vane. De kolde pølser skal dog nok ikke med på kontoret! 

Den crazy uge

Jeg vidste det godt allerede lørdag i sidste uge. At denne uge ville blive crazy travl og næsten ikke til at håndtere.

Jeg har rigtig mange arbejdsopgaver, som skal rundes af eller afsluttes inden min sommerferie begynder i morgen.

Desuden er der presset en sidste skoledag i 9. klasse for yngste søn sammen med en dimission.

Den ældste tog nattevagter og skal forsøge at navigere i en masse voksenting. Hans 20-års fødselsdag var onsdag. Det skulle også fejres.

Den længste dag og korteste nat har passeret os og vi går mod de mørke tider. Det skal jeg ikke tænke for meget over, kan jeg mærke.

I morgen skulle alt gerne falde i hak og jeg vil kunne falde i søvn på sofaen fredag aften, helt udmattet, men med tre lange ugers ferie foran mig. Der er noget at se frem til...

Bog nr. 17 - Shuggie Bain

Det er en svær bog at læse. for den er så dyster og grim. Samtidig er den engelske tekst også meget svær pga. den skotske dialekt. 

Den er i kategori med 'This little life', grum og forfærdelig til tider, men også realistisk. Den er trist, men også nogle gange fyldt med en underlig form for kærlighed. Og nogle gange lidt for detaljeret og kører lidt i samme rille.

Sproget er som sagt meget svært i den engelske udgave, da den skotske accent driver af alle sætninger, undtagen dem Shuggie og hans mor udtaler. Det sagt, så er fortæller sproget ufattelig flot og metaforisk. 

Man bliver draget af historien. Til slut er man så demotiveret, at man godt ved, at Agnes ikke nogensinde vil blive tørlagt, men det der smerter mest er barnet Shuggies tanker og sætninger som: "why am I not enough for you?". 

Det er hårde sider at komme igennem, mens man er vidne til Shuggies abnorme loyalitet overfor hans mor. I en verden præget af alkoholisme, vold og fattigdom. Den fortjener en læsning og bestemt også alle dens priser.

Læs en fin anmeldelse af bogen her.

Bogen er også oversat til dansk.

Varm weekend

Det har været en varm weekend her på Vestegnen. Heldigvis fik vi lidt regn i går, men det blev sol og varme senere. 

Jeg sover ikke så godt, når det er varmt. Jeg føler nærmest ikke, at jeg har sovet siden torsdag... I dag regner det og er køligt. Jeg håber, det betyder god nattesøvn.

Og jeg får heller ikke taget mange billeder for tiden. Så dette billede fra strandparken i lørdags er noget nær det eneste fra denne weekend.

Marcipan med kokos

Jeg fik tre plader marcipan med kokos af min kollega. De havde været på tilbud og hun ved, hvor glad jeg er for at bage, så hun havde betænkt mig.

Jeg fandt en opskrift på cookies med marcipan og skiftede blot til marcipan med kokos. Det blev de lækreste og sprøde cookies. Uden nødder, men med en masse chokolade. De blev bare virkelig gode!

Om at være ambivert

I sidste uge læste jeg dette lille skriv (i min mands fagforeningsblad. Spørg mig ikke, hvorfor jeg læser det. Vi er ikke i samme afdeling). 

Jeg har ikke hørt om termen Ambivert før, men der var ligesom noget, der klikkede på plads for mig, da jeg læste det. Det passer så godt på mig og hvordan jeg ofte agerer. 

Jeg har før skrevet om introverthed. Og om at være textrovert. Og selv om linjerne er trukket meget hårdt op på at være enten ekstrovert eller introvert, så er de fleste nok ikke 100% det ene frem for det andet. 

(U)sund januar? - et meget forsinket indlæg med opdatering

Jeg er ikke i gang med hvid januar eller med at nulstille et overforbrug af mad og søde sager fra december måned. Jeg er bare i gang med at undgå at spise alt for usundt. Det har jeg været siden august 2020. 

Jeg kører egentlig efter et princip, baseret på lyst. Altså, har jeg lyst til slik, så spiser jeg det, men kun indtil jeg ikke har den lyst mere... Jeg har brugt virkelig lang tid på at mærke efter, hvad det er for en lyst, jeg har. Er jeg virkelig sulten eller 'keder min mund sig'. 

Det er en daglig øvelse, forud for alt (næsten), som jeg indtager. For jeg er virkelig slem til bare at kaste i hoved. Af kedsomhed eller af vane. Jeg har taget udgangspunkt i podcasten 'Detox din hjerne' og bogen 'Slut med forbudt'. Det betyder, at jeg ikke spiser efter nogen plan og der er heller ikke noget, som er forbudt.

... sådan skrev jeg i en kladde i slutningen af januar. Jeg fik bare aldrig udgivet den. Efterfølgende har jeg været svært dårlig til at mærke efter og har også spist en del mere usundt. Jeg har også løbet 3 gange om ugen og gået mindst 10.000 skridt hver dag. Så helt dårligt er det ikke.

Nu er det ferie lige om lidt - og der skal arbejdes med ikke bare at spise løs 'fordi det er ferie'. De er en fin balance at give lidt (mere) slip og samtidig ikke overspise. Og der skal selvfølgelig være plads til is, vin og grill-mad, selv om fornuften er med. 

Og snart er det torsdag…

Tingene går vildt hurtigt lige nu. Arbejdet er udfordrende og spændende, men der er meget at lave for tiden. Især fordi jeg skal på tidlig sommerferie i år. Faktisk pakker jeg sammen allerede fredag i næste uge og tager ud i sommerlandet.

I går nåede jeg en hurtig gåtur (kombineret med afhentning af pakker) og fik øje på vores smukke blomster eng, som står i fuld flor lige nu. Så er det bare med at stoppe op og nyde det lidt.

Kladde, nu som indlæg

Hov, måske er denne blog ved at udvikle sig til sådan én med madfoto hver uge? Men lige nu har jeg super travlt med noget arbejde i det virkelige liv. Og min polleallergi er på toppen, så jeg er død træt for tiden. Som i - helt ind til benene og kunne gå i seng kl. 20.30 træt!

Så I må muntre jer lidt med en kladde fra maj måned, hvor jeg fik en masse dejlige ting at spise i forbindelse med genåbningen. Bla. denne nudel-ret med tiger-rejer. To af mine virkelige favoritter.

Og så fandt vi en aften, hvor begge mine drenge var arbejds-fri og vi kunne gå ud og spise sushi ad libitum. Det var næsten alt for meget...

Og manden og jeg tog smørrebrød med hjem efter en tur i Tivoli. Den der all-time favorit med æg og rejer går man ikke galt i byen med.

Jeg arbejder stadig hjemmefra nogle dage om ugen og til tider kan jeg svinge mig op til at lave noget lækkert. Her et par rester brød og skinke og æg. Tryllet om til en lækker frokost. 

Tillige er kaffebaren i det lokale center åben igen og det skulle fejres med en is-cappuccino. Den kunne godt gå hen og blive en sommer favorit for mig. 

Sidst, men ikke mindst, så fik jeg lov at smage den nye frappé fra McDonalds på lanceringsdagen. Med venlig hilsen fra min yngste søn. Den er overraskende god - i betragtnig af, at jeg ikke er så stor fan af skumfiduser. 

Bog nr. 16 - Den kinesiske tvilling

Jeg er kommet hurtigt igennem de sidste par bøger. Jeg har haft stor læselyst her i de lyse sommeraftener og har haft tid til det. Nu er jeg lidt tidspresset igen og er faktisk ikke kommet i gang med en ny bog endnu. Sådan går det meget op og ned med læsningen i år.

Den kinesiske tvilling er en let-læst bog og måske ikke så meget krimi, som jeg havde håbet. Den er god, men ret hurtigt fik jeg regnet ud, hvordan tingene hang sammen. Der er kun 300 sider og det er egentlig også nok til denne lille historie.

Kort fortalt har Eva og hendes mand Steen mistet deres ufødte barn. Ydermere er Steen blevet uforklarligt lammet. Samtidig bliver en grav på kirkegården tegnet med kinesiske tegn og liget forsvinder. Det sætter Eva i gang med sin egen undersøgelse om, hvad der egentlig er op og ned - og hvor langt man vil gå for familien.

Læs også anmeldelse her.

Det går mod nye tider (men også nye vaner)

Mit indlæg i Lokalavisen er online her... Det ligger i tråd med mit indlæg fra i går og handler om de mange gode ting, som Corona trods alt har bragt med sig. 

Endelig ser det ud til, at vi snart kan slippe corona og se frem mod en meget mere normal hverdag. Vaccineprogrammet er i fuld gang og sommeren er på vej.

Det har indtil nu været et langt og koldt forår med mange bump på vejen. Der har været nedlukninger og oplukninger forskelligt over hele Vestegnen. Vores kollektive omstillingsparathed har været afprøvet gang på gang. Vi har stået i timelange køer til test og skulle være klar til nye situationer næsten fra time til time. Det hele har været langt fra sjovt.

Personligt har jeg dog lært meget af hele perioden med corona. Meget om mig selv, om mine omgivelser og mine medmennesker.

Jeg har f.eks. aldrig været så meget udenfor, som under corona. Jeg har udforsket Vestegnen på kryds og tværs og fundet nye favoritsteder. Jeg har været uden for hver dag i denne periode. Og jeg har brugt hver en anledning til at komme ud og nyde naturen - også selv om det har været regnvejr. Tilmed har jeg vinterbadet flere gange i løbet af corona-nedlukningen. Her er jeg også flere gange blevet bekræftet i, at motion og natur gør noget godt for krop og sjæl - og at jeg bor på et virkelig fint sted, som har masser af mulighed for udfoldelse.

Jeg har også fundet ud af, at min familie ikke dør af at få take-away en gang om ugen. Især ikke når jeg dulmer min dårlige samvittighed under mottoet: »vi skal jo støtte de lokale«. Selv om jeg stadig holder meget af at lave mad, så har corona også været en kærkommen lejlighed til at smage forskellige former for take-away, som jeg ikke ville have valgt før.

Min tålmodighed og overbærenhed er mange gange blevet sat på prøve og jeg har måtte holde pause fra både sociale medier og fra nyhederne på tv. Jeg har virkelig anstrengt mig for at se tingene fra mit eget synspunkt og stå ved det. Samtidig har jeg prøvet at rumme andres meninger og holdninger til alt mellem himmel og jord (og de seneste restriktioner eller ophævelserne heraf). Det lykkes for det meste at være på egen banehalvdel og acceptere, at andre ikke er enige med mig (eller myndighederne).

Det sidste hårde stræk er nu i gang og vi skal stadig huske håndsprit og afstand - men det går mod en mere normal hverdag på Vestegnen.

Det sidste år

Jeg har sådan lidt fornemmelsen af, at de sidste 15 måneder bare har været en stor ligegyldighed. 

Det har også været en rutchetur af rang. Det er over ét år spildt. På en måde. Det har været langt og anstrengende. Ikke kun dårligt dog. Det er en meget ambivalent situation.

Men... I dag har jeg fået mit første vaccine-stik og nyheden om, at mundbindet forsvinder lige om lidt, var kun med til at gøre dagen bedre! Det bliver bedre, lige om lidt.

Bog nr. 15 - Dyndkongens datter

Jeg ville egentlig gerne have læst denne bog på engelsk. Til gengæld så er citaterne fra H.C. Andersens historie, som er indsat i bogen, jo så ikke oversat.

En god og lidt spændende bog, som hopper frem og tilbage i tid. Den er barsk og godt skruet sammen. 

Det er et interessant udgangspunkt, at jeg-personen har været et produkt af en kidnapning og levet sine første 12 år i stort set uvidenhed om den øvrige verden. Hun har lært at begå sig i naturen og begynder først at stille spørgsmålstegn ved hele situationen i præ-puberteten.

Den er lidt flad i slutningen og der mangler lidt dybde i nutidens beskrivelser efter min mening. Der mangler måske lidt mere udfoldelse omkring moderens rolle efter befrielsen, men ellers fungerer bogen rigtig godt. Så anbefaling herfra!

Læs også anmeldelse her.

Gode østers

I min naboby er der en virkelig god fiskehandler og vi køber ofte fra den. Der er nogle rigtig gode fiskesalater og lakseroulader, som vi er meget glade for.

For nogle uger siden havde de også friske østers og min mand købte en til mig med en lille smule chili på også. Mums, den var god!

Engang brød jeg mig ikke synderligt om østers, men jeg har de sidste par år smagt nogle virkelig gode (og friske) østers. Der er ligesom også kommet mere fokus på tilberedning og præsentation af nye smage/tilbehør. Selv om jeg stadig gerne nyder dem direkte fra skallen.

Østers deler tit vandene mellem folk, men jeg tror også, at meget østers-glæde kan ødelægges af ufriske og dårlige østers.

Min yngste søn kan ikke lide dem. Han har smagt dem to gange over tid - i Danmark og i Barcelona. Min ældste er lige så vild med dem som jeg - og vi nyder dem gerne sammen, hvis vi er i nærheden af en fiskehandler. 

Bog nr. 14 - Døden er kun et øjeblik

Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg synes denne bog var god eller ej. Den bærer meget præg af forfatterens baggrund/arbejde med voldsramte kvinder. Der er desuden et par bi-karakterer, som ikke får foldet sig helt ud. 

Esther er undsluppet sin psykopatiske mand og er flyttet på krisecenter. Hun drikker og involverer sig ikke med de andre kvinder. Samtidig følger man David, som er tørlagt alkoholiker og tidligere kriminalassistent hos politiet. De to personer har en fortid sammen, som først bliver afsløret meget langt henne i bogen. 

Der er meget frem og tilbage omkring Esthers ægteskab. Og man (jeg) tager sig selv i at tænke: "ej, nu må du altså stoppe. Nu er det bare for dumt eller urealistisk". Men det er det nok ikke. 

Handlingen er til tider meget nervepirrende og der er mange frygtelige detaljer om selve volden. Der er til gengæld også tidspunkter, hvor den virker lidt lang i spyttet og der er frygtelig mange (ikke-relevante) detaljer i flere kapitler. (Læs evt. anmeldelse her).

Med lidt opstramning kunne det være en rigtig god bog. Jeg synes som sådan heller ikke, den var dårlig. Det er meningen, at der kommer en serie med samme hovedpersoner. Så jeg glæder mig til at læse den næste, for karaktererne fortjener helt sikkert at udfolde sig mere.

I den sidste uges tid...

Jeg har været i biografen. Den film jeg så var kedelig og ikke noget at råbe hurra for (æv). Til gengæld tror jeg, at halvdelen af salen havde glemt, hvordan man opfører sig i en biograf. Der var i hvert fald en del, som både snakkede under filmen, kiggede på mobiltelefon og rendte på toilettet og generelt ikke kunne sidde stille (og det var ikke unge mennesker). 

Jeg har været ude og gå flere lange ture. Det er så skønt, nu vejret endelig er godt og alting er mere grønt og farverigt. Jeg er nærmest afhængig af at gå de 10.000 skridt hver dag og prioriterer det også i hverdagen.  

Der blev tid til en tur i Tivoli og jeg fik spist muslinger og en masse andre lækkerier. Jeg fik nye sneakers i gave af manden. De er så lækre at gå i - har allerede fået dem i brug.

Mandag var der hjembragte lækkerier fra Torvehallerne til hjemmefrokost. Det var slet ikke tosset. Og jeg fandt en pose med M&M's som jeg kan lide. Dvs. jeg er helt syg med dem. Underligt nok, for jeg er ikke den store chokolade spiser, men de her er nærmest ligesom crack. Jeg kan slet ikke lade posen ligge!

Weekenden er indtil videre uden de store planer, men jeg tænker bestemt at det gode vejr skal nydes - og måske skal jeg prøve at få lidt sol på mine (meget) hvide ben. God fredag!

Sommer er her!

Sommeren er her (endelig). Det er i dag den anden sommerdag og indtil videre er jeg godt tilfreds! Det gør ikke spor for mig, at det nogle gange er gråvejr eller at det drypper lidt eller at det ikke hele tiden er 20 grader. Bare det er mildt og lunt i vejret. 

Tulipanerne synger på sidste vers, men alle de flotte rododendron og syrener er i fuld flor. Og jeg går rundt og smånynner 'En nat blir det sommer'. 

Jeg har fået bestilt mine tider til Corona vaccinen. Det er ikke uden en vis form for kriller i maven, at jeg skal have det første stik i næste uge. Og så har jeg endelig! fået mine klip-klappere i brug. 

Bog nr. 13 - Home Fire

En virkelig god og tankevækkende bog om familie og om at (forsøge at) bryde sin arv.

Hvert kapitel er set fra en af hovedpersonernes side. Tiden står ikke stille, mens fortælleren skifter og det fungerer rigtig fint med bogens handling og opbygning.

Hvornår er man en elskede, en del af en familie eller 'enemy of the state'. Og kan man være begge dele på samme tid? Der er mange højaktuelle emner i bogen, men også de helt klassiske. 

En bog, som stadig sidder lidt i mig, og som bestemt sætter mange tanker i gang.

Bogen kan læses på engelsk eller høres som lydbog på dansk.