Bog nr. 14 - Døden er kun et øjeblik

Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg synes denne bog var god eller ej. Den bærer meget præg af forfatterens baggrund/arbejde med voldsramte kvinder. Der er desuden et par bi-karakterer, som ikke får foldet sig helt ud. 

Esther er undsluppet sin psykopatiske mand og er flyttet på krisecenter. Hun drikker og involverer sig ikke med de andre kvinder. Samtidig følger man David, som er tørlagt alkoholiker og tidligere kriminalassistent hos politiet. De to personer har en fortid sammen, som først bliver afsløret meget langt henne i bogen. 

Der er meget frem og tilbage omkring Esthers ægteskab. Og man (jeg) tager sig selv i at tænke: "ej, nu må du altså stoppe. Nu er det bare for dumt eller urealistisk". Men det er det nok ikke. 

Handlingen er til tider meget nervepirrende og der er mange frygtelige detaljer om selve volden. Der er til gengæld også tidspunkter, hvor den virker lidt lang i spyttet og der er frygtelig mange (ikke-relevante) detaljer i flere kapitler. (Læs evt. anmeldelse her).

Med lidt opstramning kunne det være en rigtig god bog. Jeg synes som sådan heller ikke, den var dårlig. Det er meningen, at der kommer en serie med samme hovedpersoner. Så jeg glæder mig til at læse den næste, for karaktererne fortjener helt sikkert at udfolde sig mere.