tirsdag den 15. juni 2021

Kladde, nu som indlæg

Hov, måske er denne blog ved at udvikle sig til sådan én med madfoto hver uge? Men lige nu har jeg super travlt med noget arbejde i det virkelige liv. Og min polleallergi er på toppen, så jeg er død træt for tiden. Som i - helt ind til benene og kunne gå i seng kl. 20.30 træt!

Så I må muntre jer lidt med en kladde fra maj måned, hvor jeg fik en masse dejlige ting at spise i forbindelse med genåbningen. Bla. denne nudel-ret med tiger-rejer. To af mine virkelige favoritter.
Og så fandt vi en aften, hvor begge mine drenge var arbejds-fri og vi kunne gå ud og spise sushi ad libitum. Det var næsten alt for meget...
Og manden og jeg tog smørrebrød med hjem efter en tur i Tivoli. Den der all-time favorit med æg og rejer går man ikke galt i byen med.
Jeg arbejder stadig hjemmefra nogle dage om ugen og til tider kan jeg svinge mig op til at lave noget lækkert. Her et par rester brød og skinke og æg. Tryllet om til en lækker frokost. 
Tillige er kaffebaren i det lokale center åben igen og det skulle fejres med en is-cappuccino. Den kunne godt gå hen og blive en sommer favorit for mig. 
Sidst, men ikke mindst, så fik jeg lov at smage den nye frappé fra McDonalds på lanceringsdagen. Med venlig hilsen fra min yngste søn. Den er overraskende god - i betragtnig af, at jeg ikke er så stor fan af skumfiduser. 


2 kommentarer:

  1. Det gør bestemt ikke noget med kladde fra maj. Det ser super lækkert ud og jeg bliver helt sulten ved synet😁
    God bedring mht allergien.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Laila - det er snart slut og så er der hele 7 måneder til det begynder igen, haha :-)

      Slet

Giv mig dine tanker...