Jeg får læst meget og hurtigt her i sommerferien. Det er dejligt, igen at kunne fordybe sig i bøger og bare læse løs!
Denne bog er af samme forfatter som min bog nr. 15 - Dyndkongens datter. Og det er med denne nye bog da også tydeligt, at Karen Dionne er betaget af naturmennesker og vild natur og underlige familie konstellationer. Der kan nikkes genkendende til temaerne.
Jeg er dog mere imponeret over denne bog end den tidligere. Den virkede mere gennemtænkt. Plottet var bedre og mere dybt. Der var stadig flere overfladiske momenter i handlingen, men de er bedre at holde ud.
Spændingen er god gennem hele bogen. Kapitlerne skifter med nutid og fortid (datter og mor) og det er flere gange svært at vide, hvad der er sandt og hvad der er fantasi eller fortrængninger.
Denne bog kan læses både i ferien og udenfor. På en mørk efterårsaften vil den være ret så uhyggelig tror jeg. Men altså, en anbefaling herfra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv mig dine tanker...