onsdag den 21. juli 2021

Frokoster på hjemmearbejdspladsen

Her er et tilbage-kig på de sidste mange ugers hjemmearbejde (som slutter endeligt d. 1. august). Det er mest fra juni, måske også lidt fra maj. 

Jeg synes selv, at jeg kom godt ind i vanen med at spise god frokost hjemme. Jeg har desuden besluttet, at jeg vil prøve at blive ved med madpakke på arbejdet. Selv om det er varslet, at vores kantine kommer tilbage til normal buffet i september. 
Jeg elsker varm mad til frokost og det er skønt, når der er rester fra aftensmaden.
En mad med rugbrød kan det også godt blive til nogle gange. Her er det en rest rejesalat med kaviar og purløg fra altankassen.
En hurtig omgang restemad - grov salat fra dagen før med et par spejlæg, chilisovs, balsamico og hakket peanuts.
Nogle gange er der rester fra køb hos fiskehandleren - og det er så lækkert. Der var intet grønt i køleskabet, så det blev med ristet rugbrød.
Jeg lavede alt for mange af disse pide (opskrift inspireret herfra) og så kunne jeg jo heldigvis spise det til frokost.
En hjemmelavet grovbolle med skaldyrssalat fra fiskehandleren - og hjemmegroet dild på toppen. Det er slet ikke så dårligt heller!

Og da juni jo også betyder jordbær, så fik jeg spist en omgang jordbær med mælk til en frokost. 


2 kommentarer:

  1. Rejemadder og spejlæg - det er altså bare konge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker rejer! Kunne spise det flere gange om ugen :-)

      Slet

Giv mig dine tanker...